Annonce
Varde

X-Byrøddernes Klub: - En revolution på jobcentret er nødvendig

Keld Jacobsen roser de nuværende byrådspolitikere for ændringer på jobcentret, men han har et andet forslag til fremtidensrengøringsløsning. Arkivfoto: Chresten Bergh
Én gang om måneden skiftes tidligere byrådspolitikere til at kommentere og analysere den seneste måneds lokalpolitiske debat. I denne måned er det Keld Jacobsen, der giver sit syn på tingene.

Starup-Tofterup: Keld Jacobsen sad i byrådet for Venstre i Varde 2006-2017.

I sine sidste to perioder sad han i økonomiudvalget og havde også to næstformandsposter.

Annonce

Om valgkamp

Valgkampen er i gang. Jeg synes, man skal holde godt øje med de udmeldinger, der er om udligning eller mangel på samme. Afkræv partierne et svar på vores fælles velfærd. Som det er nu, er alle kommuner lige, men nogle er mere lige end andre. Det skal da ændres.

Den svingdørsøkonomi, kommuner er udsat for, hvor man kan miste millioner af kroner hen over natten, kan byråd og forvaltninger ikke være tjent med. Det er nødvendigt med økonomiske bindende aftaler, der fastlægger et stabilt økonomisk grundlag for en kommunes drift mindst en valgperiode frem. Jeg mener, kommunerne er bedst tjent med holdbare, brede forlig hen over midten i dansk politik.

Om jobcentret

En revolution på jobcentret er nødvendig. Der skal være mere menneske og mindre system. Man har i alle år været låst fast i rigide regelsæt og meningsløse kontrolfunktioner. Det skal man væk fra. At man i arbejdsmarkedsudvalget sætter alt ind på at gennemføre de forenklinger, der nu er åbnet op for, fortjener stor anerkendelse. Hver gang man får en fra passiv forsørgelse i arbejde, er der 200.000 kroner til kassen. En anden vigtig indsats er den tidlige indsats overfor børn og unge, de har krav på en god fremtid. Derfor er den tværgående indsats mellem de forskellige udvalg og forvaltninger en af nøglerne til succes. Det er meget positivt, og min opfordring skal være: Bare hold snuden i sporet.

Om rengøring

Når en kommune udliciterer rengøring, er det for at få bedst og billigst rengøring. Jeg var selv med til det første udbud. Der var næsten fem millioner kroner årligt at hente i besparelse, og de er brugt andre steder i den kommunale drift. Vi fik den billigste, men bestemt ikke den bedste rengøring. Mange steder har nullermændene haft kronede dage. Nu har man så vægtet kvaliteten af rengøringen højere med det resultat, at det bliver langt dyrere. Spørgsmålet er så, om rengøringsfirmaerne spekulerer i, at den lokale kommunale rengøring er nedlagt. Jeg synes, man skal overveje en decentralisering af rengøringsopgaven igen: Send penge og ansvar tilbage til skoler og børnehaver.

Om underskud på skoler

Når man i Varde kommune kan overføre plus/minus fem procent af budgettet, er det for at give den enkelte skole størst mulig frihed til at drive skole. Skolebestyrelsen skal godkende budgetterne, det står i styrelsesvedtægten. Det kan ikke passe, at kommunen skal til at kontrollere alle skolers posteringer. Aftalestyringskonceptet giver størst mulig frihed til skoleledere og skolebestyrelser, den frihed skal forsætte, men jeg synes måske, skoleforvaltningen skal uddanne nyvalgte skolebestyrelsesmedlemmer, så de kan få indsigt i en skoles budgetter og budgetopfølgninger.

Den skole, der er i alvorligt budgetunderskud, må hjælpes på fode igen. Det er meget usædvanligt at gå fra et overskud på to millioner kroner til et underskud på to millioner kroner på kun tre år. Jeg har aldrig oplevet noget lignende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Jobcenter flytter ud på Ølgod Bibliotek

Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];