Annonce
Læserbrev

Vi er ikke bange for forandringer når det giver mening

Læserbrev: Nu er Vestkysten og Tønder kommune ikke et museum, som folk fra resten af Danmark kan forvente ser ud, som da de var børn, eller for 100 år siden, vi er faktisk mennesker af kød og blod, som lever her. Vi har valgt af kærlighed til egnen at blive her, vi har valgt at opfostre vores børn i et lidt roligere tempo end i storbyen, det gør vi, fordi vi elsker vores egn og område. Men vi prøver også at udvikle området, til gavn for os der bor her, det har vores forfædre her på egnen gjort i mange hundrede år. Digerne og forlandet som er så unikt, det er præget og skabt af vores forfædre. Man har rettet åer ud og gjort landindvindinger, da resten af Danmark råbte på fødevarer. I takt med, at der ikke er det samme behov for landbrugsjord, bliver åer tilbageført til oprindelig form, og landindvinding stoppet. Dette er med til at skabe unikke naturområder, som vi alle elsker. Vi er om nogen bekymrede for klimaforandringerne med højere vandstande, der vil ramme vores område hårdt. Når vi med vindmøller kan hjælpe klimaet, sikre Danmark tilskudsfri billig grøn energi og samtidig kan tilføre lokalområdet mange gode penge til lokal udvikling, ja, så er vi som vores forfædre klar til omstilling og til at gøre plads til vindmøller. Når der om 30 år forhåbentlig ikke er behov for møllernes energi mere, ja så skal de jo bare væk igen – Vi er ikke bange for forandringer, når det giver mening.

Læserbrev

Det er guld værd at have gode naboer

Læserbrev: Til sommer er det 40 år siden, vi købte vores hus. Dengang tænkte vi overhovedet ikke på, hvem der boede i de andre huse på vores lukkede vej. Det var huset, vi gik efter. Men jeg skal da lige love for, at vi har været heldige med vores naboer. Vi bor på en lukket vej med 11 huse rundt om en stor fælles græsplæne, der er kommunens. Det er nogle stabile naboer, vi har. Fire par har boet i huset, siden det blev bygget midt i 70´erne. Vi er andre fire par, der har boet her i over 38 år, og så er der tre huse med unge mennesker. Den yngste er halvandet år og den ældste er 85 år. Det er så dejligt, at der både er teenagebørn og småbørn. Det er vigtigt for vores livskvalitet, at vi har vidner til vores liv, også udover familie og venner. Vi er faktisk en lille minilandsby midt i landsbyen. Det er trygt at kende naboerne, men vi overrender ikke hinanden. Sammenholdet startede så småt i begyndelsen af 80'erne, da vi var nødt til at lave en grundejerforening, fordi vi ville have et læbælte mod nord. Så har vi samtidig gadefest, når vi alligevel skal holde generalforsamling. I de seks huse er vi nu holdt op med at arbejde, så vi mødes på skift hos hinanden til morgenkaffe en gang om måneden. Det er megahyggeligt. Ni huse har flagstang, så vi flager for hinanden, når nogen har fødselsdag, børnene er også kommet på flaglisten for nylig. Når vi er udrejst, så holder naboerne øje med vores hus. For os er det en berigelse af vores liv, at vi har så dejlige naboer, og vi ved jo godt, at det ikke er en selvfølge.

Annonce
Læserbrev

Museet på Sønderskov misbruges til politik

Læserbrev: Skønt bosiddende i Viborg, men født og opvokset i Vejen, har jeg – eller i hvert fald min mor – været medlem af Museumsforeningen Sønderskov siden dens start i 1979, og jeg modtager også "Museumsavisen Sønderskov" med artikler om genstande og andet fra egnen, f.eks. guldfundene i Fæsted syd for Kongeåen. Er jeg i Vejen, lægger jeg tit vejen forbi Sønderskov. Men nr. 66 fejler. Museet samarbejder ofte med kunstnere om at sætte "vore samlinger i spil på nye måder", står der. Så vidt, så godt. Hvilke af museets genstande sætter to indbudte kunstnere på spil? Lise Buurgård har lavet et grafisk tryk af en mælkebøtte, men mælkebøtten er ikke en genstand fra museets samlinger og er natur, ikke kultur. I en ledsagende tekst hylder hun naturens planter og alkymi (inddrager astrologi og det okkulte), så man føler sig hensat til tiden før naturvidenskabens frembrud i 1800-tallet. Jørn Larsen forholder sig heller ikke til en genstand på Museet Sønderskov. På hans linoleumssnit ser man Tollundmanden – som er fra Silkeborgkanten. Ellers er Larsen imod krig – kommunisten Nordahl Griegs "Kringsatt af fiender" citeres – og dunkle bevægelser, hvoraf kun nazisme nævnes. Hvorfor ikke islamisme? Forrige år halshuggede muslimer to nordiske kvinder på vandretur i Marokko. Museumsavisen står endda i kvinders tegn: Buurgård taler om "formødre", Larsen snitter om "skønne stærke kvinder". Museets udstilling "Navnløs" bestod af en række portrætfotos af ukendte kvinder; udstillingsgæsterne måtte selv digte historier om dem. Men det er ikke et museums formål; det er at afdække, hvem de portrætterede er. Museets og Museumsavisens kunstige åndedræt til 1970’ernes feminisme falder til jorden. Hold jer til at indsamle, arkivere, beskrive og udstille fortidige genstande, begivenheder, fortællinger og bygningsrester fra egnen. Det lever Lars Grundvads artikel om nyeste Fæsted-guldfund og Bo Ejstruds om nødlugen fra et nedskudt canadisk-britisk bombefly i 1944 i nr. 66 op til. Museet har seks videnskabelige medarbejdere. Godt, for så kan dets store udstilling "Genforeningen 1920" – 1864-grænsen (Kongeåen) går igennem Vejen kommune – blive en publikumsmagnet. Jeg har tænkt mig at begave museet med et beløb ud af de midler, jeg evt. efterlader mig, men er kommet i tvivl om det rette heri, efter at have læst nr. 66.

Læserbrev

Kommunalpolitik

Læserbrev: Kommunens underskud på 50 – 70 mio. kr. åbenbares først i efteråret - lige før budgetforhandlingerne for 2020. Kunne ikke være byrådet ubekendt, men man satte ikke tæring efter næring og viste rettidig omhu. Mange tunge udgiftsposter (rundkørslen v/ omkørselsvejen, Jomfrustiprojektet, Sydskolen, Haderslev/Vojens-banen - cykelsti) blev afholdt, hvoraf nogle kunne have ventet. Tillægsbevillinger til tre forvaltnings(udvalgs)områder ovenikøbet. Kommunen fortsætter sit merforbrug, som om intet var hændt. Man kunne i det mindste vise borgerne den respekt, at man tog sagen alvorlig - og holde igen med udgifterne, også de små. Sådan må enhver anden reagere, når økonomien er trængt. VUC-skandalen (prestigeprojektet på havnen) og kommunens underskud er analoge. Er byrådet med siddende borgmester kompetent? Fast ugentlig træffe-/spørgetid med borgmesteren efterlyses? Byrådets opdeling i to blokke (blå/rød), som henholdsvis stemmer ens, gør partierne til en grå masse. Større nuancer udadtil savnes! Dybt frustrerende at være vidne til. Mørke skyer i efteråret; men stormen har ikke lagt sig, og alt er i spil. Uforståeligt, at kommunen ikke værner om de skibe, som allerede er søsat fremfor ustandselig at søsætte nye. Trafikalt er cyklister og handicappede (blinde/svagtseende) tilgodeset, uden man har undersøgt behovet derfor – tiltag, som for vi andre opleves som en gene i hverdagen. Vinduet udadtil: Som siddende borgmester var nytårskuren bleven sløjfet. Derudover (afskeds)receptioner, gyldne håndtryk/provision, velkomst til nye værnepligtige, ”sightseeing” for tilflyttere, frynsegoder (gaver/rabatter m.m.). Rimeligt er, at vellønnede funktionærer tager madpakke, kaffe og egen frugt med på arbejde og ikke spiser i rådhusets kantine til langt under markedsprisen. PS: Tag vare på kulturarven!

Annonce
Læserbrev

Socialdemokratiet skal være tydeligt.

Læserbrev: Rune Robert Friis argumenterer i sit læserbrev "Haderslev Kommune skal være tryg og tydelig", JydskeVestkysten 17. januar, for, at man i kommunen skal kommunikere på en sådan måde, at alle kan forstå det. Kan nogen erklære sig uenig? Rune Robert Friis skriver, at Finn Lykkeskov i forbindelse med debatten om Haderslev Kommunes indsatsplan har fremhævet samme pointe og sagt, at "Vi skal have en plan, som alle kan forstå første gang den læses, alt andet er urimeligt". Nu er det sådan, at vi alle har forskellige forudsætninger og baggrunde. Også byrådspolitikere. For at komme ind i byrådet kræves et vis antal stemmer, men ellers stilles der ingen adgangskrav, sådan som der ofte stilles til unge, som skal ind på en uddannelse. Der kræves ingen test, der skal bestås, sådan som man kræver af udlændinge, der søger dansk statsborgerskab. Det sker vist for os alle, at vi skal læse en tekst mere end een gang for at forstå den og få alle detaljer på plads. Også selvom teksten ikke nødvendigvis har et højt lixtal. Jeg er enig i, at man helt generelt ikke skal gøre tekster mere uigennemskuelige end nødvendigt. Det gælder naturligvis også Haderslev Kommunes indsatsplan, som har fået megen kritik for brug af et unødigt kompliceret sprog. Men det er et alvorligt problem, hvis en kommunalpolitiker har behov for at læse indsatsplanen igennem to gange. For som politiker sidder man med andre menneskers skæbner i sine hænder, og det er uansvarligt at stemme om noget, som man kun lige har skimmet igennem een gang. Det er ren og skær uansvarlighed af Finn Lykkeskov og Socialdemokratiet, at man stemte for en indsatsplan, som man jo tilsyneladende overhovedet ikke havde forstået. I sådan en situation har man som ansvarligt menneske og politiker kun een ting at gøre: At stemme imod. Men Finn Lykkeskov stemte for, uagtet at han åbenlyst ikke forstod planen og dens konsekvenser. Så kom der alvorlig kritik fra eksperter. Finn Lykkeskov og Socialdemokratiet rokkede sig tilsyneladende ikke trods kritikken. Men da den socialdemokratiske minister så begyndte at stille særdeles kritiske spørgsmål til planen ..... så fik Finn Lykkeskov pludselig kolde fødder og vendte på en tallerken. Og nu har socialdemokraterne i Haderslev travlt med at vaske hænder og lægge al ansvar fra sig. Det er ynkeligt at være vidne til, at en politiker som Finn Lykkeskov, der har tilbragt så mange år i kommunalpolitik, opfører sig så uansvarligt. Og hvis kommunen skal være tydelig, så skal Socialdemokratiet vel også være det. Jeg tror, at vi er mange, der ofte har svært ved at forstå, hvad det er Henrik Rønnow og Socialdemokratiet i Haderslev vil.

Læserbrev

Kolding Sygehus

Annonce
Læserbrev

Praktiske og sammenhængende forslag

Læserbrev: I DR Nyheder gør DJØF formand Henning Thiesen sig til talsmand for at trække i håndbremsen for unødigt bureaukrati, overflødige regler og kontrol. Det er den samme organisation, der blandt meget andet udregnede, at der i politiet kunne spares 1500 årsværk. Resultatet af denne proces - centraliseringen - er i dag synlig for alle. Politiet mangler i dag ikke kun de 1500 årsværk, men lige så mange til? Hvorfor, hvordan opstår en sådan "regnefejl" ? En del af forklaringen er enkel, nemlig, at der administreres i flere lag, sammenholdt med en fjernelse af ansvaret fra den enkelte. Der er simpelthen bygget flere lag på, og det juridiske har i endnu højere overtaget beslutningerne i dagligdagen. Det indebærer, at beslutningerne fratages den person, der har den faglige kompetence. Her er vi så fremme ved den model, der bør være fremherskende fremadrettet. Det kaldes nærdemokrati, og forenkling. Det er fremadrettet politikerne, der indenfor de felt, hvor de er aktive i politikken, skal motivere medarbejdere til at foreslå forenkling. Forslag, der medfører (som en gave) at den enkelte medarbejder lige så stille og roligt påtager sig medansvar. Det er en proces, der også indeholder noget så fint som arbejdsglæde. Arbejdsglæden er brændstof til den videre færd. Arbejdsglæden er også garant for en større effektivitet, mindre sygefravær og et samarbejde på samme klinge. Så budskabet i mit indlæg er, lad personerne med det reelle kendskab på de enkelte områder komme til med praktiske og sammenhængende forslag. Med denne model - en lidt længere proces - vil politikerne nok have mere samkvem med medarbejderne ude i de enkelte områder.

Læserbrev

Begge ben på jorden

Læserbrev: Folk med begge ben på jorden, hænger som bekendt ikke på træerne. Der findes utroligt mange ordsprog og talemåder i det danske sprog. De bruges flittigt, og jeg har lagt mærke til, at vi her i Esbjerg er særdeles gode til at holde liv i ordsprogene. De er med til at give vores samtaler farve og humør. Give et smil på læben. De er gode som billedsprog, og de bygger på erfaring og en særlig dansk logik. Lad mig blot fyre af: At gå agurk, ingen ko på isen, ugler i mosen, så er den ged rund barberet, en kæp i øret, klap lige hesten, hælde vand ud af ørerne, skægget i postkassen osv. osv. Sprogforskere fremhæver sågar, at ordsprogene i mange tilfælde kan hive det sproglige niveau højere op. Ordsprogene er anonyme, hvilket giver dem mere kant og styrke. De er en god måde til at sige mere alvorlige ting på uden at ødelægge stemningen. Men jeg kan godt forstå, at udlændinge, der forsøger at lære dansk, mange gange er forvirrede på et højt niveau. Oversætter man ”ingen ko på isen” til ”No cow on the ice”, kigger de fleste måbende og tomt ud i luften. Det er ris til egen røv at prøve at oversætte – ja bare forklare eksempelvis: Man skal ikke slå to fluer med et smæk, men hånden på hjertet: Blod er altså tykkere end vand, og små gryder har også ører. Men hold fast i de danske ordsprog. De gør det lidt sjovere at være dansker. Også på en trist regnvejrsdag.

Annonce
Læserbrev

Folketingsmedlemmerne passer deres arbejde

Læserbrev: Michael Pedersen beskylder den 16. januar medlemmerne af Folketinget for at være dobbeltmoralske, fordi de pjækker fra Folketingssalen, kommer for sent eller sidder med deres computer i hænderne. Modsat eleverne i folkeskolen får de ikke en anmærkning i protokollen for fravær. Det er vældig uretfærdigt, mener skribenten. Jeg kan egentlig godt forstå hans harme, hvis man kun kender folketingsarbejdet fra tv. Men virkeligheden har flere facetter, end tv-billederne viser. Det er ikke sådan, at medlemmerne dovner den, hvis de ikke er til stede i Folketingssalen. De har mange andre opgaver at passe. De skal for eksempel til møde i deres partigruppe eller et af de mange faste udvalg. Mange udvalgsmøder falder sammen med forhandlinger i Folketingssalen. Det er i Folketingssalen, folketingsmedlemmerne stemmer om lovforslag. Men det er i Folketingets udvalg, beslutningerne bliver forberedt. Her går man i dybden med lovgivningsarbejdet og tager imod de borgere, der ønsker at træffe udvalgene for at fremlægge synspunkter på en bestemt sag. Det er partiernes ordførere, som fremlægger partiernes synspunkter. Derfor er det oftest kun dem, der er til stede i Folketingssalen. Selv når der er afstemninger, behøver alle medlemmer ikke at komme i salen. Det sørger de såkaldte clearingaftaler for. Det er uformelle aftaler mellem folketingsgrupperne om, hvor mange der møder op til en given afstemning. Partigrupperne sørger for, at antallet af fremmødte fra de enkelte partier forholdsmæssigt svarer til Folketingets sammensætning. På den måde kommer sygdom eller deltagelse i rejser ikke til at påvirke afstemningsresultatet. Lad mig slutte med den gamle kending om, at medlemmerne i Folketingssalen bruger deres pc og mobil til at tjekke vejrudsigten på DMI eller opdatere deres Facebook. Det står dem naturligvis frit for at gøre, men jeg er ikke i tvivl om, at de først og fremmest bruger udstyret til at læse undervejs og følge med i dagsordenen. Folketinget satte for flere år siden strøm til papiret. Dagsorden, bilag og taler ligger i dag digitalt. I skolen kan elever få en løftet pegefinger eller sågar en advarsel, hvis de overtræder reglerne. Det er slemt nok, men hvis vælgerne er utilfredse med folketingsmedlemmerne, kan de blive stemt ud ved næste valg.

Læserbrev

Godt gået, Fodbold-Kolding

Læserbrev: For alle os der følger fodbolden i Kolding, er det en fantastisk nyhed, at nu også Vamdrup IF har tilsluttet sig elitesamarbejdet i FSK-regi i Kolding Kommune. Efter mange års forgæves forsøg er det endelig lykkedes at skabe en model, som får opbakning fra såvel store som små klubber. Når dette lykkes nu, skyldes det en nyskabt gensidig respekt klubberne imellem. Fortidens ”fiskeri” der skal forstærke èn klubs førstehold er passè, og nu er der en åben dialog omkring de spillere, der er ekstra-ordinært dygtige. Der er i dag en accept af, at de spillere, der har lyst og evner, skal prøve sig selv af på højest mulige niveau. At samarbejdet også omfatter en løsning, hvor de næstbedste videreudvikles i Talentcentret, siger alt om en god model. Modellen tilsikrer endvidere, at de unge mennesker træner og spiller kampe i deres respektive hjem-klubber. Med andre ord en model uden tabere. Tillykke til alle involverede. Tillykke med at man endelig er lykkedes med at etablere et samarbejde, hvor alle klubber er vigtige og værdifulde deltagere i samarbejdet. Hele 16 ud af 17 klubber er med. Kun Kolding Boldklub står udenfor samarbejdet. Kolding Boldklub, som de seneste måneder har trukket overskrifter i forbindelse med skattedom, kommunalt driftstilskud, og konflikt med Kolding Q, som endte med sidstnævntes konkurs. Og nu altså enegang omkring elitesamarbejde på ungdomssiden. KB kalder sig ”Byens klub”. Meget kan man sige, men man har humor på Mosevej. Hvis ikke andet, må man have respekt for dét.

Læserbrev

Nu lukker vi lattergasfesten

Læserbrev: I 2018 fandt en mand mere end 100 lattergaspatroner i en busk i Kolding. Formålet var formentligt salg til misbrug, og i sommeren 2019 blev der rapporteret om problemer med unge, der blandt andet brugte lattergas ved byens skaterbane. Begge eksempler er en del af en landsdækkende trend, hvor vi har set tomme lattergaspatroner flyde i skolegårde og på legepladser, hvor især unge har misbrugt dem til at blive beruset. Men nu strammer vi garnet om salget af patronerne, så den farlige leg bremses. SF har nemlig landet en aftale i Folketinget sammen med andre partier, som lægger en mængdebegrænsning og en aldersgrænse på produktet, så unge under 18 år ikke kan købe patronerne. Samtidig lukkes der for salget i fx kiosker, hvor der også sælges alkohol. Lattergaspatroner bruges normalt til noget så harmløst som at sprøjte flødeskum på en lagkage, men en ud af syv unge over 18 år har også misbrugt dem. Misbruget kan være farligt - i de forkerte hænder udgør de en stor fare, fordi et misbrug kan medføre varige mén og i værste tilfælde døden. Læger har således berettet om unge, som har fået nerveskader efter misbrug af mere end 1000 patroner om ugen. I SF har vi længe kæmpet for at få lukket udsalgssteder ved diskotekerne, for lattergas ikke skal være en sidevogn til alkohol, og vi glæder os over, at det i fremtiden bliver sværere at få fat i. Lattergas er ikke til leg, men til brug i køkkenet.

Læserbrev

Uanstændig minister

Læserbrev: I artiklen,” Advokat og professor går i kødet på F-35-lov: Naboerne forskelsbehandles uden forklaring” bragt i JydskeVestkysten den 18. januar 2020 afsluttes artiklen med: "Trine Bramsen afbrød herpå interviewet med henvisning til, at hun ikke havde tid til at svare på flere spørgsmål." Den 9. januar 2020 bringer JydskeVestkysten artiklen ” Minister afviser at stille op til interview efter fejl i kampfly-zoner”. Her vil Trine Bramsen altså heller ikke udtale sig. Herudover vil hun ikke svare på spørgsmål stillet direkte til hende, som handler om støjforholdene og Forsvarets inddeling af lokalbefolkningen i rød og gul zone. Jeg mener, man altid skal gå efter bolden, men det er ærlig talt lidt svært, når ministeren ikke vil bidrage til en fri og åben debat. Jeg kan konstatere, at hun optræder med en grad af arrogance, man skal lede længe efter. Og jeg kan ikke lade være at tænke over, om magten er steget hende til hovedet. Det sidste kan meget vel være tilfældet. Men det kan også skyldes, at Trine Bramsen ikke fatter en klap af hele støjsagen omkring Fighter Wing Skrydstrup. Og når hun så ikke har Forsvaret lige ved sin side, så magter hun ikke at stå på mål for sine egne politiske beslutninger. Jeg håber, vælgerne vil huske det, når der en gang kommer et valg. Et menneske der opfører sig så uanstændigt bør ikke sidde med magten, ligeså lidt som hun overhovedet bør sidde i Folketinget. Jeg håber redaktøren af nærværende avis påpeger denne helt gennem overlegne og hovne handlemåde overfor pressens minister, så der kan komme andre boller på suppen. Minister = Af latin: tjener, undergiven. Måske der er nogen, der vil fortælle Trine Bramsen det.