Annonce
Varde

X-Byrøddernes Klub: - En revolution på jobcentret er nødvendig

Keld Jacobsen roser de nuværende byrådspolitikere for ændringer på jobcentret, men han har et andet forslag til fremtidensrengøringsløsning. Arkivfoto: Chresten Bergh
Én gang om måneden skiftes tidligere byrådspolitikere til at kommentere og analysere den seneste måneds lokalpolitiske debat. I denne måned er det Keld Jacobsen, der giver sit syn på tingene.

Starup-Tofterup: Keld Jacobsen sad i byrådet for Venstre i Varde 2006-2017.

I sine sidste to perioder sad han i økonomiudvalget og havde også to næstformandsposter.

Annonce

Om valgkamp

Valgkampen er i gang. Jeg synes, man skal holde godt øje med de udmeldinger, der er om udligning eller mangel på samme. Afkræv partierne et svar på vores fælles velfærd. Som det er nu, er alle kommuner lige, men nogle er mere lige end andre. Det skal da ændres.

Den svingdørsøkonomi, kommuner er udsat for, hvor man kan miste millioner af kroner hen over natten, kan byråd og forvaltninger ikke være tjent med. Det er nødvendigt med økonomiske bindende aftaler, der fastlægger et stabilt økonomisk grundlag for en kommunes drift mindst en valgperiode frem. Jeg mener, kommunerne er bedst tjent med holdbare, brede forlig hen over midten i dansk politik.

Om jobcentret

En revolution på jobcentret er nødvendig. Der skal være mere menneske og mindre system. Man har i alle år været låst fast i rigide regelsæt og meningsløse kontrolfunktioner. Det skal man væk fra. At man i arbejdsmarkedsudvalget sætter alt ind på at gennemføre de forenklinger, der nu er åbnet op for, fortjener stor anerkendelse. Hver gang man får en fra passiv forsørgelse i arbejde, er der 200.000 kroner til kassen. En anden vigtig indsats er den tidlige indsats overfor børn og unge, de har krav på en god fremtid. Derfor er den tværgående indsats mellem de forskellige udvalg og forvaltninger en af nøglerne til succes. Det er meget positivt, og min opfordring skal være: Bare hold snuden i sporet.

Om rengøring

Når en kommune udliciterer rengøring, er det for at få bedst og billigst rengøring. Jeg var selv med til det første udbud. Der var næsten fem millioner kroner årligt at hente i besparelse, og de er brugt andre steder i den kommunale drift. Vi fik den billigste, men bestemt ikke den bedste rengøring. Mange steder har nullermændene haft kronede dage. Nu har man så vægtet kvaliteten af rengøringen højere med det resultat, at det bliver langt dyrere. Spørgsmålet er så, om rengøringsfirmaerne spekulerer i, at den lokale kommunale rengøring er nedlagt. Jeg synes, man skal overveje en decentralisering af rengøringsopgaven igen: Send penge og ansvar tilbage til skoler og børnehaver.

Om underskud på skoler

Når man i Varde kommune kan overføre plus/minus fem procent af budgettet, er det for at give den enkelte skole størst mulig frihed til at drive skole. Skolebestyrelsen skal godkende budgetterne, det står i styrelsesvedtægten. Det kan ikke passe, at kommunen skal til at kontrollere alle skolers posteringer. Aftalestyringskonceptet giver størst mulig frihed til skoleledere og skolebestyrelser, den frihed skal forsætte, men jeg synes måske, skoleforvaltningen skal uddanne nyvalgte skolebestyrelsesmedlemmer, så de kan få indsigt i en skoles budgetter og budgetopfølgninger.

Den skole, der er i alvorligt budgetunderskud, må hjælpes på fode igen. Det er meget usædvanligt at gå fra et overskud på to millioner kroner til et underskud på to millioner kroner på kun tre år. Jeg har aldrig oplevet noget lignende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Åbne kirker var tåbelig ide

Bevares. Vi kan nok alle trænge til et trøstende ord i denne krisetid med udsigt til både sygdom og økonomisk nedtur. Her er det kristne budskab om tro, håb og kærlighed så relevant som nogensinde. Men vi behøver ikke at være fysisk sammen om den oplevelse. Den moderne teknologi byder på rigelig mulighed for at forrette gudstjenester på utraditionel, men sikker vis. Derfor må man undre sig over, at Kirkeministeriet i første omgang besluttede at åbne kirkerne til påske. Naturligvis er påsken en af kirkeårets største helligdage. Men enestående forhold kræver også enestående løsninger. Den nuværende epidemi er absolut en af de undtagelser, der berettiger til for en gangs skyld at aflyse den fysiske kirkegang – selv i påsken. Statsminister Mette Frederiksen har stillet danskerne i udsigt, at vores samfund langsomt kan åbne op igen efter påsken. Betingelsen er, at smittekurven fortsætter med at flade ud. Det sker imidlertid kun, hvis vi viser agtpågivenhed og undgår letsindig adfærd. I praksis vil det formentlig i de fleste kirker være muligt at gennemføre en påskegudstjeneste med god afstand mellem deltagerne. Ikke desto mindre er netop en gudstjeneste netop et eksempel på, at flere mennesker unødigt forsamles. Derfor er det godt, at beslutningen nu er trukket tilbage. Blandt andre sognepræst Dennis Voss Stensgaard fra Vester Nebel havde på forhånd afviset at holde gudstjeneste. I hans tilfælde kunne det ske med god samvittighed. Han er sygemeldt, fordi han formentlig selv er smittet med coronavirus. Ikke desto mindre gav han i utvetydige vendinger udtryk for sin frustration over kirkeministeriets udmeldinger. I hans øjne var det blandt andet en hån mod de unge, der netop på grund af den aktuelle epidemi har fået udskudt deres konfirmationer til august og september. Koldings borgmester, Jørn Pedersen var enig og opfordrede andre præster til at følge Dennis Voss Stensgaards eksempel. Lykkeligvis bredte den sunde fornuft sig til sidst også til ministeriet.

Annonce