Annonce
Udland

WHO: 142.000 mennesker døde af mæslinger

Olivia Acland/Reuters

Antallet af mennesker, der døde af mæslinger i 2018, var 142.000. Det er 15 procent flere end året før.

Mangel på vacciner i flere af verdens fattige områder er medvirkende til, at 142.000 mennesker døde af mæslinger i 2018.

Det siger Verdenssundhedsorganisationen WHO.

Det er 15 procent flere end året før.

Det antages, at 9,8 millioner mennesker blev smittet med mæslinger i 2018. Det er næsten 29 procent flere end året før.

De lande, der er ramt hårdest af virussygdommen, er DRCongo, Liberia Madagaskar, Somalia og Ukraine.

Disse lande står for næsten halvdelen af dødsofrene i 2018, men ifølge WHO er sygdommen i alle dele af verden.

I øjeblikket kæmper blandt andet den lille østat Samoa i Stillehavet med et udbrud.

Onsdag sagde myndighederne, at 60 mennesker er døde under det nuværende mæslingeudbrud i Samoa, der har 200.000 indbyggere.

WHO siger i sin rapport, at de fleste dødsofre i 2018 var børn under fem år. De har den største risiko for at blive smittet med sygdommen, som blandt andet giver udslet, kan føre til lungebetændelse og giver feber.

De fleste bliver raske igen efter en uge, men mange mister også livet.

- Den kendsgerning, at børn dør af en sygdom som mæslinger, der kan forebygges med vaccination, er ærlig talt oprørende og et kollektivt svigt, når det gælder beskyttelse af verdens mest sårbare børn, siger Tedros Adhanom, Ghebreysus, WHO's generaldirektør, i en erklæring.

Ifølge WHO's opgørelse har udbredelsen af vaccinationer været stagnerende i næsten et årti.

Ideelt set burde 95 procent af verdens befolkning få to mæslingevaccinationer for at hindre udbrud af sygdommen. Men i fjor var det kun 86 procent af alle børn, der blev vaccineret, og det var kun én gang.

Mindre end 70 procent fik vaccine nummer to.

I år ser det også ud til at gå den forkerte vej. Der er nye mæslingeudbrud i blandt andet Congo, Madagaskar, Nigeria, Ukraine og Brasilien.

/ritzau/dpa

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Annonce