Annonce
Digitalt

X-Men: Dark Phoenix er et fesent punktum for mutanterne

Pr-foto

UHD: Det begyndte så lovende med rebooten i First Class, og peakede præmaturt med den fremragende Days of Future Pasts, men så tabte de nye X-Men pusten i Apocalypse. Her skulle de være stoppet, for Dark Phoenix er den dårligste af de fire nye X-Men-film – måske endda værre end den første Phoenix-film, The Last Stand, som ved Gud heller ikke var god. Dark Phoenix er rodet, usammenhængende og uinteressant – og de bedste skuespillere får for lidt skærmtid.

UHD-udgivelsen, som kommer under lup her, er dog visuelt blændende flot i Dolby Vision HDR. Der er CGI og eksplosioner en masse, og det ser lækkert ud med masser af farver og god sort-gengivelse. Det lyder samtidigt fremragende. Dialogen er klar og tydelig, de retningsbestemte lyd sidder i skabet i de intense action-scener (tog-scenen alene, wow!), og musikken fra Hans Zimmer er en fornøjelse.

Ekstra-materiale er der masser af, vi snakker langt over en time – hvis man da har appetit på mere efter den fesne film.

X-Men: Dark Phoenix er ude nu på UHD, blu-ray og DVD.

Annonce

Om testen

Produkterne, vi anmelder i Jysk Fynske Medier, er udlånt af virksomheden bag produktet. Vi tester og anmelder altid objektivt, uden at virksomheden har indflydelse på processen eller den færdige anmeldelse.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Borgerlige må ind i kampen

Socialdemokratiet kan glæde sig over det borgerlige Danmarks tillid. Den kommer til udtryk, hver gang socialdemokraterne overtager regeringsmagten. Det er jo ikke verdens undergang og skal såmænd nok gå alt sammen. Sådan plejer det jo at være, lyder det borgerlige kor så. Erkendelsen er korrekt. Med de ulyksalige 1970-ere som den eneste, alvorlige undtagelse har ingen regeringer i efterkrigstiden uanset kulør ført en politik, som tilnærmelsesvis har bragt vores sikkerhed eller velstand i fare. Den nuværende regering er ingen undtagelse. En stram udlændingepolitik, endnu hårdere kurs mod kriminelle, et robust forsvar samt velfærd er mærkesager. Alt dette skal gå hånd i hånd med en ansvarlig økonomi, som den skarpe, interne debat med støttepartierne om minimumsnormeringer viste. Og så skal der kæmpes for klimaet. Ovenstående turde også være målene for enhver borgerlig regering, efter man også til højre for midten har sat miljø øverst på dagsordnen. Eneste stridspunkt mellem regeringen og de borgerlige kunne være skattepolitik og marginale forskelle på, hvordan man vil fordele samfundskagen. Er der et borgerligt projekt? Spørgsmålet er berettiget, for vi har intet hørt om det. Blandt andet lover Venstre blot, at være endnu grønnere end regeringen. Til gengæld hersker der åbenbart intern uenighed om udlændingepolitikken i det største borgerlige parti, hvis profil for øjeblikket står alt andet end skarpt. Alt dette må udløse selvransagelse hos deltagerne i Venstres landsmøde i denne weekend. Men også fra de øvrige, borgerlige partier savner vi visioner. Måske var det ikke blot en påstand, men den fulde sandhed , da Venstre i valgkampen forklarede, partiet ville ganske det samme som Socialdemokratiet – blot uden skattestigninger. Ja, det kan såmænd vise sig at være fortællingen om hele det borgerlige Danmark. Det er - undskyld udtrykket – fesent. Det borgerlige projekt er for vigtigt til, at ansvaret for det (alene) kan betros Socialdemokratiet.

Annonce