Annonce
Kolding

Würth kører fortsat med fuld fart - og lever med et lille plus

- Vi investerer i vækst velvidende, at det går ud over vores bundlinje, siger administrerende direktør Donny Moerkerk. Arkivfoto
Würth-koncernen fik løftet omsætningen til 796 millioner kroner i 2018 fra 759 millioner kroner i 2017, og resultatet endte på et plus på beskedne 353.000 kroner før skat. Sidste år var overskuddet på 13,1 millioner kroner i 2017. Strategien ”Fuld fart frem” kører ufortrødent videre i 2019.

Kolding: Der kom flere medarbejdere til Würth i løbet af 2018, og nye butikker åbnede.

Planen ”Fuld fart frem” bliver fulgt med fuld opbakning fra de tyske ejere, der lever med, at indtjeningen er lavere, mens der bliver investeret i fremtiden, forklarer Donny Moerkerk, der er administrerende direktør i Würth Danmark, der har base i Kolding.

- Det er ikke et resultat, der afspejler, hvad koncernen er i stand til. Men vi lander med et lille plus, og det er det, vi har aftalt med koncernen, siger Donny Moerkerk.

Virksomhedens omsætning er siden 2013 steget stødt fra 693 millioner kroner til 796 millioner kroner i 2018, og virksomheden styrer efter at løfte omsætningen til en milliard kroner inden for de kommende to-tre år. Grossistvirksomheden, der sælger blandt andet søm, reservedele, skruer og værktøj til professionelle, voksede til samlet 526 ansatte i 2018.

- Vi investerer i vækst velvidende, at det går ud over vores bundlinje. Planen blev præsenteret for bestyrelsen i april 2018 og hedder ”Fuld fart frem”, og skal resultere i, at vi ser en god vækst de kommende år. Det ser du i resultatet for 2018. Men afkastet skal gerne vise sig i anden halvår 2019 og med fuld effekt i 2020, siger Donny Moerkerk.

Annonce
- Nu er vi jo en del af en tysk koncern, og der er de aldrig helt tilfredse, men vi er godt på vej til at få den fart vi skal have. Vi er der ikke helt, men vi er godt på vej.

Donny Moerkerk, direktør i Würth

Stor konkurrence

Alene i andet halvår 2018 ansatte Würth 18 nye medarbejdere, og i første halvår af 2019 er der ansat 20 nye medarbejdere. Sidste år åbnede virksomheden tre nye butikker, og i løbet af i år er der allerede åbnet tre butikker og tre yderligere kommer til i 2019. Sideløbende investeres der fortsat i de digitale løsninger.

Hvad siger de tyskere ejer? Er de tilfredse?

- Nu er vi jo en del af en tysk koncern, og der er de aldrig helt tilfredse, men vi er godt på vej til at få den fart, vi skal have. Vi er der ikke helt, men vi er godt på vej, siger Donny Moerkerk.

Resultatet på bundlinjen er beskedent i forhold til, at vi er i en højkonjunktur. Hvad tænker du om det?

- Det kan du have ret i, men vi bevæger os i markeder inden for auto, metal, træ og byg. Og generelt har konjunkturerne været med os. Men konkurrencen er stor. Markedet er på 100 procent, men der er aktører svarende til 125 procent. Vi har et godt tilbud til kunderne. Vi kan tilføje kunderne værdi. Men vil kunder betale for den værdi? Du kan bare se på antallet af konkurser. Vores kunder er presset, og når de er presset, så presser de leverandørerne, der forsyner deres værdikæde, siger Donny Moerkerk.

Fortsat vækst

Direktøren styrer efter at løfte omsætningen til over én milliard kroner de kommende år.

- Om vi når det i 2020 eller 2021 det ved jeg ikke. Men det bliver helt sikkert i 2021. Men med den enorme koncernmuskel vi har i ryggen, der er vi i stand til meget mere, end vi leverer lige nu, siger Donny Moerkerk, der forventer, at omsætningen i år stiger med cirka 7-8 procent til cirka 865 millioner kroner og på bundlinjen vil stå mellem 2 og 5 millioner kroner.

- Det har vi fået lov til fra koncernen. Selvom vi går efter et heftigt hop i dækningsbidraget og større indtjening, så har vi fået lov at investere i selskabet og fremtiden igen, siger Donny Moerkerk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce