Annonce
Udland

Woodstock runder 50 år uden jubilæumsfejring

Ted Berard/Ritzau Scanpix
Denne uge mindes 50-årsdagen for festivalen, som fandt sted i august 1969, men den runde fejring gik i vasken.

Et mundheld lyder, at hvis man kan huske musikfestivalen Woodstock, så var man højst sandsynligt ikke til stede.

Tre dage med musik og fred. Sådan lød mottoet for festivalen, der fandt sted i 1969, og som nok også huskes for sin liberale tilgang til euforiserende stoffer.

Torsdag er det 50 år siden, at deltagerne kunne sygne hen og lytte til tidens største navne i rockmusikken, men også artister med rødder i blues, folk og gospel.

Tre dage på landet nord for New York med op mod en halv million gæster - godt fem gange så mange som forventet.

Planerne om en jubilæumsfestival i år gik i vasken, men den skelsættende begivenhed for freds- og hippiebevægelsen fylder stadig i den amerikanske kulturelle bevidsthed.

Kunstnere som Jimi Hendrix, Janis Joplin og The Who var blandt hovednavnene.

Woodstocks størrelse understregede potentialet i musikfestivaler og inspirerede andre verden over - blandt andet Roskilde Festival, som kom i gang i 1971.

Samtidig fik festivalen rokket ved musikbranchen, fortæller Danny Goldberg, der dækkede festivalen for musikbladet Billboard.

- Den viste de store koncertarrangører, de store pladeselskaber og de store tv-kanaler, at publikummet til det, der dengang blev kaldt "undergrundsmusik" - albumbaseret rockmusik - var væsentligt større, end man troede, siger Danny Goldberg til AFP.

Men endnu større end musikken var den kulturelle minirevolution. Hippier og outsidere fra hele USA mødte for første gang hinanden, fortæller forfatter Todd Strasser, der netop har udgivet en bog om festivalen.

- Hver by og forstad havde sin lomme af langhårede typer, men vi var altid i mindretal. Her var vi for en gangs skyld i overtal. Det var en åbenbaring, siger Todd Strasser til AP.

Der har løbende været jubilæumsfejringer af Woodstock - senest med 40-årsdagen i 2009. Men i år haltede logistikken og finansieringen, så projektet blev droppet for få uger siden.

Og tiden er ikke til samme type frie festival. De mange skyderier i USA stiller høje krav til sikkerheden.

- Det er et meget forskelligt klima i forhold til for 50 år siden, siger politichef Stuart Cameron fra Suffolk County til AFP.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce