Annonce
Kolding

Whisky.dk holdt åbningsfest i deres nye lokaler: Nu er det Danmarks største spiritusshop

Henrik Olsen med en af sine favoritflasker, The Balvenie. Flasken her er købt af en samler, der i bunden har markeret flasken med 2-5-1991, Huddersfield. Foto: Søren E. Alwan

En whiskybutik i Sjølund. Kan det virkelig gå? Ja, må svaret i allerhøjeste grad være, efter Whisky.dk holdt åbningsfest i deres nye lokaler lørdag.

Sjølund: "Yes, det lykkedes."

Sådan tænkte Henrik Olsen, da han lørdag formiddag kiggede ud over sin butik, Whisky.dk, som han driver sammen med kompagnonen Ulrik Bertelsen.

Whisky.dk holdt lørdag stor åbningsfest i butikkens nye lokaler på Vejstruprød Landevej. Allerede en time efter butikken slog dørene op var kundeparkeringspladsen fyldt. Som i propfyldt, så folk måtte parkere langs de smalle veje.

- Da vi for seks år siden startede butikken, var der mange, der sagde, at I er lukket inden jul. En whiskybutik i Sjølund, ude på landet. Det kunne da ikke gå. Men ret hurtigt viste det sig, at vi ikke kunne være i lokalerne længere. Derfor tænker jeg "yes, det lykkedes," når jeg kigger ud over de mange kunder, der er kommet, siger Henrik Olsen.

Som navnet måske også antyder, så foregår størstedelen af handlen på butikkens hjemmeside. I princippet kunne Whisky.dk nøjes med at have et lager. Men Henrik Olsen vil gerne give folk en mulighed for at komme ud at få en snakke. Høre en historie om den whisky, kunderne har i hånden. For whisky er historie, som Henrik Olsen siger.

- Når vi førhen har haft åbent hus om lørdagen, så har der været så mange mennesker, at det har været alt for trangt i butikken. Man var nærmest ved at vælte flaskerne ned fra hylderne. Så ville vi gerne have mere plads, og nu har vi også mulighed for at holde whiskysmagninger og lave events herude, siger han.

Annonce

Da vi for seks år siden startede butikken, var der mange, der sagde, at I er lukket inden jul. En whiskybutik i Sjølund, ude på landet. Det kunne da ikke gå. Men ret hurtigt viste det sig, at vi ikke kunne være i lokalerne længere. Derfor tænker jeg "yes, det lykkedes," når jeg kigger ud over de mange kunder, der er kommet

Henrik Olsen, den ene indehaver af Whisky.dk
Med 4500 flasker på hylderne er der nok at vælge imellem. I den gamle butik måtte forskellige flasker stå bag hinanden, men nu er der plads til, at flaskerne står hver for sig. Foto: Søren E. Alwan

Fulgt med udviklingen

Whisky.dk er ikke længere kun en whiskybutik. Nu har de mange andre former for alkohol. Henrik Olsen har ikke præcise tal på, hvor mange flasker han har i butikken, men et god slag på tasken er 4500. Dertil kommer 2500 miniatureflasker.

- Vi har fulgt med udviklingen. Nu har vi blandt andet også portvin, champagne og gin. Gin er jo blevet helt vildt populært. Vi har også 20 forskellige slags tonicvand, som virkelig rykker, siger Henrik Olsen.

- Vi sælger også masser af god tequila. Det vil folk gerne give 12-1500 kroner for, lige som man gør med whisky, siger han.

Henrik Olsen og Ulrik Bertelsen mødte hinanden tilbage i 2000, og siden har de drevet lavet en millionforretning ud af deres hobby.

- Vi har været med fra starten. Det er derfor, vi lykkes. Nu har vi taget munden fuld og lavet Danmarks største spiritusshop. Vi har kigget vores kollegaer over skuldrene, og der er ingen, der har samme mængde som os under samme tag, siger Henrik Olsen.

Den store åbningen bød på både whisky- og ølsmagning, sækkepibemusik, mad og masser af god stemning. Foto: Søren E. Alwan
- De har alt her. Og hvis de ikke har, skaffer de det, sagde nogle af kunderne, mens de kiggede på whisky.Foto: Søren E. Alwan
Foto: Søren E. Alwan
Foto: Søren E. Alwan
Foto: Søren E. Alwan
Foto: Søren E. Alwan
Foto: Søren E. Alwan
Foto: Søren E. Alwan
Annonce
Forsiden netop nu
EfB

Genlæs liveblog: EfB taber 1-3 til FCK

Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce