Annonce
Sport

Wozniacki viser overskud i træningskamp forud for afsked

Stringer/Reuters
Danske Caroline Wozniacki lignede en spiller i god form, da hun vandt en kort træningskamp mod stærk kroat.

Caroline Wozniacki viste lørdag formiddag fine takter i en kort træningskamp op til sin afskedsturnering, Australian Open.

Den danske tennisstjerne havde en træningssession med den kroatiske nummer 20 i verden, Donna Vekic.

Vekic fik ikke mange chancer mod danskeren, der det seneste år er gledet ned som nummer 35 i verden og har kæmpet med leddegigt.

Men under træningen så hun ud til at være i god form.

Wozniacki vandt således sikkert 6-1 i et sæt, hvor ingen af de to dog så ud til at spille sig helt ud, inden turneringen begynder mandag.

På sidelinjen kunne et ret stort følge - med blandt andre hendes mand, David Lee, og hendes bror, Patrik Wozniacki - se danskeren vinde sættet i overbevisende stil.

Og i kanten af banen gik hendes far og træner, Piotr Wozniacki, og havde overskud til at smile, når datteren en sjælden gang imellem lavede en fejl.

Træningen blev indledt med blandt andet et par server og returneringer.

Men da Vekic og den danske verdensstjerne gik i gang med at spille om point, var der ingen tvivl om udfaldet.

Fine server gjorde, at Wozniacki sikkert tog alle sine servepartier, og da baglinjespillet også sad i skabet, havde Vekic ualmindeligt svært ved at holde danskeren fra fadet i de kroatiske servepartier og måtte se sig brudt flere gange.

Efter at træningssættet var overstået, blev det til en enkelt tiebreak, som danskeren også tog sig af. Herefter blev der udvekslet smil og et par jokes mellem de to spillere og deres følge.

Wozniacki spiller natten til mandag dansk tid mod den ret ukendte amerikaner Kristie Ahn, der ligger nummer 92 i verden, i første runde af Australian Open.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Se billeder og video fra luften: Kolonihaver totalt oversvømmet

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding

Se læsernes vilde billeder af oversvømmelserne: Her plejer folk at gå og cykle

Kolding

Efter oversvømmelser: Central gade midt i Kolding åbner igen

Annonce