Annonce
112

Weekendens døgnrapport: Indbrud og mystiske brande

Foto: Arkivfoto/Gerard Bezard.

Politiet i Haderslev Kommune har haft travlt i weekenden. Den bød på flere indbrud og nogle mystiske brande - især Vojens blev ramt.

Annonce

Tørstig tyv brød ind på værtshus i Vojens

Vojens: Et værtshus på Vestergade i Vojens fik sig fredag den 15. november besøg af en tørstig tyv. Gerningsmanden havde opbrudt en dør ind til værtshuset og tvunget en spilleautomat åben. Her stjal han et ukendt antal af mønter. På vejen ud havde strabadserne gjort tyven tørstig. Der blev nemlig også stjålet én energidrik fra værtshuset.

Indbrud på villavej i Vojens

Vojens: En villa på Præstegårdsvej i Vojens fik fredag den 15. november mellem klokken 10 og 18.45 stjålet flere værdifulde genstande. Gerningsmanden havde opbrudt et vindue og stjålet en iPad, to Kaj Bojensen-aber og diverse smykker.

Mysteriet om en lille sort bil

Haderslev: En tyv så sit snit til at lave indbrud i fredags mellem 15.30 og 18.30 på Mejsestien i Haderslev. Gerningsmanden kom muligvis komind via et åbent vindue.

Der blev stjålet smykker og et sæt hovedtelefoner.

Da husejeren kom hjem, får ejeren øje på en sort bil af ældre dato, der holder tæt på gerningsstedet. Politiet vurderer, at den lille sorte bil muligvis har noget med indbruddet at gøre. Haderslev Politi leder i øjeblikket efter bilen og vidner, der har set den lille sorte bil.

Spritbilist anholdt i Vojens

Vojens: En lokal mand blev lørdag den 16. november klokken 16.07 testet positiv for spritkørsel.

Politiet lavede et rutinestop, og ved nærmere undersøgelse fandt politiet ud af, at manden var påvirket af alkohol.

Tyve på designerjagt i Sommersted

Sommersted: En villa i Sommersted fik stjålet alle deres designervarer. Indbruddet foregik lørdag den 16. november mellem klokken 16.30 og 18.00. Tyvene havde knust en rude i en havedør og kommet ind den vej. De havde stjålet PH-lamper, Kähler-vaser, smykker og spiritus.

Lade-brand ved Bevtoft

Bevtoft: En lade på Hyrupvej ved Bevtoft gik lørdag aften den 16. november op i flammer.

Branden skete på en gård, men havde ikke spredt sig til stuehuset. Ilden havde dog gået igennem ladens tag. Brandvæsenet var på stedet og fik efter en halv time branden under kontrol og senere slukket. Politiet mistænker, at branden er startet i et pillefyr. Der foregår stadig nærmere undersøgelser af branden.

Mystisk ild i lastbil

Skrydstrup: Kabinen på en sættevognstrækker udbrændte totalt – af ukendte årsager - natten til søndag. Den brændende lastbil uden trailer blev opdaget på Tingvej ved Skrydstrup klokken 00.24 søndag den 17. november. Der var opstået ild i lastbilens kabine, som stod i flammer. Politiet ved endnu ikke, hvad årsagen til den mystiske brand er.

Et rutinestop førte til ransagning af hjem

Vojens: Hvad der egentlig var en rutineopgave for Haderslev Politi, udviklede sig til en ransagning af et hjem i Vojens.

Søndag den 17. november klokken 09.45 på Odinsvej i Vojens standser politiet rutinemæssigt en personbil. Føreren bliver testet positiv for euforiserende stoffer - og det stopper ikke her. Ved nærmere undersøgelse finder politiet grund til at ransage den 32-årige mands bopæl. I huset bliver der fundet 500 gram hash og 23 kanonslag, som den lokale mand bliver sigtet for.

Mislykket indbrud i Vojens

Vojens: En gerningsmand forsøgte at bryde ind i en villa på Dyssebakken i Vojens. Indbrudsforsøget skete mellem lørdag aften den 16. november og søndag middag den 17. november. Den ukendte gerningsmand forsøgte at bryde hoveddøren op – men det mislykkedes.

Tøjstativ i flammer

Vojens: Et supermarked i Rådhuscentret i Vojens fik sig en noget særpræget oplevelse. Klokken 18.24 søndag den 17. november modtog politiet en anmeldelse om en brand i et supermarked. Branden kom fra et tøjstativ midt i butikken, hvor tøjet fra stativet måtte lade livet. Hvad der er årsagen til tøjstativsbranden, er endnu uvist, men Haderslev Politi er på sagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Kolding

Efter krisemøde: Nyt forlig og fremtidens Kolding Havn ventes klar inden jul

Annonce