Annonce
Sport

Wozniacki-træning er velbesøgt inden afskedsturnering

William West/Ritzau Scanpix
Nogle hundrede mennesker var forbi Caroline Wozniackis træning mandag formiddag inden kamp i første runde.

Caroline Wozniackis sidste åbne træning inden danskerens første kamp i Australian Open var pænt besøgt.

Tilskuerne er begyndt at strømme ind på anlægget Melbourne Park, hvor første dag af Australian Open, danskerens sidste turnering, begynder mandag.

Nogle hundrede af dem var forbi den danske tennisstjernes træning mandag formiddag lokal tid og se på, mens hun gik slagrepertoiret igennem inden sin kamp i første runde mod amerikanske Kristie Ahn.

Den ventes at blive spillet tidligt eftermiddag australsk tid eller omkring klokken tre natten til mandag dansk tid. Det kan dog ændre sig, hvis første kamp på stadion, Melbourne Arena, trækker ud eller er hurtigt overstået.

Danskeren havde sine to australske hittingpartnere og sin far og træner, Piotr Wozniacki, med på banen.

På sidelinjen var hendes bror, Patrik Wozniacki, også til stede, mens hendes mand, den tidligere basketballspiller David Lee, som har kigget på til weekendens åbne træninger, ikke umiddelbart var at se.

Den danske stjerne lod til at fokusere på slagene fra baglinjen, men nåede også kortvarigt at træne sin serv og flugtninger. Træningen varede cirka en halv time.

Da den var ovre, skrev hun hurtigt et par autografer til de mange ventende børn, inden hun blev hastet væk af to af turneringens vagter.

Wozniacki lod søndag - i modsætning til normalt - være med at udtale sig i forbindelse med sin træning, og mandag ønskede lejren, som det imidlertid er normalt på kampdage, heller ikke at sige noget.

Amerikanske Kristie Ahn ligger nummer 92 på verdensranglisten og er klar underdog mod den danske nummer 36 i verden. Wozniacki har blandt andet 71 uger som nummer et på verdensranglisten bag sig.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ingen grund til Corona-panik

Så er dét sket, som vi længe har vidst var overvejende sandsynligt: Coronavirus er kommet inden for landets grænser. En medarbejder ved TV2 har været på ferie i Italien og har med sig hjem fra skiferien bragt virussen, og nu træder det danske virusberedskab i kraft. Det må vi have tiltro til, men allerede nu meldes om butikker, der tømmes for håndsprit, og andre reaktioner, som kunne være forløbere for egentlig panik, og det er der ingen grund til. Omend mange er døde af Coronavirusen særligt omkring epicentret i millionbyen Wuhan i Kina, er den ikke, som vi også forleden bemærkede på denne plads, særlig farlig. Det foreløbigt største studie af den nye Coronavirus, Covid 19, fra Kina viser, at der er en dødelighed på 2,3 procent hos en gruppe smittede, hvor eksempelvis den for nogle år siden så frygtede SARS-virus havde en dødelighed på ti procent. I farlighed minder Corona altså mest om en almindelig influenzavirus, og derfor skal vi heller ikke gå i panik og lukke landet ned, fordi smitten nu er kommet inden for landets grænser. Coronavirus smitter mellem mennesker nøjagtig som influenza gør, det vil sige ved nys og host samt ved direkte kontakt. Det betyder også, at man skal opføre sig nogenlunde på samme måde. Undgå at være for tæt på mennesker, der nyser og hoster, samt sørge for en god håndhygiejne. Som altid er ældre og svagelige særligt udsatte, mens børn ikke ser ud til i særlig grad at blive ramt. Selvfølgelig er det angstprovokerende, når vi i en globaliseret og rejselysten verden rammes af en virus, der indtil videre ingen vaccine er imod. Men alt tyder på, at denne virus er relativt harmløs, og udviklingen i Kina er sådan, at antallet af nye smittede har været faldende siden januar. Faldet er kommet, efter den kinesiske stat i begyndelsen groft undertrykte redelige lægers opråb om et problem, men efter man opgav at lyve herom, ser det ud til, at man er ved at få styr på situationen. I et åbent og oplyst samfund som det danske, er vi heldigvis fri for den slags mummespil.

Annonce