Annonce
Sønderborg

X Factor kommer til Sønderborg

Hvis du har drømme om at stå i guldregnen og blive krammet af Thomas Blachman, så kan det være din rejse begynder til pop-up casting i Sønderborg. Pressefoto: Lasse Lagoni
Den 15. juni kan alle med en lille sangfugl i maven dukke op på Perlegade 65 til pre-casting på TV2-programmet X Factor.

Sønderborg: Hvert år deltager hundredvis af håbefulde sangere i tv-programmet X Factor, og hvis du befinder dig i Sønderborg den 15. juni kan du blive én af dem.

Der er nemlig planlagt en temmelig uformel pop-up casting på Perlegade 65 ved Rønhaveplads fra klokken 10-15, hvor du kan bare gå ind lige fra gaden.

Det vil fungere som en såkaldt pre-casting, hvor du ikke synger foran dommerne som til X Factors auditions. Du bliver derimod mødt af et hold castere, der skal vurdere, om du er egnet til at komme til audition og blive filmet til programmet.

Hvis casterne kan lide, hvad de hører, vil du få svar på, om du er videre til auditions senest slutningen af august.

Du eller de sangfugle, du synes skal gå til pre-casting, skal være fyldt 15 år senest den 1. januar 2020 for at være med i programmet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce