Annonce
Sport

Yussuf Poulsens Leipzig spolerer Berlin-fest med storsejr

Union Berlin debuterede i Bundesligaen med et sviende nederlag på hjemmebane mod Leipzig med Yussuf Poulsen.

Søndag var en festdag hos Union Berlin, der spillede klubbens første bundesligakamp nogensinde og dermed blev den første klub fra det tidligere Østberlin, der optræder i Bundesligaen.

Men festen fusede hurtigt ud for hjemmeholdet på det udsolgte Stadion An der Alten Försterei, hvor 22.000 tilskuere skabte en nærmest helt rød kulisse.

Gæsterne fra RB Leipzig, der havde Yussuf Poulsen på banen i hele kampen, vandt en knusende sejr på 4-0.

Sidste sæsons nummer tre var overlegen i de fleste facetter og afgjorde kampen med tre mål i første halvleg.

Efter et kvarter fik Marcel Halstenberg både tid og plads til at lægge bolden til rette i feltet, inden han krøllede bolden flot op i målhjørnet til 1-0.

Lidt senere jublede udeholdets spillere igen, da bolden gik i mål efter et hjørnespark, men videodommersystemet VAR viste bagefter, at Yussuf Poulsen havde hånd på bolden, inden en holdkammerat sendte den i mål.

Målet til 2-0 skulle dog komme efter en halv time. Udeholdet slog en kontra, hvor Marcel Sabitzer fra kanten af feltet sparkede bolden op i nettaget.

Sidste spænding forsvandt efter 42 minutter, da den tyske landsholdsangriber Timo Werner skar ind i feltet og hamrede den i nettaget til 3-0.

I anden halvleg skruede Leipzig lidt ned for blusset og sørgede for at køre sejren hjem uden at bruge for mange kræfter på det sjaskvåde underlag.

Føringen blev dog udbygget, da Christopher Nkunku midtvejs scorede efter at være spillet helt blank foran mål.

I den anden ende forsøgte Union Berlin at komme på tavlen med holdets første mål i Bundesligaen, men det kom ikke i denne omgang. Holdet havde den tidligere FC Nordsjælland-bomber Marcus Ingvartsen på bænken i hele kampen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Kolding For abonnenter

JV-Panelet: Det mener vi om lukningen af Danfoss-fabrik, parkeringssituationen i midtbyen og resultatlønnede konsulenter

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

112

Lastbil ramt af bom i overkørsel i Ribe

Annonce