Annonce
Debat

Ytringsfrihed - stupid tanke?

Annonce

Læserbrev: "Her vil ties, her vil bies, her vil bies, oh svage sind! …"

Det er en stupid tanke at insistere på offentliggørelse af Muhammed-tegningerne i tide og utide – i ytringsfrihedens hellige navn, skriver pastor Sten Haarløv, JV Debat 25.11.

Sognepræsten tillader sig at klandre mig for noget, som hverken jeg, han eller andre læsere kan finde i det, jeg har skrevet! Jeg har tidligere i år skriftligt til vort menighedsråd gjort indsigelse over, at pastor Haarløv åbenlyst blander aktuelle politiske sager som klima og FN's verdensmål ind i forkyndelsen og kirkebladet. Og det er nok nærmere her problemet ligger. Præsten er ifølge Grundloven embedsmand i den danske stats folkekirke. Hans rolle er at forkynde Bibelens budskab om glæde, nåde og tilgivelse – intet andet. Slet ikke at drive verdslig og dagsaktuel politik i forkyndelse og kirkebladet til sognebørnene. Hertil findes der rigeligt med andre fora både til højre og venstre i dansk politik. Det er her, det hører til, ikke i Den danske folkekirkes forkyndelse og sjælesorg.

Vor Grundlov af 1848 med efterfølgende tilføjelser om helt andre aspekter er ganske klar og entydig: Grundloven står over alle love og ytringsfriheden i skrift og tale er ukrænkelig inden for injurielovgivningens rammer ligesom dette også gælder forsamlingsfriheden og den private ejendomsret. Disse frihedsrettigheder kan ingensinde afskaffes. Alt dette betyder, at Sten Haarløv til enhver tid som privatperson har sine fulde grundlovssikrede rettigheder, naturligvis, men sognepræsten har overhovedet ingen ret til at udøve censur i civilsamfundet. Hvis sognepræsten endelig skulle bekymre sig om noget, er det de mange kristne, der dagligt i den muhammedanske verden dræbes, lemlæstes og deres kirker vandaliseres og afbrændes.

Til slut: Ytringsfrihed er en ret men ikke en pligt, anfører Sten Haarløv. Det har jeg da heller aldrig påstået. Den 26.11. skrev Jan Thomsen, Holbøl, i JV Debat: "Tie og bie: Nej, lad os lade være med at provokere for husfredens skyld." Som er meget apropos til H. A.Brorsons adventssalme: "Her vil ties, her vil bies, her vil bies, oh svage sind". Dette svar gælder ligegodt sognepræst Sten Haarløv som Andreas Aabling Petersen, altså den berygtede formulering "Ytringsfrihed, men …". Så eksisterer denne frihed ikke, d’herrer Aabling og Haarløv. Glem det!

Som forhenværende chefredaktør på JyllandsPosten, Carsten Juste, sluttede sin Grundlovstale på Markedspladsen her i Løgumkloster året efter muhammedkrisen: "Vi har tabt!"

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Kristian og Tina investerede millioner i topmoderne minkfarm: Nu drømmer børnene om at forvandle den til kæmpe legeland

Aabenraa For abonnenter

Juristen Ali fra Sønderjylland blev nævnt som rollemodel af Ellemann på direkte tv

Danmark

Tre personer anholdt for afbrænding af statsministerdukke: En mistænkt er stadig på fri fod

Annonce