Annonce
Sport

Wozniacki møder ukrainsk stortalent ved Australian Open

Tony O''brien/Reuters
Den 19-årige ukrainer Dayana Yastremska kan blive Caroline Wozniackis sidste modstander nogensinde.

Caroline Wozniackis modstander i anden runde ved grand slam-turneringen Australian Open bliver det ukrainske stortalent Dayana Yastremska.

Natten til tirsdag dansk tid vandt 19-årige Dayana Yastremska 6-1, 6-1 over kvalifikationsspilleren Kaja Juvan fra Slovenien.

Yastremska, der ligger nummer 21 på kvindernes verdensrangliste, kom foran 3-0 i kampen, inden Juvan kom på tavlen.

Herfra vandt ukraineren syv partier i træk i den overbevisende sejr.

Caroline Wozniacki har ikke gode erfaringer med Dayana Yastremska. I spillernes eneste møde i Cincinnati Open i 2019 vandt ukraineren 6-4, 6-4.

Yastremska er kendt for et ekstremt aggressivt spil og hårde slag.

Kommer danskeren forbi Yastremska, ser modstanden væsentlig nemmere ud.

Her kunne Wozniacki have mødt britiske Johanna Konta, der er seedet som nummer 12 ved grand slam-turneringen.

Men natten til tirsdag dansk tid røg briten højst overraskende ud i første runde til tunesiske Ons Jabeur med cifrene 4-6, 2-6.

Johanna Konta nåede semifinalen i Australien for fire år siden.

I stedet venter vinderen af kampen i anden runde mellem Ons Jabeur og franske Caroline Garcia, der slog amerikanske Madison Brengle i første runde med 6-7, 6-2, 6-2.

26-årige Caroline Garcia er nummer 46 på verdensranglisten og er favorit mod 25-årige Ons Jabeur, der er nummer 78 i verden.

Wozniacki fører 2-1 i indbyrdes opgør mod Garcia. Seneste kamp var i WTA-finalerne i 2017, hvor Garcia vandt i tre sæt.

Den tidligere verdensetter Maria Sharapova røg ud i første runde til kroatiske Donna Vekic. Sharapova var med på et wild card og var aldrig rigtig tæt på sejren mod verdens nummer 20, der vandt 6-3, 6-4.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce