Annonce
Udland

WHO: Fattige lande er tvunget til at stoppe vaccinering

En sundhedsarbejder i Kenya giver en AstraZeneca-vaccine til en kvinde i Siaya-området, der ligger langt fra sundhedsklinikker og hospitaler. Mange lande, især i Afrika, har ikke vacciner nok til at give befolkningen stik nummer to. Kun 1 ud af 100 afrikanere er færdigvaccineret. (Arkivfoto). Foto: Brian Ongoro/Ritzau Scanpix
88 millioner doser er fordelt til 131 lande i vaccinesamarbejde. Det er alt for lidt, siger WHO.

En stor del af de 80 fattigere lande, der får vaccinedoser gennem det internationale Covax-samarbejde, har ikke nok doser til at fortsætte med at vaccinere deres befolkninger.

Det tvinger dem til at stoppe indsatsen, siger seniorrådgiver i Verdenssundhedsorganisationen (WHO) Bruce Aylward.

Manglen på vaccinedoser betyder, at de mennesker, der har fået første dosis coronavaccine, bliver nødt til at vente længe, før de kan få dosis nummer to.

Annonce

- Vi har et stort antal lande, som er blevet nødt til at indstille udrulningen af deres anden vaccinedosis, siger Aylward.

- Hvis jeg husker ret, er det over 30 eller 40 lande, der kunne have fået dosis nummer to af for eksempel AstraZenecas vacciner, men som ikke får det.

Nogle af landene er helt løbet tør for vacciner, tilføjer han.

Manglen på vacciner er til dels forårsaget af forsinkelser i produktionen og i manglende leverancer fra Indien.

De lande, der får vacciner fra WHO's Covax-samarbejde, ligger i Afrika syd for Sahara, Latinamerika, Mellemøsten og det indiske subkontinent.

Sidstnævnte region omfatter lande som Indien, Nepal og Sri Lanka, der er særligt hårdt ramt, siger Bruce Aylward.

Indiens seruminstitut fremstiller AstraZenecas vacciner og skulle have været den primære leverandør til Covax.

Men Indien har begrænset eksporten for at kunne tage sig af den store stigning i antal smittede og døde, som landet har oplevet.

Også flere lande i Afrika har netop nu en periode med mange smittede og døde som følge af en tredje bølge af pandemien.

I hele Afrika er det kun omkring 1 ud af 100 indbyggere, der er færdigvaccineret, viser tal fra WHO.

Covax-samarbejdet har foreløbig resulteret i, at 88 millioner vaccinedoser er fordelt til 131 lande. Det er langt færre doser end ventet.

USA har lovet at donere 55 millioner doser, hvoraf tre fjerdedele går til Covax. Men det bliver forsinket.

- Vi har fundet ud af, at den største udfordring faktisk ikke er forsyningerne, for vi har masser af doser at dele med verden, men det er en herkulisk logistisk udfordring, siger Det Hvide Hus' talskvinde Jen Psaki mandag.

/ritzau/AFP

Annonce
Danmark

Torsdagens coronatal: Syv færre indlagt det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Forening kalder sagen om lille Marco 'grotesk': Forældrene blev i maj lovet mere samvær med døende søn

EfB For abonnenter

Peter Hyballa: Jeg må vide, hvem der er med mig, og hvem der er imod mig

Sønderborg

Storbrand fører til fiskedød i sø: Fjord er stadig i forureningsfare

Vejen For abonnenter

Piben har fået en ny lyd: 36-årige Anne-Kathrine står bag orgelbrus og kormusik i Hovborg og Lindknud

Sønderjylland For abonnenter

Ægtepar dyster om de bedste skud: Lone går Hans Christian i bedene

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Danmark

Klodens ressourcer for i år er opbrugt - alt forbrug herefter er overforbrug

Esbjerg

Livsfarligt møde med brunstigt æsel: Kvinde fik brækket ryggen og flere brud på lillefinger

EfB

EfB-ejer efter åbent brev om mistillid til træneren: Spillerne kommer aldrig til at bestemme, hvem der skal være træner

Kolding

Næsten en tredjedel af beboerne i to områder i Kolding har ikke bestilt tid til vaccination

Esbjerg For abonnenter

Hvorfor skal det tage så lang tid? En læser undrer sig over svar om Ribes nye bydel

Esbjerg

Esbjergensere fælder dom i EfB-balladen: Grotesk galehus eller en flok forkælede fodboldspillere?

Annonce