Annonce
Sport

Wozniackis banekvinde er ude efter historisk bedrift

Issei Kato/Reuters
Det gik ikke længere i Australian Open for Ons Jabeur, der har vist vejen for tunesisk tennis.

Caroline Wozniackis banekvinde i Australian Open, tunesiske Ons Jabeur, er ude af turneringen.

Det sker med et kvartfinalenederlag natten til tirsdag på 4-6, 4-6 til amerikanske Sofia Kenin, som til gengæld er i sin første grand slam-semifinale nogensinde.

Jabeurs sejrsrække i Australian Open har været historisk, da tuneseren som den første arabiske kvinde nogensinde har nået en grand slam-kvartfinale.

Hun kæmpede hårdt i kampen mod Kenin, men lavede i perioder for mange fejl og måtte til sidst se sig slået.

I Tunesien, der ikke traditionelt er en stor tennisnation, har folk fulgt levende med.

Flere steder er de blevet oppe til sent ud på natten for at følge med i Jabeurs kampe, og tuneseren selv har fået et utal af henvendelser.

Det fortæller Jabeur efter nederlaget.

- Min telefon går stadigvæk amok lige nu. Jeg talte rent faktisk med Tunesiens præsident (Kais Saied, red.). Han ringede til mig og ønskede mig held og lykke, siger hun.

Den 25-årige tennisspiller er kendt for et stort slagrepertoire.

Men hun har ikke tidligere været at regne blandt favoritterne til at gå langt i de store turneringer.

Jabeur håber, at det kan ændre sig nu.

- Selv om jeg ikke havde nået en kvartfinale nu, har jeg allerede inden da drømt om selv at kunne vinde en grand slam-titel. Men nu mener jeg, at jeg er endnu tættere på. Jeg kan tro endnu mere på min drøm, siger hun.

Sejrende Sofia Kenin møder i semifinalen hjemmebanehåbet Ashleigh Barty.

Barty slog i den anden kvartfinale på kvindesiden, som blev spillet natten til tirsdag, tjekkiske Petra Kvitova med cifrene 7-6, 6-2.

Således er Barty den første australske kvinde i semifinalen i Australian Open, siden Wendy Turnbull nåede dertil i 1984. Ikke siden Christine O’Neils titel i 1978 har en australsk kvinde vundet Australian Open.

Den australske drøm lever dermed fortsat ved årets første grand slam-turnering, hvor førsteseedede Barty er den sidste singlespiller tilbage fra hjemlandet, efter at Nick Kyrgios mandag tabte til Rafael Nadal på herresiden.

- Det har været fuldstændig fantastisk. Jeg vidste, at jeg var nødt til at komme med mit bedste spil mod Petra, og det første sæt var fuldstændig afgørende, siger Barty efter kampen ifølge nyhedsbureauet AFP.

Natten til onsdag mødes Anett Kontaveit og Simona Halep samt Garbiñe Muguruza og Anastasia Pavlyuchenkova i de to sidste kvartfinaler.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Esbjerg står sammen: Stor donation af beskyttelsesudstyr til Sydvestjysk Sygehus

Leder For abonnenter

Åbne kirker var tåbelig ide

Bevares. Vi kan nok alle trænge til et trøstende ord i denne krisetid med udsigt til både sygdom og økonomisk nedtur. Her er det kristne budskab om tro, håb og kærlighed så relevant som nogensinde. Men vi behøver ikke at være fysisk sammen om den oplevelse. Den moderne teknologi byder på rigelig mulighed for at forrette gudstjenester på utraditionel, men sikker vis. Derfor må man undre sig over, at Kirkeministeriet i første omgang besluttede at åbne kirkerne til påske. Naturligvis er påsken en af kirkeårets største helligdage. Men enestående forhold kræver også enestående løsninger. Den nuværende epidemi er absolut en af de undtagelser, der berettiger til for en gangs skyld at aflyse den fysiske kirkegang – selv i påsken. Statsminister Mette Frederiksen har stillet danskerne i udsigt, at vores samfund langsomt kan åbne op igen efter påsken. Betingelsen er, at smittekurven fortsætter med at flade ud. Det sker imidlertid kun, hvis vi viser agtpågivenhed og undgår letsindig adfærd. I praksis vil det formentlig i de fleste kirker være muligt at gennemføre en påskegudstjeneste med god afstand mellem deltagerne. Ikke desto mindre er netop en gudstjeneste netop et eksempel på, at flere mennesker unødigt forsamles. Derfor er det godt, at beslutningen nu er trukket tilbage. Blandt andre sognepræst Dennis Voss Stensgaard fra Vester Nebel havde på forhånd afviset at holde gudstjeneste. I hans tilfælde kunne det ske med god samvittighed. Han er sygemeldt, fordi han formentlig selv er smittet med coronavirus. Ikke desto mindre gav han i utvetydige vendinger udtryk for sin frustration over kirkeministeriets udmeldinger. I hans øjne var det blandt andet en hån mod de unge, der netop på grund af den aktuelle epidemi har fået udskudt deres konfirmationer til august og september. Koldings borgmester, Jørn Pedersen var enig og opfordrede andre præster til at følge Dennis Voss Stensgaards eksempel. Lykkeligvis bredte den sunde fornuft sig til sidst også til ministeriet.

Danmark

Liveblog: Tyskland har nu 1000 corona-dødsfald

Annonce