Annonce
Kolding

Én kommune fik afslag: Fire kommuner får dispensation fra ghetto-regler

Arkivfoto: Søren E. Alwan

29 daginstitutioner, fordelt i København, Aarhus, Høje-Taastrup og Kolding Kommune, har i ny runde fået dispensation fra krav om andel børn fra udsatte områder i børnehaver.

Annonce

Yderligere fire kommuner har i en nye runde fået dispensation fra regler for fordeling af børn i daginstitutioner i udsatte boligområder.

Det oplyser Børne- og Undervisningsministeriet på sin hjemmeside.

København, Aarhus, Høje-Taastrup og Kolding Kommune har fået helt eller delvist midlertidig dispensation.

I Høje-Taastrup er der givet dispensation får ti år, mens der er givet for fem år i de tre andre kommuner.

Samtidig har Silkeborg Kommune fået afslag på dens ansøgning.

I november fik fire kommuner dispensation, mens en kommune fik afslag. Odense, Esbjerg, Roskilde og Svendborg fik dispensation, mens Randers fik afslag.

Ifølge den såkaldte ghettoplan må højst en tredjedel af de børn, der fremover optages i en daginstitution, komme fra udsatte boligområder. Reglerne træder i kraft fra nytår.

Men flere kommuner har så svært ved at lave op til reglerne, at de har bedt om dispensation.

I Aarhus gælder dispensationen 16 af kommunens 328 daginstitutioner. Thomas Medom (SF), rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune, fortæller, at dispensationen gælder vuggestuer og børnehaver i Gellerup og Bispehaven.

- Vi har stadig med en stor usikkerhed i rigtigt mange måneder, så vi har ventet i spænding på den afgørelse, som betyder, at vi ikke skal ud og lukke en masse børnehave og vuggestuer, siger han.

- Jeg tror enhver godt kan sætte sig ind i en situation, hvor man har en børnehave midt i Gellerupparken, hvor alle børn er børn fra lokalområdet.

- Så skulle vi med et trylleslag pludselig få 70 procent af de børn, der bliver optaget i daginstitutionen, til at være fra forældre, der bor meget langt væk, som så frivilligt skulle sende deres børn derhen, siger Thomas Medom.

Egentlig havde kommunen søgt dispensation for ti år, men den får kun i fem år.

I den nye runde afgørelser får samlet 29 daginstitutioner dispensation, mens 17 fik i første runde.

Tidligere har det været fremme, at 12 kommuner har ansøgt om dispensation. Ministeriet oplyser, at det vil træffe afgørelser i de resterende sager snarest muligt.

Børneminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fortalte i november, at hun forventer handling fra de kommuner, der har fået lidt længere snor.

Ministeren lægger derfor op til, at dispensationsmuligheden fremover bliver afskaffet. Derfor vil hun snarest indkalde ordførerne til et møde om at få ophævet dispensationsadgangen fremadrettet.

Nyhed på Børne- og Undervisningsministeriet
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderjyske Fodbold

Riddersholm: - Jeg deler spillernes følelse. Vi er enormt skuffede

Annonce