Annonce
Vejen

Zenobia giver koncert i Johanneskirken

Trioen Zenobia giver koncert i Johanneskirken i Brørup tirsdag den 18. september.

Holsted: Tirsdag den 18. september gæster trioen Zenobia Johanneskirken i Brørup. Koncerten begynder klokken 19.00.

Trioen Zenobia er veletablerede musikere og fortolkere af den danske sang-, salme- og visetradition. De tre kvinder, alle oprindeligt fra området nær Egtved i Jylland, har spillet hundredvis af koncerter siden 2007. Trioens koncerter er musikalske oplevelser, bundet sammen af fortællinger om sangene, refleksioner om at leve et liv i nutiden med et soundtrack af gamle ord og toner, og om balancen mellem fornyelse og bevarelse.

Publikum kan glæde sig til en engagerende fortælling i ord og toner, for Zenobia formår at skabe et intenst musikalsk rum mellem sig selv og publikum, og at gøre deres optrædener både nærværende og underholdende.

Gruppen består af sangerinde Louise Støjberg, Mette Kathrine Jensen Stærk på harmonika samt pianisten Charlotte Støjberg.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Annonce