Annonce
Læserbrev

Ytringsfriheden contra politisk ansvar

Annonce

Læserbrev: Det er en meget levende kommune vi bor i.

Det er et synspunkt, som jeg drager ud fra den løbende debat - en meget sund debat.

En debat, hvor politikere bliver mere synlige, nogle mere end andre.

Min vej til dette indspark er, at en direktør i forvaltningen går ud i pressen og udnytter sin ytringsfrihed til at forsvare en beslutning om at bruge penge på et seminar ude i byen og med overnatning.

Så langt, så godt.

Jeg tror, at kommunens borgere hellere havde set, at der blev taget et politisk ansvar i samme sag.

Den slags sager kan jo ikke gøres om, hvorfor det i højere grad må give anledning til en drøftelse af beslutninger, der ovelades til administrationen. Altså en holdningsdebat.

Af lignende sager, hvor der er taget administrative beslutninger i den forløbende tid, er der stillet spørgsmål ved det rette og rimelige i, hvad der er administrative, og hvad der er politiske beslutninger.

Dette er på ingen måde skæld ud til administrationen, men et wake up call til politikerne.

Vi i Dansk Folkeparti ønsker, at det er borgerne og deres valgte politikere, der afsætter kursen for Esbjerg Kommune.

Derfor skal der også lyde et opkald til borgerne om at være opmærksom på egne muligheder for at påvirke kommunens udvikling.

Demokratiet fungerer først, når borgerne tager del i debatten og tager medansvar for beslutningerne.

Besparelserne toner frem i dagspressen hver dag - ingen ny dag uden præcisering af besparelserne på det vedtagne budget.

Det er virkeligheden, hvorfor vigtigheden af et engagement fra borgerne, herunder ikke mindst de ansatte i kommunens regi, ikke kan overvurderes.

Med ønsket om et rigtig godt nytår.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce