Annonce
Tønder

Zilo-ejer ramt af corona: Ringede rundt til kunder

Ejer af tøjbutikken Zilo, Leif Skov, er ramt af corona. Foto: Nina Møller
Leif Skov, indehaver af tøjbutikken Zilo, har valgt at gå med både livrem og seler. Lørdag blev han testet positiv for Covid19, og selv om han ikke har været i nærkontakt med nogen kunder, har han alligevel meldt det ud på Facebook.
Annonce

Tønder: Man kan godt sige, at butiksindehaver Leif Skov skød gråspurve med kanoner. Han skrev nemlig på Facebook lørdag morgen til sine kunder, at han lige var blevet  testet positiv for Covid19.

- Jeg har fået ros fra sundhedsmyndighederne for at tage alle forholdsregler og gøre mere, end jeg skulle. Jeg synes, det er rettidig omhu at gøre det alligevel. Jeg har ikke været under en meter fra nogen kunder i 15 minutter, så sandsynligheden er minimal for, at nogen skulle være blevet smittet, siger han.

Annonce

Rettidig omhu

Alligevel brugte Leif Skov fem timer lørdag på at tale med sundhedsmyndighederne og på at ringe rundt til sine faste kunder for at orientere dem. Han blev konstateret smittet lørdag morgen og skulle, ifølge myndighederne, kun bekymre sig om, hvem han måtte have været i nærkontakt med siden torsdag morgen - altså kigge 48 timer tilbage. For en sikkerheds skyld tog han onsdag med og skrev på Facebook: "Hvis du har været i forretningen onsdag eller torsdag (9.-10. sept.), skal du være særlig opmærksom, da du kan have været udsat for coronasmitte. Det er nok ikke sandsynligt, at du er blevet smittet, da alle forholdsregler er blevet nøje overholdt i butikken".

Annonce

Kunderne tog det roligt

- Vi havde et arrangement torsdag aften, hvor der var mellem fem og 10 personer i butikken. De kom spredt hen over tre timer, og der var kun et par stykker af gangen. Dem havde jeg telefonnumre på, så det var hurtigt nok at kontakte dem. De tog det helt afslappet, fortæller Leif Skov.

Butiksassisten Pia Clausen vikarierer i tøjbutikken Zilo, mens indehaver Leif Skov er i hjemme-isolation. Lørdag fik han nemlig en positiv corona-test.

Butikken har været lukket i 72 timer og åbnede igen mandag. Vikar for Leif Skov er salgsassistent Pia Clausen, som ikke havde været i butikken eller i kontakt med Leif Skov i 14 dage.

- For en sikkerheds skyld har vi sprittet alt af, selv om virus er dødt efter 72 timer. Kunderne kan roligt komme ind i butikken. "Giraffen" holder sig hjemme, og butikken er coronafri, forsikrer Leif Skov.

Smittestop-appen giver besked anonymt

En anonym måde at fortælle andre, at du er testet positiv, er at lægge den information ud i Sundhedsmyndighedernes smittestop-app. Den registrerer anonymt, om to telefoner har været i nærkontakt med hinanden, og man dermed kan have været udsat for smitte.

Man modtager en notifikation, hvis man har været i nærkontakt med en, som er testet positiv og som har meldt det i sin smittestop-app. Nærkontakt er cirka et kvarters kontakt på mindre end cirka en meters afstand.

Kontakten er så sket inden for det tidsrum, hvor den smittede person forventes at være smitsom, det vil sige inden for to dage før og indtil otte dage efter symptomerne startede, eller personen blev testet.

Læs mere om Smittestop-appen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Coronavirus

Live:  Rekordmange smittede plejehjemsbeboere døde sidste uge

Annonce