Annonce
Team Esbjerg

Yderst tilfreds Team Esbjerg-træner: Alle kom med den nødvendige intensitet

Team Esbjerg-cheftræner Jesper Jensen måtte lige en tur i den taktiske værktøjskasse i udekampen mod Aarhus United. Han vidste lige præcis, hvad der skulle til. Og så vandt Team Esbjerg en sikker sejr i en kamp, hvor målvogter Rikke Marie Granlund, Kristine Breistøl og Marit Frafjord strålede. Foto: Kim Haugaard
Cheftræner Jesper Jensen var ikke tilfreds med sit hold i de første minutter af udekampen mod Aarhus United, men han havde fundet smilet frem, da han evaluerede på den samlede præstation.
Annonce

HÅNDBOLD - JV I AARHUS: Der var ikke så meget at diskutere.

Team Esbjerg vandt onsdag aften sikkert ude over Aarhus United og holder dermed fast i den absolutte top af ligaen med 17 af 18 mulige point.

Og det hele passede naturligvis cheftræner Jesper Jensen vældig godt.

- Jeg synes, at vi var i fin kontrol i 50 minutter af kampen. I de første minutter synes jeg ikke, at vi var gode nok. Vi smed for meget væk, for chancerne var egentlig gode nok, mente han.

Men det blev altså bedre. Meget bedre endda.

Annette Jensen og Kristine Breistøl førte an i løjerne angrebsmæssigt i første halvleg, mens Marit Frafjord overtog rollen i de sidste 30 minutter.

- "Brei" (Kristine Breistøl, red.) var rigtig godt skydende. Hun gik ud i anden halvleg, men mon ikke det mest var, fordi hun ikke havde mere luft, grinte Jesper Jensen.

Han mente, det blev afgørende, at der blev spillet med den nødvendige energi og udstråling.

- Det er måske naturligt nok, at man finder det frem, når man selv er fra Norge og spiller en hjemmekamp i Champions League mod Vipers Kristiansand. Det er en anderledes opgave at møde Aarhus ude.


"Brei" (Kristine Breistøl, red.) var rigtig godt skydende. Hun gik ud i anden halvleg, men mon ikke det mest var, fordi hun ikke havde mere luft.

Team Esbjerg-træner Jesper Jensen


- Men jeg er meget tilfreds med den måde, hvorpå opgaven blev løst. Alle kom med den nødvendige intensitet, og alle bakkede hinanden rigtig godt op. Alle spillere ved, hvor vigtigt det er, at de virkelig er der i hver eneste kamp, når vi nu er så presset på ressourcerne.

Fredag formiddag sætter Team Esbjerg kursen mod Frankrig, hvor der lørdag aften er kamp i Champions League mod Metz. Holdene mødte også hinanden i sidste sæson, og da lykkedes det for Team Esbjerg at hente tre af fire mulige point i de to kampe.


Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Marinus og Jette har en finger med i alt

Annonce