Annonce
Indland

Yderligere 346 er coronasmittet - indlagte falder med 7

Lektor kalder det "lidt en overraskelse", at de daglige antal coronatilfælde er stabilt trods årstiden.

Der er det seneste døgn registreret 346 smittede med coronavirus i Danmark.

Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI) onsdag, som er offentliggjort på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

De nye smittetilfælde er fundet blandt 39.896 PCR-prøver. Det er den prøveform, hvor man podes i svælget.

Annonce

Antallet af smittede er nogenlunde på niveau med sidste uge, hvor smittetallet - med undtagelse af søndag og mandag - har ligget mellem 300 og 400 hver dag.

At tallet fortsat er så stabilt er "lidt en overraskelse".

Det siger Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet og en del af den faglige referencegruppe, der rådgiver regeringen.

- Vi er på vej mod koldere og mørkere tider, hvor coronavirus smitter bedre. Så det er lidt en overraskelse, at vi ikke ser en stigning i antallet af coronatilfælde.

- Det skal vi bare glæde os over, at vi er i en situationen, hvor epidemien ikke rigtig tager fat, siger Viggo Andreasen.

Det samlede antal indlagte falder med 7, så 89 personer onsdag er indlagt med corona på landets hospitaler.

Det er det laveste antal siden 10. august. Her var 85 personer indlagt.

Fra 11. august til 17. september har der dagligt været mellem 100 og 150 indlagte.

At det går så godt lige nu, kan der være flere forklaringer på, mener Viggo Andreasen.

- Der er rigtig mange usikkerheder lige nu. En af de store usikkerheder er, om den store epidemi af RS-virus betyder noget for coronavirus. Om den har svært ved at komme til.

- En anden forklaring er, at vi måske stadigvæk opretholder nogle af de gode vaner og holder god afstand.

Han peger også på testindsatsen på skolerne som en mulig forklaring.

- Men faresignalet er, at antallet af prøver falder. Så er det sværere at forhindre coronavirus i at sprede sig fra dem, der er blevet smittet. For hvis de ikke ved det, isolerer de sig ikke, siger Viggo Andreasen.

Af de 89 indlagte er 22 personer på en intensivafdeling, mens 15 heraf er koblet til en respirator.

12 personer, der er smittet, er desuden blevet indlagt siden opgørelsen tirsdag.

Grunden, til at det samlede antal indlagte alligevel falder, er, at der også er patienter, som bliver udskrevet.

Af SSI's opgørelse fremgår det også, at endnu en person er død med coronavirus. I alt har man i Danmark registreret 2634 coronarelaterede dødsfald.

/ritzau/

Annonce
Danmark

Torsdagens coronatal: Danmark har over 700 nye smittede for anden dag i træk

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Køreskole-elever har ventet i måneder på at komme til prøve, og kørelærere har holdt krisemøde: - Vi har undervurderet situationen, erkender Færdselsstyrelsen

Tønder For abonnenter

En kendt far og onkel: Nu er Andreas selv på vej frem på håndboldbanen

Varde

Emil på 19 år er kommet ud af sit misbrug: Kommunen skulle have sat mig i plejefamilie som lille

Billund For abonnenter

Analyse: Derfor er der spænding om borgmesterposten

Esbjerg

Stil dit spørgsmål til borgmesterkandidaten: JV inviterer til debatmøde

Erhverv For abonnenter

Naturgas sender varmeprisen på himmelflugt: 1000 fjernvarmekunder varslet stor ekstraregning

Danmark For abonnenter

Dansker bag blodigt angreb var ikke til at have en normal samtale med

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Esbjerg For abonnenter

Sidste år risikerede han at blive smidt på gaden: Nu renoverer købmanden for millionbeløb

Danmark

Aktiviteter for store og små: Gode tips til efterårsferien for hele familien

Aabenraa

Autoværksted har fundet fidusen: Kvinder står i kø for at lære at skifte hjul

Debat For abonnenter

Kommentar: Dette er Socialdemokratiets største mulighed for at vælte borgmesteren, men hvor langt vil de strække sig?

Erhverv

Det bliver ikke sagt med blomster: Derfor flygter blomsterhandlerne fra Interflora

Annonce