Annonce
Udland

WHO: Virusudbrud i Kina udgør ikke sundhedskrise endnu

Christopher Black/Who/Reuters
Virusudbrud er en krise i Kina, men er endnu ikke en global sundhedskrise, vurderer WHO efter krisemøde.

Der er tale om en alvorlig situation i Kina, men virusudbruddet udgør ikke en international sundhedskrise.

Det understreger generaldirektør for Verdenssundhedsorganisationen WHO Tedros Adhanom Ghebreyesus på et pressemøde i Geneve, Schweiz.

Pressemødet kommer, i kølvandet på et hasteindkaldt møde om coronavirusset, der hidtil har kostet 18 personer i Kina livet.

En komité bestående af 16 eksperter har onsdag og torsdag diskuteret udviklingen for at tage stilling til alvoren af virusudbruddet.

Det har været på bordet at erklære en international sundhedskrise, men så grelt står det ikke til endnu.

- Tag ikke fejl. Dette er en krise i Kina. Men det er endnu ikke en global sundhedskrise, selv om det stadig kan blive det, siger WHO's generalsekretær.

Panelet af de 16 eksperter har ifølge generalsekretæren været splittede på spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om en international sundhedskrise.

En international sundhedskrise dækker over "en ekstraordinær begivenhed, som udgør en folkesundhedsrisiko i andre lande gennem international spredning af sygdommen, og som potentielt kræver et koordineret internationalt svar".

Det kan eksempelvis være rejserestriktioner eller screening af passagerer i lufthavne.

Kina har taget flere forholdsregler for at undgå yderligere spredning af virusset, som mindst 634 personer i landet er smittet med.

Offentlig transport i flere byer i og nær Wuhan, hvor virusset menes at stamme fra, er indstillet. Derudover går der ikke længere fly og tog ud af Wuhan.

WHO håber, at foranstaltningerne virker efter hensigten, lyder det.

Virusset har spredt sig til syv lande ud over Kina. Det gælder Japan, Singapore, Sydkorea, Taiwan, Thailand, USA og Vietnam.

I alle tilfælde er der tale om personer, der har været i millionbyen Wuhan i hjertet af Kina.

Udspringet af virusset er formentlig fra et marked i byen, der ulovligt har solgt vilde dyr.

USA har torsdag opfordret amerikanske rejsende i Kina til at udvise ekstra forsigtighed.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce