Ny flygtningestrøm truer

Den tyske indenrigsminister Horst Seehofer har netop besøgt Grækenland. Han blev nervøs over det, han hørte og så. I årets første ni måneder fandt knap 36.000 flygtninge vej fra Tyrkiet til Grækenland. Det er flere end hele sidste år, og grækerne forventer yderligere 25.000 inden årets udgang. Horst Seehofer frygter, det kun er et spørgsmål om tid, inden vi får en ny flygtningestrøm på samme niveau som i 2015 og 2017. Dengang kom flere end 1,7 millioner flygtninge og immigranter til Europa. Den bekymring er der grund til at dele. Kun alt for lidt har nemlig ændret sig. Således er der trods megen snak om det modsatte fortsat ikke styr på EU’s ydergrænser. Situationen er samtidig stadig håbløs for de mange mennesker, der er internt fordrevne i forbindelse med krige og konflikter i Mellemøsten. Nabolande i regionen har desuden modtaget millioner af flygtninge, hvilket gør situationen i for eksempel Libanon ekstremt anspændt. For at føje spor til skade truer den tyrkiske præsident Erdogan med at lade de 3,6 millioner flygtninge i landet sætte kurs mod Europa. Vi kan under ingen omstændigheder håndtere eller tolerere en gentagelse af de forudgående folkevandringer på det europæiske vejnet. Vi må kræve effektiv kontrol af ydergrænserne kombineret med en fungerende hjemsendelsespolitik for de mange, der slet ikke har behov for beskyttelse. Af humanitære grunde burde vi overveje, om EU helt kunne fjerne muligheden for at søge asyl på europæisk grund, hvis man ankommer ad vand- eller landvejen. Og nej, det handler ikke om om at være hjerteløs. Målet skulle være, at asylsager kunne afgøres, før desperate mennesker begiver sig ud på den dødsensfarlige tur over middelhavet. Udstationerede sagsbehandlere passende steder skal så have mulighed for at gennemføre en indledende sagsbehandling og sende de åbenlyst uberettigede ansøgere retur med første ledige fly. Det kommer vi givetvis til at betale for. Men det modsatte bliver i enhver forstand dyrere.