Annonce
Udland

Woodward-bog udkommer i førsteoplag på en million

Journalisten Bob Woodward (t.v.) har tirsdag udgivet sin bog om præsident Donald Trumps første 18 måneder i Det Hvide Hus. Den er allerede inden udgivelsen blevet en af de bedst sælgende bøger i år.

På udgivelsesdagen er Bob Woodwards bog om præsident Trump en af årets bedst sælgende bøger.

Tidligere Washington Post-journalist Bob Woodwards nye bog, "Fear: Trump in the White House" er allerede en af årets største bogsucceser med et førsteoplag på en million.

Bogen udkom tirsdag i papirform og som e-bog og lydbog. De tre formater indtager de tre øverste pladser på netboghandlen Amazons bestsellerliste.

I forvejen havde det store antal forudbestillinger af bogen sendt den til tops på både Amazons og andre boghandleres liste over bedst sælgende bøger.

Det har gjort bogen til den sjette bedst sælgende bog i år - allerede inden den udkom, skriver tv-stationen CNN.

Woodwards bog beskriver præsident Donald Trumps første 18 måneder i Det Hvide Hus.

Den er baseret på en lang række interviews med anonyme kilder, men også med højtstående, navngivne embedsmænd. I bogen siger forsvarsminister Jim Mattis blandt andet, at Trump har "kundskaber som et barn".

Trump selv har gennem længere tid kritiseret bogen.

- Woodward-bogen er en vittighed. Den er bare endnu et angreb mod mig i en strøm af angreb, nu med unavngivne og anonyme kilder. Mange er allerede stået frem og har sagt, at deres citater, ligesom bogen, er fiktion, skrev Trump på Twitter mandag.

Bob Woodward er en legende i amerikansk journalistik.

Sammen med sin kollega Carl Bernstein stod Woodward i spidsen for det hold af journalister på avisen Washington Post, der i 1972 afslørede Watergate-skandalen. Den førte til daværende præsident Richard Nixons afgang.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce