Annonce
Varde

X-Byrøddernes Klub: - Det bør ikke være svært at få valgt en Varde-kandidat til Folketinget

Kristian Hansen er tidligere byrådsmedlem i Blåvandshuk Kommune og har også været medlem af SIV, der er endt i en konflikt med Varde Kommune. Arkivfoto: Martin Ravn
Hver måned kommer et tidligere byrådsmedlem med sit syn på de sager, der for tiden er på den politiske dagsorden. I denne måned kommenterer Kristian Hansen på det kommende valg af folketingskandidat i Venstre og på konflikten mellem haller og kommunen.

Oksbøl: Kristian Hansen var medlem af kommunalbestyrelsen i Blåvandshuk 1995-2007.

I sine sidste to perioder var han medlem af økonomiudvalget, og han blev også gruppeformand for Venstre.

Han kender også det offentlige system som embedsmænd, da han i 12 år arbejdede som skatteinspektør.

Annonce

Om konflikten mellem haller og kommunen

Når jeg læser de meget kritiske udtalelser om kommunen fra den nuværende formand for SIV, mindes jeg den periode for cirka 10-12 år siden, hvor jeg som repræsentant for Blåvandshuk Idrætscenter selv var med i SIV's bestyrelse. SIV's bestyrelse er sammensat af repræsentanter for de forskellige idrætshaller i Varde kommune og har til formål at bidrage med ideer og forslag til investeringer, der kan gavne idrætshallernes udvikling i kommunen.

Udmeldingerne fra SIV bærer også nu præg af, at der ikke er helt harmoni internt i SIV's bestyrelse, og den oplevelse havde jeg også selv i bestyrelsen dengang. Bestyrelsen bestod af repræsentanter fra både de mindre og større idrætscentre, og det bevirkede, at arbejdet i SIV's bestyrelse bar præg af en vis jalousi mellem mindre og større idrætsanlæg, hvor ønskerne bar meget præg af personlige og lokale forhold, når SIV's bestyrelse skulle være enige om indstillinger, der blev fremlagt af det politiske system.

Jeg fornemmer også, at der fra visse repræsentanter i SIV's bestyrelse er en negativ holdning til de forslag, man bliver forelagt fra kommunen. Det virker meget uheldigt, da det så er svært at få en objektiv tilbagemelding, som kan være brugbart til politikernes videre behandling.

For at få et bedre harmoni mellem politikerne og eksempelvis SIV kan det gavne, at byrådet har en politisk repræsentant med i SIV's bestyrelse. Derved opnår man en bedre forbindelse med de politiske beslutninger, som kan give en bedre forståelse mellem politikerne og hallernes repræsentanter.

Tidligere var politikerne repræsenteret i flere interessegrupper, hvilket viste sig at give et godt samspil og forståelse mellem borgerne og politikerne, og det skabte en større nærhed til politikernes arbejde.

Om Venstres folketingskandidat

Det nærmer sig tiden, hvor Venstre skal vælge en ny folketingskandidat, efter Claus Christensen har valgt at stoppe.

Jeg forstår godt, at Venstre i sin tid valgte Claus Christensen som folketingskandidat i Vardekredsen. Claus havde den rigtige profil, da han har opnået en del erfaringer igennem sit arbejde som organisations- og erhvervsmand, og han har tilegnet sig indsigt og viden fra formandsjobbet i landboforeningen og posten i Landbrug og Fødevarer. Claus Christensen burde have gode forudsætninger for at gøre et godt stykke arbejde for Venstre i Vardekredsens og for at være kredsens repræsentant i Folketinget. Med disse forudsætninger og Claus Christensens folkelighed var han et rigtigt valg.

Det, Claus Christensen nok ikke havde taget højde for, var, at Venstreprofiler i nabokredse har haft for nemt spil til at være borgernes repræsentanter i de foregående valgperioder, også i Vardekredsen. Det bør ikke være svært at få valgt en Varde-kandidat til Folketinget, men det kræver den helt rigtige person, og det bør være en med udgangspunkt i nogle af Claus Christensens dyder, som skal krydres med mere engagement og lokalt initiativ. Det skal også helt klart være en, som af hjertet er borgernes repræsentant.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];