Annonce
Kultur

Wow-Park entrer turist-rangliste med flot placering

Wow Parks sucecs befinder sig helt oppe i trækronerne - ligesom parkens brugeranmeldelser. Pressefoto
Forlystelsesparken sprang flot ind på Visitdenmarks attraktions-liste allerede i første hug.

Finderup: Der er god grund til at have armere over hovedet i Wow-Park. Ikke blot fordi det kræves, når man skal svinge rundt i træerne i forlystelsesparken, men også fordi, man har fået en flot placering på Visitdenmarks top 300-liste over mest besøgte attraktioner i 2018.

Wow Park har ansøgt om at komme på listen, og det blev med 36.448 gæster sidste år vekslet til en 127.-plads. Blandt Ringkøbing-Skjerns aktiviteter overgås det kun af Lyngvig Fyr og Bork Vikingehavn.

- Det er vi virkelig glade for, siger medejer Jacob Hindhede, der har parken sammen med sin bror Aage.

Annonce
Jacob Hindhede, der med sin bror Aage ejer Wow Park, er topglad for placeringen på Visitdenmarks top 300-liste. Arkivfoto: Jørgen Kirk

På vej mod ny rekord

Han roser parkens medarbejdere for at give gæsterne en god oplevelse i parken. Dog er det gode besøgstal her midt i 2019 ved at være gamle nyheder for den populære familiepark, hvor man er på vej mod nye højder.

- Det vi fokuserer på, er dagens og årets omsætning. Vi har haft en god start på året, og påsken var rigtig god, siger Jacob Hindhede.

- Vi har gode dage nu her, og vi satte rekord i går med antal gæster, og det gør vi nok også i dag, siger han, da Dagbladet taler med ham onsdag, uden at han vil afsløre det præcise besøgstal.

Nyt guldmærkat

Et alfa og omega for parkens succes er gode anmeldelser fra gæsterne. Det er blevet nemmere end nogensinde at give én til fem stjerner på Tripadvisor, Golittle, Facebook eller Google, og mange folk tjekker anmeldelserne, før de beslutter sig for at besøge et sted.

- Det betyder meget for os med konsistent gode anmeldelser. Danskerne har i flere år været gode til at anmelde os, men nu er tyskerne også begyndt at bruge det mere, siger Jacob Hindhede.

Jo bedre anmeldelser, et sted får, jo højere vil det befinde sig på diverse lister på internettet og dermed skabe mere synlighed. Og det skal Wow Park nok få en del af, for i år modtog forlystelsesparken nemlig Tripadvisors Udmærkelsescertifikat, som kun de allerbedst brugeranmeldte attraktioner opnår.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce