Annonce
Sport

Wildcard-spiller presser verdens nummer fem ud i fem sæt

Hannah Mckay/Reuters
Dominic Thiem skulle bruge fem sæt på at besejre wildcard-spilleren Alex Bolt i Australian Open.

Dominic Thiem kom på hårdt arbejde, da han torsdag morgen dansk tid spillede sig videre til tredje runde i tennisturneringen Australian Open.

Verdens nummer fem skulle ud i fem sæt for at besejre hjemmebanefavoritten Alex Bolt, der var med i Australian Open på et wildcard.

Det tog 3 timer og 22 minutter for østrigeren at vinde 6-2, 5-7, 6-7, 6-1, 6-2 over australieren og spille sig i tredje runde.

- Det var en svær kamp. Alex spillede fantastisk, og han havde opbakning fra tilskuerne, siger Dominic Thiem ifølge nyhedsbureauet AFP og tilføjer:

- Men jeg elsker at spille i sådan en kulisse.

Thiem, der selv er seedet som nummer fem, møder i næste runde vinderen af opgøret mellem amerikanske Taylor Fritz og sydafrikanske Kevin Anderson.

Fritz er seedet som nummer 29, mens Anderson er useedet. Tidligere i karrieren har sydafrikaneren dog leveret store resultater og nået finalen i Wimbledon og US Open.

Flere af kampene blev torsdag forsinket i mere end to timer, da regn, støv og deraf mudder over Melbourne gjorde de fleste af banerne umulige at spille på.

Først da banerne var spulet og rengjort kunne der sættes gang i kampene.

Den fjerdeseedede russer, Daniil Medvedev, fandt vej til tredje runde ved at besejre kvalifikationsspilleren Pedro Martinez 7-5, 6-1, 6-3.

Hos kvinderne var andenseedede Karolína Plísková 1 time og 27 minutter om at sende tyske Laura Siegemund ud af turneringen i to sæt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Se de nyeste tal: 77 indlagte corona-patienter i Region Syddanmark

Danmark

Live: Nu har 179 personer med coronavirus mistet livet i Danmark

Esbjerg

Esbjerg løber sammen og hver for sig

Sydjylland For abonnenter

Politiet i opråb: Uklare GDPR-regler forsinker opklaring af kriminalitet

Annonce