Annonce
Sønderborg

Yin og Yoga: Mindful mors dag

Ahrendt Lauritzen har selv en pilatesuddannelse, og han var særligt glad for Yin Yogaens fokus på åndedrættet. Foto: Timo Battefeld
Dansk Oplysnings Forbund i Sønderborg afholdte to prøvetimer i Yin Yoga henholdsvis søndag formiddag og eftermiddag. Det var gratis at deltage, så JydskeVestkysten sendte praktikanten afsted for at at mærke Yin Yogaen på egen krop og sind.

Sønderborg: Yin og Yang er nok det mest velkendte symbol i kinesisk filosofi og det handler om alle tings modsætninger. Yang står for det maskuline, det lyse, dagen og livet, mens Yin er mørket, natten og døden - og så det feminine.

Omkring ti personer brugte mors formiddag på at komme i kontakt med deres Yin-side, og det skal med rette siges, at de fleste var kvinder. Det foregik i Aftenskolernes Hus på Voldgade under kyndig vejledning fra mindfulness- og Yin Yoga-instruktør Dorte Holmberg.

- Mange folk er fortravlede i dag. De lytter måske ikke efter kroppens faresignaler. Jeg er her for at hjælpe folk til at komme i kontakt med den krop, de nu har, fortæller Dorte Holmberg.

Og hun taler af erfaring. Da hun var butiksejer, ignorerede hun sine egne stress-symptomer, indtil hun til sidst knækkede sammen og måtte samle sig selv op igen. Hun blev mindfulness-instruktør og fandt også ud af, at Yin Yoga kunne hjælpe hende med at slappe i musklerne.

- Det reddede bogstaveligt talt mit liv, fortæller hun til kursisterne, der ligger med lukkede øjne på måtterne i lokalet.

Annonce
Åndedræt og strækøvelser var grundprincipperne i søndagens lektion i Yin Yoga. Foto: Timo Battefeld

Fokus på åndedræt

Hvor Yang står for aktivitet og bevægelse er Yin mere stille og stabil - og dét kommer til udtryk i Yin Yoga. Lektionen begyndte med et fokus på åndedrættet, og det var en glædelig overraskelse for kursets anden mandlige deltager:

- Det er så vigtigt at trække vejret helt ned i maven. Hvis man er stresset, så bliver man let stakåndet, fordi man knapt fylder lungerne. Ilt er energi til musklerne, fortæller Ahrendt Lauritzen, som selv har en uddannelse i pilates.

Tanken med at fokusere på åndedrættet er, at man ikke skal tænke på alt muligt andet. Man kan gøre det i køen til supermarkedet, hvis stressfølelsen er ved at tage over eller på arbejdspladsen, hvis det hele sejler.

Åndedrættet er vigtigt for at nå ind til Yin Yogaens mål: at styrke kroppens bindevæv. Bindevæv omsvøber knogler, muskler og organer i kroppen og sørger for, at vi hænger sammen. I Yin Yoga søger man at strække bindevævet i kroppen, og det kan først ske, når musklerne er helt afslappede. Og det tager tid.

Lektionen varede blot en time og var en lille smagsprøve på de tiltag, som Aftenskolernes Hus tilbyder i de nye lokaler på Voldgade.

Annonce
Forsiden netop nu
112

Udendørs designerlampe revet ned og stjålet

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce