Annonce
Haderslev

Witt og Berg går sammen og bliver et af landsdelens største advokatfirmaer

Claus Witt er vild med det nye logo på facaden, han glæder sig til at arbejde sammen med sine nye partnere. "Det kan kun blive godt", siger han. Foto: Connie Bøgwad Schmidt
Claus Witt, der hidtil har været en del af Ret & Råd slår sig sammen med Berg Advokater. Med fusionen skabes et af Sønderjyllands største advokatfirmaer.
Annonce

HADERSLEV: Haderslev-advokaten Claus Witt, der hidtil har været en del af Ret&Råd kæden, er fusioneret med Berg Advokater, der har kontorer i Vojens og Rødding, de har dog i flere år også har dækket Haderslev.

Med fusionen skabes et af Sønderjyllands største advokatfirmaer, som fremover får navnet Berg Advokater, og Claus Witt har allerede fået et skilt på sin facade i Laurids Skausgade 11 i Haderslev:

- Vi har været i dialog om fusionen i cirka et år. Vi arbejder ud fra de samme værdier, vi taler godt sammen og har en god kemi, og vi kunne alle se det sjove i at være sammen om at betjene vores nuværende kunder og skaffe nye kunder. Vores visioner for fremtiden peger i samme retning.

De seks partnere har allerede haft en fælles opgave: At ansætte to nye advokatfuldmægtige, hvor den ene skal begynde i Rødding og den anden i Haderslev. I den forbindelse har fusionen afsløret sin første fordel, fortæller Claus Witt, der både er partner og bestyrelsesformand i det nye Berg Advokater:

- Jeg har ikke tidligere siddet med så mange kvalificerede ansøgninger, men i kraft af fusionen har vi fået en betydelig størrelse, og vi råder over en bredt felt af advokater og ekspertiser, og dermed bliver vi mere attraktive i en rekrutteringsfase.

I korte træk om Berg

  • Berg Advokater vil fremover have kontorer i både Vojens, Rødding og Haderslev.
  • Firmaet ejes af seks ligestående partnere: En fra Haderslev, fire fra Vojens og en fra Rødding.
  • I Rødding vil der fremover sidde en advokat og en advokatfuldmægtig
  • I Haderslev vil der sidde en advokat og to advokatfuldmægtige
  • I Vojens vil der forsat være seks advokater.

Annonce

Lokal forankret

Berg Advokater kommer fremover til at tælle i alt 25 medarbejdere, heraf 11 advokater. I mange tilfælde betyder fusioner sammenlægninger af kontorer og nye domiciler, men ikke for Berg Advokater.

- Vi er så lokalt forankret, at det er vigtigt, at vi fortsat er til stede, der hvor vi er, altså både i Vojens, Rødding og Haderslev. Det er den lokale forankring og det lokale kendskab der gør os unikke, fastslår Claus Witt, der har været eneejer af Ret&Råd Haderslev siden juli 2017.

- Jeg har meldt mit firma ud af Ret&Råd kæden, og det nye firma fortsætter uden at være tilknyttet en kæde. Vi får med vores størrelse nogle markedsføringsmuligheder og kursusmuligheder, som i højere grad kan tilpasses det område, vi er i, og det behov der er her, end hvis vi var en del af en landsdækkende kæde.

Fusionen og de nye ansigter i firmaet markeres med en reception i det nye år. Den er der endnu ikke sat dato på, vi har lige lidt at få på plads, siger Claus Witt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Se Danmark: På god fod med Odin

Kolding

Bookingerne vælter ind hos Huset i Hejls: - Vi kommer jo nok til at inddrage min datters værelse også

Annonce