Annonce
Sport

Wozniackis karriere er slut efter dramatisk nederlag

Edgar Su/Reuters
Caroline Wozniacki tabte i tre sæt i tredje runde af Australian Open til tuneseren Ons Jabeur.

Caroline Wozniackis professionelle tenniskarriere er slut.

Det er et faktum efter et nederlag i tre sæt til Ons Jabeur i tredje runde af Australian Open natten til fredag dansk tid.

Kampen blev en opslidende affære, hvor momentum svingede, og det overordnede billede blev tegnet af en tunesisk slagmaskine med et bredt repertoire og en dansker med evnen til konstant at hænge i med det yderste af neglene.

Men til sidst gik den ikke længere, da Jabeur, der er nummer 78 på verdensranglisten, brød danskerens serv og dermed vandt 7-5, 3-6, 7-5.

– Jeg synes, det kun var passende, at den sidste kamp blev en tresætter. En opslider. Og at jeg sluttede min karriere med en forhåndsfejl.

- Det er ting, jeg har arbejdet på i hele min karriere, og det var vel meningen, at det skulle slutte sådan, sagde Caroline Wozniacki i sit interview på banens midte efter nederlaget.

Den 29-årige dansker havde inden grand slam-turneringen i Melbourne bebudet, at det ville blive hendes sidste i karrieren, der har budt på 30 turneringssejre.

Umiddelbart efter at Wozniacki havde slået bolden ud af banen i den kampafgørende duel, rejste tilskuerne sig og hyldede danskeren med klapsalver, mens en rørt Wozniacki tørrede tårer væk fra sit ansigt.

Danskeren fik ellers en perfekt start på kampen ved at vinde de tre første partier i første sæt, men derefter fik Jabeur gang i sin forhånd, og hendes serv blev også bedre.

Den 25-årige tuneser fik udlignet til 3-3, før hun tog sættet efter 15 rene vinderslag undervejs.

Dem fortsatte hun lystigt med at slå i andet sæt, men Wozniacki hang i, og et servegennembrud havde ligget i luften, da hun kom på 5-3 og derfra servede sættet hjem.

Momentum var med danskeren, men det forsvandt hurtigt fra starten af tredje sæt, hvor hun kom bagud 0-3.

Fighterviljen fornægtede sig dog heller ikke denne gang. Caroline Wozniacki kom på 3-3, og derfra fulgtes spillerne ad.

Wozniacki viste kølighed, da hun servede bagud med 4-5 i afgørende sæt.

Men i egen serv ved 5-6 gik det galt. Midt i en duel valgte danskeren at tage en challenge på et tunesisk slag, selv om Wozniackis efterfølgende slag blev holdt i spil. Reprisen viste, at Jabeurs slag var indenfor linjerne, og så tabte danskeren pointet til 15-40.

På det efterfølgende point kiksede forhånden, og så var det slut.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Varde For abonnenter

Borgmester om ulovligheder i børnehave: - Jeg har bedt mine direktører kigge sagen igennem

Annonce