Annonce
Sport

Wozniacki ser ukrainers timeout som taktisk trick

Hannah Mckay/Reuters
Ved stillingen 5-4 i andet sæt mod Caroline Wozniacki bad Dayana Yastremska om at få behandling.

Dayana Yastremskas timeout for at få behandling mod slutningen af andet sæt var et bevidst forsøg på at få Caroline Wozniacki til at miste fokus.

Sådan lyder påstanden fra den danske tennisstjerne onsdag på et pressemøde efter sejren på 7-5, 7-5 over den hårdtslående ukrainer i anden runde af Australian Open.

- Hun forsøgte helt åbenlyst at bryde min rytme ved 5-4. Og jeg tror ikke, at der var noget galt med hende. Det er et kneb, hun har benyttet sig af før, og jeg vidste, at det ville komme.

- Men jeg forsøgte bare at forblive fokuseret, siger Wozniacki.

Wozniacki havde netop servet sig på 5-4 i andet sæt og kunne ved at bryde Yastremska i næste parti sikre sig kampen.

I pausen mellem partierne bad Yastremska imidlertid om at få en fysioterapeut på banen, hvorefter hun fik behandling på venstre lår.

Det blev også efterfølgende bundet ind.

Piotr Wozniacki er af samme holdning som sin datter, som han til dagligt træner.

- 100 procent, svarer han på spørgsmålet, om hvorvidt det var en taktisk timeout.

Han mener dog ikke, at det er et stort problem.

- Jeg tænker ikke negativt om det, for det er lovligt, og modstanderen kan godt bruge de ting, siger han.

Yastremska, som blev skadet i hoften i WTA-turneringen i sidste uge i Adelaide, hvor hun nåede finalen, forsvarer sig over for kritikken.

- Jeg overvejede at tage en lægetimeout tidligere i kampen, men jeg tænkte, at det nok skulle gå.

- Men hvis jeg virkelig ville forsøge at bryde hendes rytme, så havde jeg taget endnu en lægetimeout, da jeg var ved at tabe kampen ved 5-6 i andet sæt, siger ukraineren til DR Sporten.

Yastremska sender også en stikpille i retning af Wozniacki.

- I mange af hendes egne kampe kan man jo se, at hun tit selv spiller med sportstape om benene og tager lægetimeouts - og det er helt normalt.

- Jeg begynder ikke at spekulere i, om hun gør det med vilje eller ej, siger Yastremska til DR Sporten.

/ritzau/

Læs Yastremskas kritik af Wozniacki på DR''s hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce