Annonce
Indland

Wikipedia runder 250.000 danske opslag

Lionel Bonaventure/Ritzau Scanpix
Artikel om en fransk cykelrytter markerede jubilæum hos Dansk Wikipedia, der nu har 250.000 artikler på dansk.

Hvis du med en google-søgning forsøger at finde ud af, hvad indbyggertallet i London er, eller hvornår Michael Laudrup har fødselsdag, så bliver du ofte ledt hen på Wikipedia.

Nu kan du læse intet mindre end 250.000 danske opslag på det netbaserede opslagsværk. Mandag aften rundede den dansksprogede udgave af den brugerredigerede encyklopædi nemlig et skarpt hjørne:

- Roger Godeau (fransk cykelrytter, red.) ser ud til at være artikel nr. 250.000, skriver Dansk Wikipedia i en pressemeddelelsen, hvor der tages højde for den usikkerhed, der er forbundet med nye opslag, som eventuelt kan blive slettet.

Dansk Wikipedia blev lanceret den 1. februar 2002. Modsat andre encyklopædier bygger Wikipedia udelukkende på brugernes opslag og redigeringer.

Villy Fink Isaksen er talsmand for Dansk Wikipedia. Han vurderer, at det er brugernes fortjeneste, at opslagsværket er blevet så omfattende:

- Det er nok de her skøre ildsjæle som mig selv, der sætter en ære i at skrive om et eller andet, siger Fink Isaksen, der selv holder meget af at skrive om kunst og særligt malerier.

At det netop er brugere, som står bag Wikipedias mange opslag, har gennem tiden også udfordret opslagsværkets troværdighed.

Folkene bag arbejder løbende på at styrke troværdigheden ved at lue ud i de eventuelt fejlagtige artikler, som ender på siden:

- Vi prøver løbende at sortere alt skidt fra og det, som ikke er skrevet neutralt.

- Vi har et korps af administratorer, der går ind og kigger på artiklerne og vurderer, om det, der står, er troværdigt, siger Villy Fink Isaksen.

Trods Dansk Wikipedias jubilæum er der fortsat et stykke op til opslagsværkets engelsksprogede side, som har omkring seks millioner opslag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Sydjylland

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce