Annonce
Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Læserbrev

Tønder Kommune og arkæologi

Læserbrev: Åbent brev til Tønder Kommune – skal man le eller græde? Jeg ville helst det første, men er tvunget til det sidste! Bag Halldor Gunnløgssons rådhus ligger en bygning på et fortidsmindebeskyttet område, hvor man med sikkerhed vidste, at man ved udgravning ville finde spor af indgangsområdet til Tønderhus slot, indsejlingen til havneområdet og et sikkert betydeligt antal genstande fra slot og by. Der var påvist bådrester tilbage til 1200-tallet – man kunne stille sig på linje med Ribe i dokumentationen af en vestkystby tilbage til middelalderen. For al fremtid kunne man belyse væsentlige forhold i historien om Danmarks ældste købstad. Hvad gjorde man? Man fravalgte endog arkæologernes beskedne forslag om en miniudgravning til 500.000 kroner. I fire år fra 2012 og frem arbejdede en gruppe frivillige med at argumentere, dokumentere og stille alternative forslag med henblik på at forhindre overgrebet på Tønders forhistorie. 4.519 underskrifter blev i løbet af kort tid indsamlet. Intet hjalp – kommunen tromlede sit projekt igennem. Var det lovligt? Nu vil man så foregribe større arkæologiske udgravninger i erhvervsområder ved snedigt at få arkæologerne til at foretage prøveudgravninger i søgegrøfter over et større område. Man har altså erkendt nødvendigheden af arkæologiske undersøgelser, når man bygger på historisk jord "med høj risiko for fortidsminder" Men hvad nu, hvis man finder for eksempel halvdelen af et jernalderhus i søgegrøften – hvad gør man så? Bygger man så bare som bag rådhuset? Er Tønders forhistorie kommunens fjende, som skal udraderes?

Læserbrev

Ulige sundhed for alle i 2020 på grund af havvindmøller i Tønder Kommune

Læserbrev: Alle har fri og lige adgang til Hjerpsted bakkeø, som repræsenterer en forrygende natur, som beviseligt reducerer stress og hjertekarsygdomme og nedsætter risikoen for cancer. Hvis Vattenfall, Viden om Vind og luftige politikere får overtalt vores fornuftige og langsigtede politikkere på deres Temadag om vindmøller i Tønder den 4. februar 2020 til at opsætte 180 meter høje havvindmøller i kommunen, så øges risikoen for sygdom på grund af lavfrekvent støj og infralyd i flere kilometers afstand. Med stress, dårlig søvn og sygdomme hos naboerne. Borgerlisten ønsker havvindmøller og øget bosætning og mener, at møllerne betaler for skoler. Regeringen har i år netop betalt to millioner til skolerne i Tønder og flere millioner følger. Ingen folk flytter til vindmølleområder. Folk flytter væk. Dem, som bliver boende, kan håbe på, at blodpropperne og kræftsygdommene ikke dukker op. Jo nærmere man bor ved havvindmøllene, jo større er den lavfrekvente lyd og infralyden med større risiko for sygdomme og forringet livskvalitet. Det er ulige sundhed for alle, at stavnsbinde folk i infralydens helvede, mens andre flytter til kommuner med ligesindede uden kæmpemøller. Det er fornuftigt at stoppe affolkning og øge bosætning ved at skrotte alle havvindmølleplaner i Tønder Kommune nu, før det er for sent. Havvindmøller skal ud på havet, med lige sundhed for alle i Tønder Kommune til følge.

Annonce
Læserbrev

Hvordan blev man valgt som gæst til genforeningsfest?

Læserbrev: Den 10. januar 2020 åbnede man markeringen af 100-året for Genforeningen med en gallafest i Det Kongelige Teater for særligt indbudte. Fra Aabenraa Kommune kunne vi i JydskeVestkysten læse, hvem der herfra var udvalgt, og det vakte hos mig en del undren, for hvilke kriterier havde man mon valgt ud fra? Umiddelbart gik mine tanker på, at det måtte være byrådet eller måske kultur- og fritidsudvalget, der havde udvalgt, hvem der skulle have invitationerne, men med en smule research blev jeg klogere. Det var ikke tilfældet. Men hvem er det så? Hvem havde man tænkt på, men på grund af et begrænset antal pladser været nødsaget til at fravælge? Skulle jeg pege på nogen, ville mine kriterier have været mennesker, der ved siden af deres daglige arbejde og virke, havde ydet en særlig og uegennyttig indsats for borgere i Aabenraa Kommune. Dertil ville jeg lægge, at det meget gerne måtte være nogle, som har vist en særlig historisk interesse. Ud fra de kriterier kunne man blandt andet have valgt: Malene Bruhn – Julehjertebyen. Gunnar Petersen – makrelfesterne, kanonbatteriet og lystbådehavnen m.m. Jørgen Witte – borgmester i 12 år og udgiver af flere historiske bøger. Meldgård – Som blandt andet giver mennesker på kanten af samfundet en ny chance med oplæring og job. Christian Panbo – 21 års gratis høstkoncert for handicappede. Beriget byen med nyt Museum med private malerier. Michael Jebsen – Har forskønnet byen med talrige nybyggerier Svend Nielsen – tidligere formand for Frederiksklubben gennem 15 år, formand for byhistorisk museum og 3. November Fonden.

Læserbrev

Kolding har ingen strategi for alternativ energi

Læserbrev: Det var overskriften på en artikel i JydskeVestkysten for kort tid siden. Vi har ellers planer, politikker, fokusområder og strategier nok. Jeg foreslog på sidste møde i plan- bolig- og miljøudvalget, at vi afventede med at forholde os til Co2 partnerskaber for at lade det indgå i en samlet grøn plan for Kolding Kommune. Desværre endte det hele i politisk fnidder og pjat og et spørgsmål om, hvem der fik sit partinavn med i resolutionen. I en kommune, hvor vi bryster os af at være førende på design, er det temmelig tankevækkende, at vi er håbløst bagefter, når det gælder den grønne dagsorden. Lad os nu komme i gang med en samlet grøn plan som alle, uanset partifarve, kan se sig selv i. En samlet grøn plan skal selvsagt også indeholde en strategi for alternativ energi, ligesom den skal indeholde om alle mulige andre ting, vi kan gøre for miljøet og for borgerne i Kolding Kommune. Midtvejs mellem to kommunalvalg er der stadig et stykke tid til næste valgkamp. Det kloge må være, at gøre det der synes rigtigt, langsigtet og fornuftigt. At få lavet en grøn plan som tager skyldig hensyn til miljø, kommunens økonomi og de ressourcer, som de kommunale afdelinger har til rådighed. Skulle vi ikke parkere kapløbet om at være hurtigst med enkeltstående ideer, og i stedet sætte en grøn retning for vores kommune.

Annonce
Læserbrev

Nye flotte tiltag for Varde

Læserbrev: Planerne for en tiltrængt udvidelse af Varde Svømmehal har været på tegnebrættet i rigtig mange år, men man har hidtil ikke kunnet skaffe midlerne. Nu er planerne omsider ført ud i livet og svømmehallen har fået et flot løft. Det har været en svær fødsel og kun muliggjort ved at etablere en såkaldt Erhvervsdrivende Fond, der skal stå for drift og udvikling af Centret. Til lykke til byen med de nye flotte faciliteter. Et rigtig flot tilbud til byens og omegnens borgere. Men der skal også midt i glæden være plads til spørgsmål og debat om for eksempel konkurrenceforvridning og åbenhed omkring driften af Fonden, nu hvor der er offentlige midler involveret. Og spørgsmålet om Den erhvervsdrivende Fond er omfattet af Lov om Offentlighed står også ubesvaret hen. Det spørgsmål er nu forelagt Ombudsmanden til afgørelse, hvis han da vælger at kigge nærmere på denne problemstilling. Politikerne har truffet nogle flotte langsigtede beslutninger – og dem skal der være respekt for, men der har så også hele tiden været klart for Kommunen, at man i konstruktionen af Fonden bag Fritidscentret gik på ”jomfru jord”. Så lad os da håbe, at Fonden bag fritidscentret under alle omstændigheder får lys i mørkelygten og får gjort den fremførte kritik fra erhvervslivet om mulig konkurrenceforvridning til skamme. Under alle omstændigheder så er der tid til en tur i den kolde balje, også for dem der ikke rigtig har forstået de rejste problemstillinger endnu.

Læserbrev

Tirpitz vis nu god naboskab

Læserbrev: Tirpitz ! i opgiver for let for at få den perfekte p-plads ved Tirpitz , to til tre år er jo ingentig ift. fremtiden, men nu går i kun efter at gøre den midlertige p-plads til permanent parkering på Gl. Mælkevej der har lagt uberørt hen i over 20 år omkranset af fredet natur, så jeres plan er ødelæggende for helhedsintrykket og den skønne natur. Vi må appelere til den anden løsning på Tanehedevej 43, hvor ejeren gerne vil sælge grunden til en p-plads idet ejendommen er ødelagt af fugt og vand fra dengang marken indtil ejendommen blev brugt som oplagsplads for sand og vand fra grundvandssænkning som blev pumpet derhend ifm. Tirpitz byggeriet. Mads Sørensen argumenterer for at det er en farlig vej, men det er altså en dobbeltrettet cykel-og gangsti som kan afskærmes ud til vejbanen, hastigheden kan desuden sænkes til 40 km. I dag er der meget gående trafik fra og til Blåvand og Tirpitz på samme sti og der har ikke pt. været uheld. Tiprtiz melder ud at at en p-plads på Tanehedevej 43 vil medføre ulovlig parkering ud for Tirpitz, men der har ofte været ulovlig parkering siden Tirpitz har åbnet. Vi håber fornuften vil sejre og du har jo lovet Mads Sørensen i radio og tv at der skal findes en løsning så naboerne til Tirpitz ikke bliver påvirket af alle jeres gæster så vi håber du holder ord. Svar, fra udvalgsformand Mads Sørensen: Mellem os naboer... Jeg oplever stadig den stolthed, som Tirpitz har skabt blandt Varde Kommunes borgere, og når Tirpitz opnår hæder og anderkendelse - både nationalt og internationalt - er alle stolte af, at vi er lykkedes med sådan et fantastisk projekt i vores kommune. Selv de mest pessimistiske blev overvældet af den store søgning til museet i det første år, og mange af de negative oplevelser som naboerne til Tirpitz føler de har haft, kan nok henledes til situationen i 2017. Nu er vi på vej mod et mere “normaliseret” - men stadigt højt besøgstal - og den eksisterende P-plads efterkommer behovet de fleste af årets dage. Men der er stadig behov for ekstra kapacitet i spidsbelastningsperioderne. Det er Museets ønske med en parkeringsløsning i umiddelbart nærhed af Tirpitz. Dette har også været udgangspunktet i de to alternativer, der er arbejdet på i den mellemlæggende periode - og dette ønske efterkommer ejendommen ikke. Samtidig tager vi med græsmarken både trafikale og naturmæssige hensyn. Jeg står ved at vi skal finde en løsning, som sikrer at de oplevelser som naboerne havde tilbage i 2017, ikke gentager sig og med de rette tiltag og afværgeforanstaltninger indarbejdet i det kommende lokalplanforslag, tror jeg stadig på det gode naboskab i fremtiden. Jeg håber at alle synspunkter kommer i spil, og at naboerne vil gå aktivt ind i den kommende lokalplansproces. Forhåbentlig kan vi stadig mødes som gode naboer og sammen glæde os over alle de glade gæster, som kommer forbi og besøger vores allesammens stolthed Tirpitz.

Læserbrev

Skal jeg vende hjem?

Annonce
Læserbrev

Vi stiller skarpt på dem, der ikke er i fokus

Læserbrev: Kræftpakker. Ambulancer og lægehelikoptere. Supersygehuse med enestuer. Det er nogle af de emner, der fylder meget i medierne. Og med god grund. Det er vigtige områder i vores sundhedsvæsen. Men der er andre mindre synlige områder, der ikke får sammen dækning og opmærksomhed, men som fortjener vores opmærksomhed Sundhedsudvalget vil over det kommende år sætte fokus på en række af de sygdomme, lidelser og situationer, der måske ikke trækker de store overskrifter i aviserne, men som har en kæmpestor indflydelse på de berørte patienters hverdag. Vi vil blandt andet gøre noget ved de lange ventetider på hovedpineområdet. Mange af patienterne oplever så store gener, at det påvirker deres livskvalitet. Vi har patienter, der venter mellem 9 og 18 måneder på behandling i Odense og Esbjerg. Og det er for lang tid. Min ambition er, at vi mindsker den tid, som de skal vente, før de kan få behandling. Men det er ikke en nem opgave. Vi har nemlig kun et begrænset antal neurologer, og det indsnævrer vores muligheder for at finde på løsninger. Vi skal derfor blandt andet se på, hvilke håndtag vi kan trække i, så vi får udnyttet vores neurologer bedst muligt. Det kommende år skal vi også kigge på, hvordan vi kan støtte patienter i tiden efter en kræftsygdom. Der er masser af fokus på hurtige diagnoser og behandling, men i takt med at flere bliver helbredt for deres kræft bliver der også behov for, at vi hjælper patienterne, når behandlingen er slut. For selvom sygdommen er bekæmpet, så kan der opstå en lang række bivirkninger i kølvandet på sygdommen. Man kan få problemer med smerter i knogler, muskler eller åndenød, fordøjelsesbesvær og hjerte-karforstyrrelser. Det kan også være, man begynder at opleve søvnløshed eller måske angst. Det er ikke behagelig læsning, og det er ikke noget, der fylder ret meget i vores fælles bevidsthed. Men det er desværre virkeligheden for mange, og netop derfor skal vi handle på det. Vi vil også kigge på, hvordan vi som region kan forbedre forholdene for de patienter, hvor livet er ved at ebbe ud. Vi har vel alle sammen gjort os nogle tanker om, hvordan vi gerne vil sige farvel, og de ønsker skal sundhedsvæsenet - så vidt det er muligt - forsøge at imødekomme. Vi skal derfor lave en samlet plan for, hvordan vi i Region Syddanmark giver medarbejderne de nødvendige værktøjer, så patienternes sidste tid bliver så god som muligt. Sundhedspolitik er altså meget andet end kræftpakker, store sygehusbyggerier og flere blå blink. I Region Syddanmark vil vi i det kommende år have et stort fokus på det, der ikke nødvendigvis finder vej til avisernes forsider. For selvom mediedækningen ikke er massiv, så ændrer det ikke på, at det har en enorm betydning for rigtig mange menneskers hverdag og livskvalitet.

Læserbrev

EU-borgere skal tage ophold i Danmark, før de kan få EU-opholdsbevis

Læserbrev: I de seneste dage har JydskeVestkysten og nu også Flensborg Avis bragt artikler, der gengiver den opfattelse, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har ændret praksis, så EU-borgere fra for eksempel Tyskland siden 1. april 2019 ikke længere kan få udstedt et EU-opholdsbevis, når de søger om det med en aftale for køb af fast ejendom i Danmark i hånden. Det er ikke rigtigt. Både regler og praksis på området er uændret. Udstedelse af EU-opholdsbevis kræver efter reglerne i EU-opholdsbekendtgørelsen, at borgeren opfylder betingelserne som f.eks. arbejdstager eller som person med tilstrækkelige midler, og at borgeren har taget ophold i Danmark. EU-opholdsbevis udstedes som bevis for, at en unionsborger har taget ophold i Danmark og dermed udøver sin ret til den fri bevægelighed, der er kernen i reglerne. Derfor er en hensigt om at tage ophold i Danmark, fx fordi man har indgået en aftale om at købe et hus i Danmark i sig selv heller ikke nok til at få udstedt EU-opholdsbevis. Sådan var det før, og sådan er det efter 1. april 2019, hvor SIRI overtog opgaven fra Statsforvaltningen. SIRI kan ikke afvise, at der er tilfælde, hvor der er udstedt opholdsbevis på et forkert grundlag. Det er naturligvis beklageligt. Det ændrer imidlertid ikke ved, at reglerne og praksis er den samme. Efter reglerne skal man som udgangspunkt søge en tilladelse hos Civilstyrelsen, hvis man vil købe fast ejendom i Danmark, men endnu ikke bor i landet. Personer, der allerede har bopæl i Danmark efter definitionen i de regler, som Civilstyrelsen administrerer, er undtaget fra dette krav. Det gælder bl.a. også EU-borgere, der har fået udstedt EU-opholdsbevis. Med andre ord kan man som udgangspunkt ikke bo i Tyskland og købe fast ejendom i Danmark uden at søge tilladelse til det. Det er dog Civilstyrelsen, der administrerer og kan vejlede om reglerne for køb af fast ejendom i Danmark. For at sikre at alle interesserede kender regelgrundlaget, vil SIRI i den nærmeste fremtid indbyde til et møde hos SIRI i Aabenraa med ejendomsmæglere, advokater og andre interesserede i Aabenraa, så vi kan forklare den gældende praksis og de gældende regler, som SIRI som offentlig myndighed skal administrere efter. Civilstyrelsen vil også deltage i mødet. SVAR Når JydskeVestkysten skriver, at der er ændret praksis for udstedelse af EU-opholdsbevis, er det, fordi vi har dokumentation for det – og kan skaffe yderligere dokumentation for det. Samtidig med at ejendomsmæglere og en advokat siger det til citat. Vi har – forgæves – forsøgt at få SIRI til at fortælle, hvor specifikt i EU-opholdsbekendtgørelsen, der er lovhjemmel for den nye praksis eller hvorfor, man tolker som man gør. Mads Sandemann, chefredaktør

Læserbrev

Hvem ejer barnet og hvem er bedst til at tage vare på barnets tarv?

Læserbrev: Socialrådgiverne sidder og forhandler med forældremyndighedsindehaverne, ofte kun den biologiske mor. Det siger loven og det er godt for mange børn. Men er det hensigtsmæssigt, at så betydningsfulde beslutninger som for eksempel en anbringelse kan aftales med barnets ejer eller ejere, uden inddragelse af resten af barnets udvidede familie og netværk. Aftaler laves ofte med den mor, der er i krise, en mor, der ikke har været i stand til at tage vare på sit barn, en mor, der har vanskeligt ved at udskyde egne behov og tilgodese sit barns behov. En mor, der måske ikke er og i mange år ikke har været den vigtigste voksen for det barn. En mor, der ikke på det tidspunkt og helt selv kan overskue og træffe kloge beslutninger for sit barn. En mor, der af forskellige grunde ikke ønsker, at far, bonusfar og deres familier eller endda sin egen familie bliver inddraget og kommer til at spille en betydningsfuld rolle for barnet. Måske bør "vi" revidere vores lidt forældede forestilling om kernefamilien og hvem der er vigtige for et barn og medtænke et barns udvidede familie og netværk på en helt anden måde, når et barn i kortere eller længere perioder ikke kan og har godt af at bo hjemme hos den biologiske mor og far. Den udvidede familie er så vigtig for os alle, ikke mindst de udsatte børn. Og der findes mange forskellige trygge og omsorgsfulde familieformer og familiemedlemmer, der vil og kan bidrage, hvis de får mulighed for og støtte til det. Og hvis de – på den rigtige måde - bliver inddraget i beslutningerne sammen med barnet og mor, så er de der også under og efter en eventuel anbringelse. De to myndigheder - mor og staten - har brug for at dele deres ejerskab og ansvar med hele barnets udvidede familie. For ingen af dem magter opgaven alene!

Læserbrev

Stop tyven

Læserbrev: Jeg tror egentligt, at de er søde mennesker. Jeg taler om vores ældre politibetjente, der som sidste job i betjent-karrieren er havnet i færdselspolitiet. På TV2 har de gang i en serie, hvor vi følger ældre færdselsbetjente blandt andre Vlado med bosnisk baggrund. Han er et gennemført hæderligt menneske, der håndhæver danske love med fuld plade. De jagter danske trafiksyndere for fuld musik. På deres ældre dage er betjentene faktisk blevet en sand pengemaskine. De deler rask væk penge bøder ud til højre og venstre. Som regel har de jo ret: Der køres for stærkt, der tales i mobiltelefon, du har ikke lige fået sikkerhedsselen på og så videre. Det koster, og vores ældre betjente skriver flittigt bøder ud. Er du heldig slipper du med en bøde på 1.500 kroner og et enkelt klip i kørekortet. Som gennemsnitdansker tænker vi vel alle, at vi skal opføre os ordentligt. Også i trafikken. Det er almindelige færdselsregler, som vi alle bør overholde. Jeg må alligevel løfte en lille moralsk pegefinger overfor politiet: Hvad med indbrud i hjemmene?: 99 procent af alle indbrud bliver ikke efterforsket. Ikke opklaret. Her skulle vi sætte vores ældre betjente ind. De ville med deres store retfærdighed gøre en forskel. Sæt i gang, som det hedder. Også over for indbrudstyve. Stop tyven.

Annonce