Annonce
Læserbrev

Kan du leve for 110 kroner i timen?

Læserbrev: I sidste uge skrev Fagbladet en historie om Florin Porosnicu, der blev fyret, fordi han ikke ville melde sig ud af 3F. Det er i sig selv slemt nok, da vi har foreningsfrihed i Danmark, men når man ser hans håndskrevne lønseddel, ser man, at han har en timeløn på 50 kroner og at han har arbejdet 262 timer i en måned uden overtidsbetaling. Det er ikke værdigt at arbejde til så lav en løn i Danmark. Inden for landbruget arbejder der mange østeuropæere, og de er ikke i stand til at forhandle en ordentlig løn hjem. Beskeden er, hvis de ikke vil tage tilbuddet, kan de jo bare rejse hjem igen. Men det er ikke kun inden for landbruget den er gal. Baltic Workforce kører reklamer for, at man kan leje billig arbejdskraft og spare op til 50 procent af lønnen, og de dækker mange brancher blandt andet landbrug, gartneri og industri. Jeg har selv for nyligt fået nye kollegaer, som kommer fra et lignende job. De havde ikke overenskomst, og nu er de steget mere end 60 kroner i timen. Lovgivningen på området kan ikke rigtig hjælpe, så det er op til os arbejdere selv at gøre noget ved det. En af grundene til, at mange virksomheder ikke vil have en overenskomst, er fordi de ikke vil tilbyde dig ordentlige forhold. Hvis du kan leve for 110 kroner i timen, så gør ingenting, men ellers meld dig ind i en OK fagforening. Sammen er vi stærkest, og vi fortjener ordentlige forhold.

Annonce
Læserbrev

Bureaukraterne vandt nok også dette slag

Læserbrev: Nok de færreste kendte i forvejen til SIRI - Styrelse for International Rekruttering og Integration. Det har nok ændret sig efter den lidt voldsomme medieomtale i JydskeVestkysten. Ledelsen og personalet på kontoret i Aabenraa har i den grad fået verbale hug. Dels for at administrere reglerne forkert, dels ikke at have tysktalende personale. Forkert administration i forhold til en tidligere praksis fra Statsforvaltningen. Mellem linjerne var overskriften "ikke tyskvenlige, selv ikke over for dem med tilknytning til det danske mindretal, og modvillige bureaukrater". Et par nuværende og tidligere ministre har været på banen med klogskab, antydninger om magtmisbrug og samrådsmøder på Christiansborg. Advokater, ejendomsmæglere og andre "eksperter" haglede ned på SIRI. Andre "eksperter" er kommet på banen og har bakket SIRI op og henvist til, at administrationen har været korrekt, men anden lovgivning nok er årsagen. Almindelige dødelige må sidde tilbage med forundring. Nogle har sikkert, som jeg, draget den konklusion, at det allestedsværende og omsiggribende bureaukrati er blevet så bureaukratisk, at selv bureaukraterne ikke kan finde hoved og hale i bureaukratiet. Jeg kender ikke meget til den aktuelle lovgivning, men i debatperioden faldt tankerne tilbage til for mange år siden, hvor tyskere erhvervede eller forsøgte at erhverve fast ejendom med henblik på at benytte som fritidshus. Naturligvis samtidig med have fast bopælsadresse i Tyskland. Da var det Justitsministreret som administrerede reglerne.

Annonce
Læserbrev

De skal redde vores liv – ikke miste deres eget

Læserbrev: Vores brandfolk skal være i stand til at tænke klart og holde hovedet koldt, når de rykker ud til situationer, der ofte kræver hurtig handling, og hvor hvert sekund tæller. De her mennesker tager med stort heltemod ud for at redde vores liv - derfor skal vi også gøre alt, hvad der står i vores magt for, at det ikke bliver på bekostning af deres eget liv. Deres sikkerhed i disse situationer er helt afgørende. Derfor kan det heller ikke være rigtigt, at vores gode brandfolk risikerer at miste livet på grund af manglende vejledning, når det kommer til at håndtere el-biler. Jeg hørte for nyligt om Per Frandsen fra Sønderjylland, der med sit beredskab havde været ude for at slukke en bilbrand i Padborg. Bilen var en el-bil, og der var derfor stor risiko for dødeligt stød, hvis de klippede eller skar forkert. Det er et livsfarligt problem, at der ikke findes nogen form vejledning til, hvordan elbiler skal håndteres ved brand eller trafikulykker. Jeg mener, at problemet kalder på politisk handling. Vi skal skabe nogle forhold, der minimerer den risiko markant. Salget af el-biler er stigende i takt med den grønne omstilling – og gudskelov for det. Men derfor skal vi også indstille og uddanne vores beredskaber til, hvordan vi håndterer el-biler i fremtiden. Problemet med el-biler er, at brandmændene skal vide, hvor bilens hovedafbryder sidder, og det varierer fra model til model. Det kan altså koste dyrebare sekunder, hvis beredskabet først skal ringe rundt for at indhente disse informationer. Sekunder, der kan betyde liv eller død for den fastklemte person. Tilbage til sagen med Per Frandsen, så endte de endda med at forlade bilen uden at være sikre på, at branden var helt slukket. De kunne bare ikke gøre mere. Det er dybt frustrerende. Vi skal tage ansvar og sikre, at vores brandfolk er klædt ordentligt på, når det gælder.

Læserbrev

Ud at se med DSB

Læserbrev: Det var jeg for et par dage siden. Det er ikke så tit, jeg rejser med tog, men jeg skulle til et møde i København, så hvorfor ikke tage toget denne gang. Da jeg bor derude, hvor kragerne vender, har vi ikke så mange forbindelser til omverdenen med offentlig trafik. Derfor har jeg heller ikke et rejsekort. Det kunne måske have sparet mig for et par oplevelser, hvis jeg havde. Dagen før ville jeg købe billet på nettet. Det har jeg gjort tidligere. Denne gang tog det mig mere end en time. Da jeg er over 65, ville jeg gerne have en 65-billet. Det var komplet umuligt at finde det andre steder end på beta-versionen af rejseplanen, som jeg også kom ind på. Men for at få 65-billet her skulle jeg skrive nummeret på mit rejsekort, som jeg jo ikke har. Derfor ender det hele med en ordinær billet til København og en orange hjem (den er dyrere end en 65-billet) Så kommer dagen. Jeg tager til København og har en stille og fredelig tur til hovedstaden. Jeg er til et udmærket møde, der ikke varer så længe som forventet. Jeg kan tage hjem 1½ time tidligere. Jeg hopper på toget og er indstillet på at stå op noget af vejen. Jeg har jo ikke pladsbillet til denne afgang. Jeg kommer til Høje Taastrup, hvor jeg bliver smidt af toget af konduktøren. Det er aldrig før sket i mit lange liv. Jeg måtte dog gerne komme med toget, hvis jeg ville købe en ny billet!! DSB er dyr nok i forvejen, og jeg havde jo betalt, så jeg stod af toget. Jeg ved, det er betingelsen for orange, men den var erstatning for en 65-billet, DSB ikke ville af med.

Annonce
Læserbrev

En fantastisk dag for Haderslev

Debat: Byrådet i Haderslev indgik i aftes (tirsdag, Red.) en tæt partnerskabsaftale med Region Syddanmark om et øget samarbejdet for vores svageste borgere. Haderslev Kommune og Psykiatrien i Region Syddanmark samarbejder allerede i dag i regi af Sundhedscenter Haderslev og projektet Sammen om Psykiatri. Men vi har en fælles målgruppe – nemlig de mest udsatte borgere med psykisk sygdom – som vi ikke, ærgerligt nok, lykkes med at hjælpe godt nok, men det laver vi om på nu. Med denne partnerskabsaftale ønsker vi at udvide samarbejdet for at sikre, at flest mulige udsatte borgere får tilbudt den hjælp, de har brug for. En af udfordringerne, vi står over for, er den måde, hjælpen er organiseret på i dag. Usammenhængende kontakter med kommune og region er med til, at alt for mange udsatte, sårbare borgere falder ud af de tilbud og behandlingsforløb, de indgår i. Med partnerskabsaftalen danner vi rammen om mere fælles ledelse og fælles indsatser, der kan skabe en bedre kontakt til borgerne i målgruppen og levere en fleksibel støtte, hvor der kan skrues op og ned for hjælpen efter borgerens behov og ønsker. Mere fælles ledelse og fælles indsatser skal sikre et systematisk og vedvarende samarbejde om borgerne, så borgerne ikke oplever de negative konsekvenser af de nuværende overgange og ansvarsskift. Målene for samarbejdet er koblet til målene i Sundhedsaftalen 2019-2023. I sidste ende er det at skabe de bedst mulige betingelser for vores udsatte borgere. På borgernes vegne kan vi kun glæde os over dette fantastiske store skridt i den rigtige retning.

Læserbrev

Kampen mod kræft

Læserbrev

De skal også prioriteres

Læserbrev

Ingen medarbejdere skal frygte at gå på arbejde

Debat: Borgere skal have den hjælp og service, som de har ret til. I denne sag fokuserer jeg på de ansattes psykiske arbejdsvilkår som forudsætning for at kunne arbejde for vores borgere. Der er mange forhold, der er vigtige at tage hånd om, men vi kan ikke løse alle problemer til alle tider på én gang. Selvom kommunal velfærd først og sidst handler om borgere og erhvervsliv, er det ikke genstandsfeltet for denne konkrete sag. Jeg håber og tror, at de fleste er mest trygge ved politikere, der står bag deres ansatte. Ikke mindst fra økonomiudvalget, der har personaleansvar. Jeg er af den opfattelse, at det er den vej igennem, at vi sikrer en ordentlig velfærd for borgere og erhvervsliv. Når jeg arbejder for ansattes arbejdsvilkår, er det ikke en modsætning til, men tværtimod en forudsætning for at sikre velfærd. Jeg står ved min kritik af Mogens Rerups aggressive adfærd over for medarbejdere og ledere. Ingen skal frygte at gå på arbejde, og intet job er værd at blive syg for. De fleste konflikter kan løses ved en samarbejdende og konfliktdæmpende kommunikationsstil, men hvor dette ikke slår til, kan man midlertidig stoppe samarbejdet, indtil der er kommet ro på sagen. Forvaltningen har interne problemer med arbejdsmiljøet, hvilket kalder på mere handling end det, der allerede er sket. Jeg er af den overbevisning om og oplevelse af, at der ikke findes enkle løsninger på komplekse problemstillinger, men at den svære og nødvendige politiske opgave er at samstemme en ledelsesmæssig ansvarlig beslutning.

Annonce
Læserbrev

En ræv bliver skudt

Læserbrev: I forbindelse med Genforeningen kommer dronning Margrethe til Højer den 12. juli. Det glæder borgmester Henrik Frandsen sig til. Så kan man håbe, at der lægges en rute for dronningen, så hun undgår at se den katastrofale tilstand, som Højer Sluse befinder sig i, selv om den i følge loven skal være med til at beskytte os mod stormflod. Ligeledes ville det også være ærgerligt om hun erfarede, at der ikke gøres noget for den fredede Højkro, der absolut er et "fyrtårn" for egnen. Dens tilstand er der tilsyneladende ingen prestige/penge i for de ansvarlige. Man må også undgå, at dronningen bliver delagtiggjort i, hvordan designefterskolen mishandler en bevaringsværdig ejendom, selv om skolen får milliontilskud. Ved en omtale af Tøndermarskinitiativet, som borgmesteren gerne vil, bør man også undgå at fortælle dronningen, at Foreningen Tøndermarskinitiativet søger Tønder Kommune om dispensation til at lave et hul igennem det fredede dige fra 1862. En ræv bliver skudt, hvis den graver i diget. Hun behøver heller ikke at blive bekendt med, at borgmesteren får over en million kroner i vederlag om året, og et helt almindeligt kommunalbestyrelsesmedlem kan opnå langt over halv million kroner om året i vederlag. Der er 31 kommunalbestyrelsesmedlemmer, der ivrigt varetager borgernes interesser, eller hvad? I den internationalt værdsatte og fredede Tøndermarsk har man nu oprettet stier på kryds og tværs, så her vil ikke være noget originalt at se for dronningen. Men der kan fint fremvises istandsatte huse i Højer, hvor Højer Byfond har medvirket.

Læserbrev

Stop offentlig forsørgelse til studerende fra udlandet

Læserbrev: I Uddannelses- og Forskningsministeriet kan man læse at udgifterne til SU til udenlandske studerende i Danmark er eksploderet. I 2013 blev der udbetalt 88 millioner kroner, mens tallet i 2018 var steget til svimlende 513 millioner kroner. Det er efter Nye Borgerliges opfattelse helt og aldeles uacceptabelt, at danskernes skattekroner skal bruges på udenlandske studerende. Halvdelen af samtlige udenlandske studerende i Danmark har forladt landet fem år efter studiestart. Og kun knap én ud af tre af de udenlandske studerende i Danmark bidrager positivt til den danske statskasse over et helt liv, mens to ud af tre er en underskudsforretning. En EU-dom afsagde i 2013, at EU-borgere har ret til SU i Danmark, hvis de arbejder 10-12 timer om ugen, fordi de dermed får status som ”vandrende arbejdstagere”. Politikerne har siden forsøgt at løse det store problem uden held. Et stort flertal i Folketinget indgik i 2013 et forlig, der indførte et loft over de samlede SU-udgifter til udlændinge på 442 millioner kroner. Det blev overskredet i 2017, hvilket fik den daværende regering til at indføre et loft over antallet af engelsksprogede studiepladser, hvilket heller ikke har haft en effekt. I Nye Borgerlige har vi fremsat et beslutningsforslag, der siger, at SU skal forbeholdes danske statsborgere. Det vil løse problemet. Der er mange gode grunde til at sikre, at udlændinge kan studere i Danmark, og danske unge kan studere i udlandet. Men at give udlændinge adgang til SU – og dermed offentlig forsørgelse – er unødvendigt og skadeligt for det danske samfund. I Nye Borgerlige mener vi derfor, at der skal indføres brugerbetaling for udenlandske studerende. Det er sund fornuft.

Læserbrev

Et intelligent forslag

Læserbrev: I Altinget gør Jarl Cordua sig til talsmand for Regeringens hovmod står for fald, ligesom samme Jarl Cordua konkluderer, at arrogancen er skiftet fra blå blok til rød blok(Socialdemokratiet). Det er forhandlingerne om den nye Udligningsreform der har den store opmærksomhed, idet forhandlingerne foregår lige nu. Jarl Cordua, der er en interessant kommentator at følge, blandt andet i Besserwisserne, gør meget for at fremhæve Venstre, hvor Jarl Cordua jo hører hjemme. Derfor er det heller ikke så mærkeligt, at Jarl Cordua interesser sig meget for min formand Kresten Thulesen Dahls rolle i forhandlingerne. Udligningsreformen, og forhandlingerne herom, har fået mange tærsk i pressen, og i de involverede partier. Konservative og Liberale er smidt ud af forhandlingerne. De mange tærsk skyldes, at Regeringen ikke vil lægge tallene, der er udgangspunktet for at fastlægge en nøgle til fordeling, åbent frem. Dette har betydet, at diverse kommuner ikke forstår de endelige tals betydning for netop deres kommune. Det har over år givet rigtig mange diskussioner, regeringer og kommuner iblandt. Måske helt uden grund? DF’s formand, Kresten Thulesen Dahl, har i forbindelse med forhandlingerne så foreslået en model, der vil kunne fjerne stenene fra skoene. Kresten Thulesen Dahl har foreslået, at der opkræves ens kommuneskat i alle kommuner. Herefter fordeles den indkrævede skat ud til kommunerne, efter objektive kriterier. Der vil straks være en modstand mod dette grundet statens større indflydelse på kommunerne. Det behøver der ikke at være, idet, når debatten er taget vedrørende hvilke måltal, der vægter med hvor meget, så er det for kommunerne gennemsigtigt, hvor meget, der skal tilflyde kommunekassen. Der vil være en debat om, hvor meget enkelte områder skal vægtes. Eksempelvis hvor mange flygtninge, og herunder hvor mange af flygtningene, der er i arbejde. Også her vil der kunne være en økonomisk motivation for at få de enkelte grupper i arbejde. Der vil kunne være helt klare, og gennemsigtige måltal, og dermed vil et unødigt emne være taget af dagsordenen. For de enkelte byråd vil der ikke nødvendigvis være tale om nogen nævneværdig forskel, idet det jo stadig skal drøftes hvor, og hvordan byrådet vil prioriter, de til rådighed værende beløb. Samme Jarl Cordua vil i indslaget gerne nedgøre Kresten Thulesen Dahl for ikke at tage medansvar i forhandlingerne, og generelt. Jeg mener, at Jarl Cordua fuldstændig mister jordforbindelsen med denne påstand, idet Kresten Thulesen Dahl med sit meget enkelte, og regelrette forslag til den fremtidige Udligningsreform tværtimod i den grad påtager sig et medansvar, og med et intelligent forslag viser vejen. Kresten Thulesen Dahls store og anerkendte økonomiske overblik kommer også til gode i denne debat, og fortjener at blive vurderet med den positive indgangsvinkel, og ikke drukne i den almindelige partifnidder.