Annonce
Sport

Zidane anklager Bale for at nægte at spille mod Bayern

Susana Vera/Reuters
Real Madrids kantspiller Gareth Bale var ikke at finde på banen i træningskampen mod Bayern München.

Real Madrids træner, Zinedine Zidane, anklager mandag klubbens walisiske kantspiller, Gareth Bale, for at nægte at spille mod Bayern München i en træningskamp natten til søndag.

Det siger den franske træner forud for den kommende træningskamp mod Arsenal, skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Det er meget vigtigt at sige, at Gareth (Bale, red.) ikke spillede, da han ikke ville, siger Zidane.

Zidane sagde ellers efter kampen mod Bayern, som Real Madrid tabte 1-3, at Bale ikke spillede, da den spanske klub var i færd med at sælge ham. Og det ville være bedst, hvis den walisiske stjerne fandt sig en ny klub.

Det fik Bales agent, Jonathan Barnett, til kalde Zidane for en skamplet.

Zidane siger til Reuters, at han ikke har været respektløs over for Bale.

- Først og fremmest har jeg ikke været respektløs over for nogen spiller. Dernæst sagde jeg, at det er klubben, der er i færd med at sælge ham, siger Zidane.

Real Madrid-træneren siger videre, at Gareth Bale vil træne med resten af truppen tirsdag.

Den franske fodboldtræner vendte selv tilbage til Real Madrid i marts og er gået i gang med at genopbygge truppen efter en skuffende sæson.

I den forbindelse er blandt andre den tidligere Chelsea-stjerne Eden Hazard blevet købt ind til Real Madrid.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Esbjerg

Borgmester kalder partifælles selv-erklærede mærkesag for fuldstændig urealistisk: Vil koste 63,7 millioner kroner om året

Danmark For abonnenter

43 kommuner driver ulovlige solcelleanlæg: Nu risikerer investeringer for millioner at ryge i skraldespanden

Annonce