Annonce
Vejen

Ydelseskontrol i 125 år

Den tidligere forstander på Ladelund Landbrugs- og Mejeriskole, Niels Pedersen, og hans elev, Emil Konradi, ligger begravet tæt på hinanden på Malt kirkegård ved. Fredag bliver de hædret i forbindelse med markeringen af ydelseskontrollens 125-års jubilæum.
To pionerer for ydelseskontrollen i Danmark hædres fredag 31. juli klokken 11 ved kransenedlægning på Malt kirkegård ved Vejen.
Annonce

MALT: Det er i år 125 år siden 13 initiativrige landmænd ved Vejen besluttede at starte den første kontrolforening. Men der var også andre involverede, nemlig forstanderen på Ladelund Landbrugs- og Mejeriskole, Niels Pedersen, og hans elev, Emil Konradi, der blev ikke bare Danmarks, men hele Verdens første kontrolassistent. De to mænd ligger begravet tæt på hinanden på Malt kirkegård ved Vejen, og de bliver nu hædret i forbindelse med markeringen af ydelseskontrollens 125-års jubilæum.


Det, som startede med 13 bønder og ca. 300 køer i Vejen for 125 år siden, har nu spredt sig til 57 lande og 24 millioner køer.

125 år med ydelseskontrollen


Principperne og organiseringen af Kontrolforeningen for Vejen og Omegn inspirerede hurtigt landmænd i hele Danmark og omliggende lande til også at starte med ydelseskontrol. I 1897 startede de første kontrolforeninger i det daværende Tyskland, nemlig i maj i Skrave ved Skodborg og i oktober på Als Nørherred, og deres kontrolassistenter var uddannet i Danmark. I 1905 startede den første kontrolforening i USA efter inspiration fra en dansker, Helmer Ræbild, som også skaffede foreningen en kontrolassistent fra Danmark.

Annonce

Verdensomspændende

Det, som startede med 13 bønder og ca. 300 køer i Vejen for 125 år siden, har nu spredt sig til 57 lande og 24 millioner køer. Det blev ganske enkelt til en verdensomspændende standard, så man kan sammenligne ydelsesresultater fra hele verden.

Kransenedlægningen vil blive overværet af en bred kreds af personer, der har præget ydelseskontrollen gennem de seneste 50 år.

Egentlig skulle markeringen have været afholdt 29. april, hvor det var præcist 125 år siden, den første prøvemalkning blev foretaget, men corona-situationen har drillet også dette arrangement.

En jubilæumsudstilling på museet på den gamle herregård Sønderskov ved Brørup skulle være åbnet samme dag, men den åbnede først officielt 8. juni. Her er der udstillet effekter fra forskellige epoker i de 125 år. Den indeholder også en film, som viser forskellige perioder af ydelseskontrollens historie. Udstillingen løber frem til udgangen af oktober 2020.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Lige før sæsonstart: Ligaspiller i Kolding er testet positiv for corona

Danmark For abonnenter

Bekymret statsminister vil udsætte åbning af nattelivet og varsler mundbinds-påbud

Annonce