Annonce
Udland

WHO: Ny variant giver grund til bekymring

Coronavariant, der ifølge WHO ser ud til at brede sig i næsten alle Sydafrikas provinser, får navnet Omikron. Arkivfoto: Morten Stricker
Coronavariant, der ifølge WHO ser ud til at brede sig i næsten alle Sydafrikas provinser, får navnet Omikron.

En ny coronavariant, der er opdaget i Sydafrika, giver grund til bekymring.

Det meddeler Verdenssundhedsorganisationen (WHO) fredag.

Varianten har fredag fået navnet Omikron. Som de andre navne på coronavarianter har den fået navn efter det græske alfabet.

Annonce

- Denne variant har et stort antal mutationer, og nogle af dem er bekymrende, skriver WHO i en meddelelse.

- Den foreløbige dokumentation tyder på, at der er en øget risiko for at blive smittet igen med denne variant, sammenlignet med andre varianter af bekymring.

WHO kategoriserer de forskellige varianter som værende enten af "interesse" eller "bekymring".

Hidtil er kun fire varianter blevet kategoriseret som bekymrende.

Læs pressemeddelelse fra WHO

En del af den bekymring, som WHO udtrykker, skyldes, at antallet af tilfælde med den nye Omikron-variant er opdaget hurtigere end med andre varianter.

Det "antyder, at denne variant kan have en vækstfordel", skriver WHO.

- Antallet af tilfælde af denne variant ser ud til at stige i næsten alle provinser i Sydafrika, meddeler WHO.

Den nye virusvariant blev første gang påvist i Sydafrika onsdag.

Meget er endnu uvist om varianten, og det kan tage flere uger, før forskerne har kortlagt Omikrons mutationer, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Men umiddelbart er der noget ved den, der gør forskerne foruroligede.

- Det er den mest muterede version af virusset, vi har set indtil nu, siger professor Lawrence Young, der er virolog ved det britiske Warwick University.

Han forklarer, at nogle af mutationerne ligner ændringer, der er set i andre varianter, som "forbindes med øget smitsomhed og delvis modstandsdygtighed over for den immunitet, vacciner eller naturlig infektion giver".

Indtil videre er der kun fundet et begrænset antal smittetilfælde med den nye variant. Det er især i Sydafrika, men også enkelte i Botswana, Hongkong, Belgien og Israel.

En lang række lande, heriblandt de 27 EU-lande, har skærpet restriktioner for rejsende fra Sydafrika og seks nabolande. Det samme har USA, som dog også tager Malawi med på listen.

/ritzau/

Annonce
Danmark

Søndagens coronatal: 42.018 coronasmittede - det næsthøjeste under epidemien

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Jan-Erik gik selvstændig: - Da jeg fyldte 51 meldte en bunke spørgsmål sig, hvad ville jeg egentlig med livet?

Aabenraa For abonnenter

Efter tre brud på ryggen: Kommune efterlader Kathrine uden indtægt

Esbjerg For abonnenter

Legendarisk værtshus satte bårebuket for populær spareklub: Hvorfor kvæler banken så godt et tiltag?

Kolding For abonnenter

Maria er hjemmehjælps-præst og taler med de ældre om dødsangst, sorg, savn og ensomhed

Morten Messerschmidt ny formand for Dansk Folkeparti

Esbjerg For abonnenter

Bevaringsværdigt hus kan blive dit for 250.000 kroner: Se video fra hus, der har stået tomt i næsten 20 år

Chefen kalder sine medarbejdere for nørder i alt fra sten og stål til træ og polster - møbelfabrikken Mølballe har vokseværk

Sønderborg

Åbner kæmpe møbel- og havemøbelcenter

Hver anden dansker gør intet for at spare på strømmen

Navne

Jens og Anna er de mest populære navne her: Er dit navn også på top50-listen?

Sønderborg For abonnenter

Blå Ellen har trukket det grønne kort: Byrådsarbejdet skal ud til alle kommunens borgere

Haderslev

Tillæg: Politikere med børn under ti år får ekstra penge

Annonce