Annonce
Læserbrev

Borgmesteren har ansvar for sandfærdige sagsfremstillinger

Debat: Borgmesteren er undrende over, at Socialdemokratiet ønsker en grundig og seriøs debat vedrørende sagen om penge til et nyt skøjteanlæg på Torvet, der ikke bare ved en fingerknips kan konverteres til opgradering af et køleanlæg i Granly Hockey Arena. Jeg er undrende over, at borgmesteren ikke også ønsker en grundig drøftelse af sagen. Ikke mindst når sagsfremstillingen stiller flere spørgsmål, end den efterlader svar. Det er borgmesteren, som er den øverste ansvarlige i kommunen. Det er min skyld, at vi skal drøfte sagen. Jeg har bedt vores gruppeformand om, at vi får en grundig debat. Set i lyset af, at sagen blev fremlagt i budgettet, hvor det handlede om en bevarelse af skøjtebane på torvet. De fremgår tydeligt af budgetsagen: "men alle kølegrossistfirmaerne har nu oplyst, at de intet regenereret kølemiddel har og ej heller forventer at få det. Den kommende sæson vil derfor være den sidste med det nuværende anlæg". Det fremgår også i en artikel i JydskeVestkysten den 17/9 2019. Jeg mener, det kræver en forklaring, at en sag fuldstændig kan ændre karakter, og beslutningsgrundlaget ændres efter forgodtbefindende. Det er yderst kreativt og ikke rimeligt, når vi i stramme budgetter for eksempel skal prioritere blandt ældre, handicappede og kulturtiltag. Her skal oplysningerne til os politikere være korrekte. Jeg ønsker også, at vi har lejlighed til at drøfte den miljømæssige vinkel i sagen, idet det også fremgår af sagen, "Det nuværende køleanlæg er fra 2004, ved køb af et nyt anlæg sikres samtidig en mere miljørigtig drift end det er tilfældet i dag. Ifølge SEPE’s oplysninger vil salg af overskudsvarme til forsyningen medføre, at anlægget bliver CO2 neutralt, hvilket falder i god tråd med Parisaftalens mål om reduktion i udledningen af drivhusgasser". I dag udleder anlægget pr. sæson det CO2-udslip, som er svarende til cirka 40 husstande på et år. Det er da også en debat værd, når vi vil være en grøn kommune. Jeg er ikke modstander af en opgradering af køleanlægget i Granly Hockey Arena, men for mig at se har det intet at gøre med den budgetsag, vi blev præsenteret for, og vi var vejen vist, for ellers lukkede skøjtebanen på Torvet. Det er meget bemærkelsesværdigt, at borgmesteren selv har skiftet holdning. Den 17/9 2019 udtaler borgmesteren: "Vi er nødt til at se på det i sammenhæng med alle de andre forslag, der kommer i budgetforhandlingerne. Det er da klart, at det vægter noget, at det er et tilbud, som tusindvis af mennesker har benyttet sig af i mange år, men nu må vi se, alt er som udgangspunkt i spil i de kommende forhandlinger". At borgmesteren nu forsøger sig med et angreb på Socialdemokratiet, selv om det var et enigt Kultur og Fritidsudvalg, der sendte sagen retur, stiller blot endnu flere spørgsmål til sagen. Det handler om ordentlighed i kommunalpolitik.

Læserbrev

Lyt ikke til Bonde og Geil

Debat: Haderslev Kommune har et par politikere, som er blevet inficeret af Dunning-Kruger-effekten. Det er det samme som f.eks. også Boris Johnson og Donald Trump er ramt af. Den giver sig udslag i, at et menneske med meget begrænsede faglige evner inden for et område overvurderer sine egne evner på området ganske voldsomt. Det gælder kommunens borgmester H.P. Geil, der ligesom Boris Johnson har gjort det til sin stil at forsøge at forholde sig til selv alvorlige situationer med fjollede bemærkninger. Det kan være ganske morsomt til tider, men også yderst malplaceret – alt efter situationens alvor. Det forsøgte H.P. Geil sig med ved på Facebook at erklære Haderslev Kommune for corona-frit område. Nok ment som en kvik bemærkning. Men udover, at det faktuelt er i strid med sandheden, så er det også undergravende i forhold til den adfærd, som ansvarlige sundhedsfaglige myndigheder forsøger at få alle os danskere til at udvise for at holde Corona-virussen i ave. Dermed bliver det en højst upassende – ja for en borgmester vel nærmest en uværdig og skammelig bemærkning. Det gælder også kommunens p.t. sygemeldte formand for plan- og miljøudvalget Benny Bonde, som i både Facebook-opslag og i interne mails til bl.a. byrådskolleger ytrer den holdning, at udbredelsen af corona-virussens farlighed og udbredelse er stærkt overdrevet, og at tiltagene nærmest er landsskadelig virksomhed. At Liberal Alliance sætter økonomiske interesse over alle andre interesser, er velkendt og også en ganske legitim holdning. Men her dækker Bonde sig ind under, at han tilsyneladende ved bedre end landets sundhedsfaglige myndigheder, hvordan corona-krisen skal tackles, og hvordan det står til med dens udbredelse. Et ganske alvorligt tilfælde af Dunning-Kruger-effekten. Må det være tilladt at bede Benny Bonde forklare, hvor han har erhvervet sig denne store sundhedsfaglige indsigt. For det må da bygge på mere end en mavefornemmelse og nogle få lokale situationsberetninger fra hans bekendtskabskreds. Må det være mit råd til folk at overveje meget grundigt, om I tror mest på H.P. Geil og Benny Bonde eller på Søren Brostrøm og alle de andre sundhedsfaglige eksperters rådgivning om, hvordan vi skal forholde os til den virus, som nu har kostet langt over 100 mennesker livet i Danmark Jeg ved godt, hvem jeg har mest tiltro til.

Læserbrev

Krammeriet dør

Læserbrev: Dagligdagen bliver anderledes efter corona, siger vores statsminister. Det håber jeg sandeligt, når det gælder krammeriet. At kramme er blevet en del af danskernes hverdag, men mange finder faktisk ubehag ved denne nye velkomstceremoni. I Den Danske Ordbog betyder at kramme: "Lægge armene omkring nogen og knuse vedkommende ind til sig. Omfavne hjerteligt". Læg mærke til ordet hjerteligt. Hvordan kan man lægge hjertelige følelser i at møde et fremmed menneske, man slet ikke kender? På tv og blandt skabagtige kendisser bliver der rask væk delt ud af krammere. Det virker kunstigt og unaturligt. En ekspert i takt og tone giver ligefrem fire råd til at undgå et kram. "Vi krammer måske lidt for meget", siger forfatter og takt og tone-ekspert Gitte Hornshøj Horns. Krammeriet og kindkys er naturligt i Frankrig og i Italien. Det har eksisteret siden ruder konge var knægt. Forestil dig en gammel viking med stort skæg møde et kram. Han ville føle det som et angreb og straks trække sværdet. Med andre ord: Der har aldrig været en naturlig tradition i Danmark/Norden med alt det her krammeri, der er kommet helt ud af kontrol. Det hører familien til. Når Danmark lukker op efter corona, så håber jeg, det unaturlige krammeri er afgået ved døden. Det vil styrke det gode gamle danske håndtryk.

Læserbrev

Tak for hjælpen til alle

Annonce
Annonce
Læserbrev

Hoteller og restauranter: Vi råber på hjælp

Læserbrev: Restauranter, cafeer og hoteller er i knæ! Trods regeringen og Folketingets hjælp er det er ikke nok. Der er brug for en særlig indsats, hvis hotel- og restauranterhvervet skal tilbage på et rentabelt niveau efter den 9. juni, hvor regeringens hjælpepakker udløber. Hvis HORESTA skal sørge for, at der er arbejdspladser at vende retur til, så kræver det, at vi holder hånden under de tusindvis af virksomheder, som er lukningstruede i turisme- og oplevelseserhvervet. Vi har opnået meget over få uger, og politikerne har lyttet. Men det er ikke nok. Lige nu er uvisheden den allerværste. Vi håber langsomt at kunne åbne igen efter påske, men vi ved ikke, om vi kan genansætte alle de medarbejdere, vi desværre har været nødt til at afskedige og hjemsende. Økonomien og den ulige konkurrence med vores nærmarkeder, Sverige, Norge og Tyskland er en stor udfordring for hoteller, konferencecentre og restauranter i Syddanmark. I Tyskland betaler man nemlig en langt lavere moms, 7 pct. på hoteller og 19 pct. på restauranter, og virksomheder der ligger forholdsvis tæt på grænsen, tager gerne turen for en lavere pris. Vi håber inderligt, at danske virksomheder går sammen i fællesskab for at støtte op om danske virksomheder og varer, når dagligdagen vender retur. I Sverige er momsen for hoteller 12 pct. og i Norge har man netop sat den ned til 8 pct. HORESTA foreslår, at man sætter momsen på hoteller og restauranter ned til 8 pct., så vi får ens rammevilkår i forhold til vore tre største turistmarkeder. Vi må forvente at vore naboer sætter alle sejl til, når vi kommer i gang igen, og derfor foreslår vi også, at statens midler til turisme tredobles, herunder at kommunerne gør det samme ved at tredoble tilskuddet til de regionale turismeselskaber. Påsken er nu også blevet inddraget, og for mange virksomheder har de dermed måtte vinke farvel til et omsætningsboom og startskuddet til det syddanske erhvervs højsæson, hvor mange nyder påskefrokoster på restauranterne eller den første is fra iskiosken i vores strandferiebyer eller få overnattende gæster på vores skønne hoteller, campingpladser og vandrerhjem. Der kommer en tid efter den 9. juni, hvor situationen for erhvervet stadigvæk er katastrofal. Den seneste medlemsundersøgelse af HORESTA viser, at hver femte virksomhed føler sig truet af permanent lukning som følge af krisen. Der er mange virksomheder, som risikerer at bukke under. I Syddanmark har 23,2 pct. af medlemmerne allerede sagt farvel til medarbejdere og 13,1 pct. forventer at afskedige inden for kort tid. Alt i alt taler disse tal deres eget meget tydelige og kedelige sprog. Og det er ikke bare omsætning, der forsvinder. Det er også eksport. Dansk turisme skabte alene i højsæsonen (1/4 – 1/9) 2019 en omsætning på 36 milliarder fra udenlandske turister. Alene i Region Syddanmark udgør det samlede turismeforbrug årligt mere end 25,6 mia.kr. Vi forventer en meget stor vækst i antallet af danske turister, men de vil langt fra kunne erstatte det tab, vi risikerer at miste på udenlandske turister. Derfor skal der gøres noget. Når vi åbner Danmark op igen, har historien vist, at hotel- og restauranterhvervet rejser sig væsentligt langsommere end andre erhverv, og der er brug for yderligere initiativer. Og konkurrencen med nabolandene vil blive yderligere intensiveret, især i Syd- og Sønderjylland. Den britiske analysevirksomhed Tourism Economics har vurderet, at det globale turismeerhverv først er tilbage på før-krise niveau i 2022. Dog kun hvis corona-krisen er overstået på fem måneder. Erfaringerne fra finanskrisen viste, at det tog to år for restauranterne at nå samme niveau som før krisen og fire år for hotellerne. Effekten af denne krise er uden sidestykke og ser allerede nu ud til at blive langt værre end de tidligere kriser til sammen. HORESTA foreslår på den baggrund en genopretningspakke med målrettede tiltag for turisme- og oplevelseserhvervet: 1) Forlængelse og udvidelse af kompensation 2) Afgiftsfritagelse i 2020 og 2021 (energiafgifter og ejendomsafgifter) 3) Nedsat momssats på 8 pct. for hoteller og restauranter 4) Tredobling af markedsføring af dansk turisme 5) En særlig turisme taskforce Kampen for overlevelse er kun lige begyndt. Hvis vi, som region og nation, gerne vil bibeholde eller genoprette arbejdspladser til de mange ledige, så skal der være virksomheder tilbage efter krisen. Derfor skal vi skride til handling og finde nye, og flere, løsninger til et blødende erhverv. HORESTA er kommet med fem stærke initiativer til en genopretning. Nu ønsker vi os politisk mod og vilje til at implementere dem.

Annonce
Læserbrev

Kæmpe Venstre kolbøtte

Læserbrev: Corona-krisen må gøre meget ondt i partiet Venstre. Formanden for Venstre, Jakob Ellemann, har hele tiden været i haserne på regeringen og statsminister Mette Frederiksen. Venstre har gentagne gange krævet, at staten øgede statsstøtten til især nødlidende virksomheder. Lørdag var Ellemann igen på spil: Øg støtten til virksomhederne, der så til gengæld må love ikke at betale udbytte til aktionærerne i år, kræver Ellemann. Det er morsom læsning at dykke ned i Venstres princip program. Jeg citerer: "Private virksomheder skal ikke have offentlige tilskud", "De offentlige indgreb i det frie marked skal begrænses mest muligt", og Venstre ønsker en slankning af den offentlige sektor, der skal moderniseres og udsættes for fri konkurrence fra den private sektor. 44.000 danskere er nu blevet kastet ud i trist arbejdsløshed. En faretruende stigning på 8.000 siden torsdag. Regering og Folketing har allerede parkeret et trecifret milliardbeløb til yderligere initiativer, hvis krisen bliver dybere. For Venstre er det ikke nok: Venstres Ellemann kræver yderligere statsstøtte til virksomhederne mod garanteret pause i aktieudbytte i år. En mærkelig garanti. Det er ganske enkelt politisk opsigtsvækkende. Venstre går direkte til angreb på deres eget partiprogram. Det må gøre ondt på Venstres principper: Venstre slår i øjeblikket en helt utrolig politisk kolbøtte.

Leder

Derfor laver vi ingen aprilsnar

Annonce
Læserbrev

Nej til Albanien i EU

Læserbrev

Endelig en ny træ-strategi

Læserbrev

Påsken deler vandene

Læserbrev: Påsken deler vandene og betyder meget forskelligt, om du er jøde eller kristen. Forskellen kommer tydeligt frem her i påsken. Jøderne fejrer påsken som symbol på, at Gud frelser folket og ledte dem sikkert ud af Egypten. Dermed viser Gud, at han har taget det jødiske folk til sig som sit eget. Jøderne mener generelt ikke, at Jesus var Messias som os kristne. Jøderne mener således, at Jesus var en lærd rabbi (præst), måske en profet. For os kristne er påsken symbolet på Guds frelse, Jesu død og opstandelse. Et bevis på, at Jesus via en grim død på korset har vundet over døden og de onde magter. Vi kristne hævder, at Jesus tog alle menneskers synder på sig og afsonede dem gennem sin egen voldsomme død. Vi betragter ham som en kommende Messias. Jesus fik en grim langsom død, som han selv forudså. En henrettelse på korset kunne tage op til 3-4 dage, hvis nogen ikke forbarmede sig. Jesus fik et grimt stik i siden for at forkorte hans voldsomme lidelser. Andre fik knust hovedskallen. Korsfæstelse som grusom henrettelsesmetode kendes helt tilbage til 300 år før Kristi. Meget anvendt i Romerriget og mest anvendt overfor dødsdømte slaver og lavtstående borgere i samfundet. Rige dødsdømte fik sværdet. Uanset tro – jødisk eller kristen – så er påsken tid til at tænke lidt over tilværelsen, og hvor godt vi egentligt behandler hinanden. God påske til alle.