Annonce
Kultur

Whole lotta rock and roll

Led Zeppelin Jam gav masser af rock og rul til publikum i Tøjhuset. Arkivfoto: Klaus Hansen
30 års jubilar Led Zeppelin Jam var tilbage i Fredericia fredag aften med ny forsanger. Publikum fik masser af rock at lune sig på i Tøjhuset.
Annonce

Fredericia: Hele Danmarks første og længst-levende “jam-band”, LED ZEPPELIN JAM (LZJ) returnerede til Tøjhuset i går aftes.

Her i 2019 har bandet faktisk 30 års jubilæum! Og det er samtidig 50 år siden, at Led Zeppelin udsendte deres debut-album.

Så der er rigtig mange gode grunde til, at LZJ er på turne netop i år, og det er endda med ny forsanger. Alex Nyborg Madsen forlod desværre bandet i 2018.

I løbet af de cirka to en halv time i Led Zeppelin-land fik det beskedne publikum en flot rundrejse i den både rockede og bluesede sangskat.

Koncertanmelder Carsten Linde

Annonce

Ny forsanger

Den nye sanger hedder Thomas Carlsen. Han var såmænd blot 2 år, da Led Zeppelin udgav deres debut-album. Men det hindrede på ingen måde Thomas i at være en arketypiske frontfigur og en fremragende rock-sanger med masser af energi.

Desuden bestod 2019 udgaven af LZJ af: Henrik Tvede – guitar, Martin Schwerin – guitar, Carsten Neumann – bas, samt far / søn Lars Mitch Fischermann og Benjamin Fischermann – begge trommer.

I løbet af de cirka to en halv time i Led Zeppelin-land fik det beskedne publikum en flot rundrejse i den både rockede og bluesede sangskat.

Annonce

Mindre kendte sange

Fra første riff i koncertens start-nummer, ”Good Times, Bad Time” virkede især samspillet mellem Tvede og Schwerin uovertruffen godt.

Det kulminerede i en af de vel nok mindre kendte sange, den brutale ”Nobody’s Fault But Mine”.

Der slog guitar-samspillet gnister, og tændte resten af bandet til en herlig lang, slæbende blå version af nummeret. En fortolkning, eller udgave, hvor sanger Thomas Carlsen supplerede de to fremragende guitarister med fornem mund-harpespil.

Generelt set var de fleste højdepunkter de mindre kendte sange fra Led Zeppelin kataloget. Her bør fremhæves ”Heartbreaker”, hvor rytmesektionen af 2 x Fischermann bag gryderne og Neumann på buldrende bas virkelig tog kegler.

Måske har bandet spillet ”Stairway To Heaven”, ”Black Dog” og ”Whole Lotta Love” en anelse FOR meget. Ikke at det var dårligt, Næ nej, på ingen måde. Der var bare lidt mere liv resten af sangene.

Alt i alt en glimrende koncert, hvor publikum fik rigeligt med rock og rul.

Koncert med Led Zeppelin Jam, fredag den december 2019 i Tøjhuset, Fredericia.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt For abonnenter

Efter brutalt corona-knæk blomstrer turistbranchen igen: Udlejere jubler over reddet og forlænget højsæson

Esbjerg

Hverdagen

Annonce