Annonce
Udland

WHO opfordrer til skrap regulering af e-cigaretter

Siden 1. april 2021 har der i Danmark været forbud mod smagsstoffer i e-cigaretter. (Arkivfoto). Foto: Toby Melville/Reuters
Tobaksfirmaer forsøger via e-cigaretter at få endnu en generation afhængig af nikotin, mener WHO-ambassadør.

E-cigaretter og lignende produkter er skadelige for helbredet og skal underlægges regulering.

Det er nødvendigt for at modarbejde tobaksindustriens taktikker for at få unge til at blive afhængige af nikotin.

Sådan lyder budskabet fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) tirsdag, hvor organisationen har udgivet sin rapport om tobaksepidemien.

Annonce

- Nikotin er yderst afhængighedsskabende. Elektroniske systemer for indtagelsen af nikotin er skadelige og bør reguleres, siger WHO-chef Tedros Adhanom Ghebreyesus.

Rapporten tirsdag har særligt fokus på nye produkter, som vinder frem. Det gælder for eksempel e-cigaretter, som lokker unge med sjove smagsvarianter.

- Hvor de ikke er forbudte, bør regeringer indføre passende tiltag for at beskytte deres befolkninger mod de skadelige produkter og forhindre, at deres børn, unge og andre sårbare grupper begynder at bruge dem, siger WHO-chefen.

Det er WHO's ottende årlige rapport om emnet. Den fremhæver, at producenter ofte målretter de elektroniske nikotinprodukter mod unge ved brug af tusinder af fristende smage. Rapporten oplister 16.000 forskellige smage.

WHO vurderer, at der er større sandsynlighed for, at børn og unge, som bruger sådanne produkter, bliver rygere senere i livet.

Siden 1. april 2021 har der i Danmark været forbud mod smagsstoffer i e-cigaretter.

Fra 1. oktober skal e-cigaretter i Danmark være standardiserede med samme farve, skrift og logo. Det er en del af en national handleplan mod børn og unges rygning.

Tidligere New York-borgmester Michael Bloomberg er WHO's globale ambassadør for ikke-smitsomme sygdomme. Han siger, at der stadig er mere end en milliard rygere i verden.

- I takt med at cigaretsalget er faldet, har tobaksfirmaer aggressivt markedsført nye produkter som e-cigaretter og opvarmede tobaksprodukter og lobbyet hos regeringer for at mindske reguleringen.

- Deres mål er simpelt: at få endnu en generation afhængig af nikotin. Det må vi ikke lade ske, siger han.

WHO advarer særligt mod, at unge under 20 år bruger e-cigaretter. Det skyldes, at nikotin har en skadelig effekt på udviklingen af hjernen.

Ifølge WHO har 32 lande forbudt salget af produkter som e-cigaretter.

/ritzau/AFP

Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Danmark

Mandagens coronatal: 1411 nye coronasmittede - højeste tal i efteråret

REGIONALVALG

Tag kandidattesten til regionalvalget her

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Plakater skal ned igen: Ingen valgkamp i Sønderborgs gågade

Sydjylland For abonnenter

Engang holdt taxaerne i kø foran Jans bodega: Nu kan hans gæster ikke komme hjem fra byturen - og det skaber frygt for spritkørsel

Regionalt

Smittetrykket springer opad i næsten samtlige sydjyske kommuner: I en kommune er der fundet over 30 nye tilfælde

Varde

Stor skepsis kom frem på borgermøde om møller ved kommunegrænsen

Varde

Lokal forening skabte opmærksomhed om nichesport: Fik byrådspolitikerne til at krydse klinger

Kultur For abonnenter

Alexander og Biljana opgav drømmehus, mens de var ved at bygge det: Nu nyder ung Kolding-familie livet i Malaga

Debat

Midt i en ferietid: Tyske køtilbud - på godt og ondt

Esbjerg

Webshop druknede i egen coronasucces: Efterlader milliongæld og erstatningskrav mod stifteren

KANDIDATTEST

Ved du, hvem du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Danmark

Uden at orientere politikerne: Region afviste at bakke op om ALS-forskning i Grindsted

Sydjylland For abonnenter

Tyske vognmænd grænsehandler billig diesel i Danmark: Kan udløse gevinst på 600 millioner

Sydjylland

Idrætten mistede 20.000 medlemmer i Syd- og Sønderjylland under corona

Annonce