Annonce
Læserbrev

Ledelsen på jobcentret mangler professionalitet

Læserbrev: Ledelsen fodrer de ansatte med uheldige beskeder og ordrer i denne tid. Der er bevilget alt for mange førtidspensioner, er påstanden. Det er usandt, for i 2018 bevilgede man ikke så mange førtidspensioner, som man gjorde i 2010. De ansatte får oplyst, at i stedet for at bruge loven så positivt som muligt, så skal loven udfordres med nej-hatten på, fordi kommunen har økonomisk fordel af at beholde borgerne på kontant- og uddannelseshjælp. Mange ansatte synes, at den adfærd ikke er særlig sympatisk, og de ved godt, at den ikke er lovlig. Man skal forsøge at beholde borgerne så længe i systemet som muligt - ja helst hindre dem i overhovedet at komme ind i systemet. Beskæftigelses- og integrationsudvalget og topledelsen bruger borgerne som ”forsøgsdyr”, når man forsøger at finde grænsen for, hvornår Ankestyrelsen afviser kommunens afgørelser som værende uden lovhjemmel. ”Vi må afvente Ankestyrelsens afgørelser”, bliver der for eksempel sagt. De ansatte får direkte oplyst, at man maximum må bevilge så og så mange førtidspensioner om måneden. Man udpeger en ny leder for hele REHAB-området, som er helt uden socialfaglig uddannelse (er kontoruddannet). For 45 år siden var der 6 uddannelsessteder af socialrådgivere på landsplan – heraf 3 i Jylland, men nu kan man blive uddannet rigtig mange steder – for eksempel både i Vejen og i Aabenraa – og en gennemsnits-nyuddannet socialrådgiver må jeg vurdere til ikke at have det niveau, som vi andre havde, da vi var færdiguddannet. Pludselig vælter det fra 1. september 2019 ind med klager over en bestemt ansat, der fungerer som leder af rehabmøder. Alle klager vedrører borgere, der er udfordret med store psykiske og mentale problemer. Det viser sig, at den ansatte er 29 år og uddannet socialrådgiver i januar 2018. Jeg var rimelig selvbevidst i sin tid og ret godt funderet på det psykologiske og psykiatriske område, og jeg ville aldrig have turdet at begynde med at bedømme og vurdere mennesker et år efter, at jeg blev færdiguddannet, når jeg vidste, at resten af disse menneskers liv var afhængig af min vurdering. Det her er dybt uprofessionelt og uværdigt, og jeg kan ikke forstå, at de chefer og politikere, der har godkendt det, kan holde ud at se sig selv i spejlet – for der er jo mange ordentlige mennesker i denne gruppe.

Læserbrev

Et kommende flisfyr i Esbjerg er ikke bæredygtigt

Læserbrev: Din Forsyning vil bygge et nyt stort flisværk, som erstatning for den gamle blok tre med kul ved Esbjerg havn. Langt om længe tager Din Forsyning beslutning om hvornår, man vil stoppe med kulfyring i Esbjerg. Problemet med et flisfyret værk, som delvis primær erstatning er, at det ikke er co2 neutralt. Det er blandt andet dokumenteret af Klimarådet. Afbrænding af biomasse er ikke forureningsfri, og skovens træ skal bruges til mange andre formål. Træplader til bygninger, møbler mrd videre skal erstatte beton, metal og plast, og flis kan direkte erstatte fliser og sprøjtegift i haver offentlige arealer. Brugen af biobrændsler til el- og varme skaber også stor import. Ellers er det en fornuftig plan, som Din Forsyning har fremlagt til erstatning for kul i Esbjerg. Store varmepumper til havvand, varmelagring og brug af overskudsvarme fra industrien, som kan medvirke til varmeforsyningen. Det kan blive endnu mere udbygget, når Folketinget vedtager mere fornuftige regler for afgifter. Det er dog ikke det mest miljøvenlige alternativ, der planlægges. Varmebesparelser og solvarme er mere miljøvenlige alternativer og de er ikke inddraget i planerne fra DIN forsyning. Hvis man skal være sikker på, at strømmen til varmepumpe og elkedel ikke bare importeres fra kul og brunkulsfyrede værker i Tyskland og Holland, må DIN Forsyning hente strømmen fra egne vindmøller på land eller hav, som man gør det i Hvide Sande. Her erstattes 97 procent af brændselsforbruget med strøm primært fra vind til varmepumpe og elkedel og solvarme om sommeren. Endelig vil jeg fremhæve, at vi skal satse mere på energibesparelser i bygninger og i fjernvarmenettet, som har været glemt i de sidste 4 år af den tidligere regering og energiselskaber. Der er et stort potentiale, og det er en billig måde at erstatte produktion af varme samtidig med, at forbrugerne får bedre komfort i boligerne. Energirenoveringer giver bedre boliger og lavere energiforbrug til gavn for miljø og økonomi. Der kunne også spares energi ved at køre med lavtemperatur i udvalgte fjernvarmeområder, hvor isolering og varmeanlæg i husene er tilpasset til det. Med sådan nogen løsninger kunne Esbjerg som energimetropol, virkelig vise vejen for andre byer i Europa.

Annonce
Læserbrev

Folkeskov i Kolding Kommune

Læserbrev: En ny Folkeskov i boligområde ved Eltang er på vej. Der sker efter Kolding Kommune på opfordring fra SF har fået tildelt midler fra Danmark Planter Træer til rejsning af en Folkeskov. Skov er nemlig det mest effektive middel til at fjerne CO2 fra atmosfæren og er ifølge FN’s klimapanel en helt central del af klimaløsningen. Tørke, hedebølger, skybrud. Som den første generation mærker vi konsekvenserne af klimaforandringerne, og der er hårdt brug for, at vi får gjort noget ved problemet nu. Men skal vi kunne løse udfordringerne, er det ikke nok kun at reducere vores udledning af CO2. Vi skal have trukket CO2 ud af luften, og det kan skovene hjælpe os med. Efter opfordring fra SF-Kolding sendte Kolding Kommune en ansøgning til landsindsamlingen "Danmark planter træer" som blev afholdt af TV2 og Danmarks Naturfredningsfredning den 14. september. Der blev indmeldt et areal i det nye boligområde syd for Eltang. I helhedsplanen for området er et 2,5 ha stort areal udpeget til skovrejsning, fordi området rummer fortidsminder, og en udgravning inden eventuel bebyggelse vil være dyr at gennemføre. Ansøgningen om at få doneret træer til den nye Folkeskov er udarbejdet i samarbejde med Eltang Centralskole og Eltang Lokalråd, som nu går i gang med at udarbejde en nærmere plan for arealet – hvor skal der være skov, stier, faciliteter til rekreative formål og undervisningsformål osv. Når vi i Kolding Kommune arbejder med FN’s 17 Verdensmål er det oplagt, at vi også byder os, til når chancerne er der - og her var der en mulighed, hvor både klimaet, naturen og folk får glæde af en lidt mere grøn og bedre verden.

Læserbrev

Nej, Sønderborg er nemlig ikke København

Læserbrev: Man kan forstå på Rikke Lock Harvig at Sønderborg ikke er København (JydskeVestkysten den 18. oktober), så med andre ord: fordi parkeringsproblemerne i hovedstaden er værre end i Sønderborg, skal vi altså bare lade stå til i Sønderborg og gøre ingenting. Bor man i midtbyen, eller er man blandt de mange, der arbejder her, så oplever man hver eneste dag hvordan dét at finde en parkeringsplads kan være en udfordring af de helt store. Særligt fordi størstedelen af parkeringspladserne i midtbyen er tidsbegrænsede, men det kan vi selvfølgelig lave om på, for som politikere er det en beslutning vi kan træffe. Udfordringen er dog, hvor skal de handlende så parkere? Ved slottet? På Ringriderpladsen? Det har tidligere været fremme at kunne man bare få flere over i den kollektive trafik, så ville dét løse udfordringerne, men vi bor i en del af landet, hvor det at have en bil, for mange er nødvendigt for at kunne komme på arbejde, handle ind eller blot at komme hjemmefra i weekenden. Vi kan selvfølgelig godt investere 5-10 mio. kr. - om året - i flere busafgange og nye ruter, således den kollektive trafik kan blive et reelt alternativ til privatbilismen, men faktum er desværre bare at byrådet netop har nikket til direktionens forslag om at spare fire mio. kr. i budgettet til netop den kollektive trafik … Vi er altså nødt til at forholde os til at Sønderborg ikke er København, vi har hverken S-tog eller metro og busserne afgår bestemt ikke hvert 5. minut – og da slet ikke i weekenden. Bilerne er kommet for at blive, og udviklingen de seneste 10 år viser at der kun kommer endnu flere i fremtiden. Det er den virkelighed vi må forholde os til. I disse klimatider har selv elbiler brug for steder at parkere.

Annonce
Læserbrev

Vi bliver nødt til at tale om, at der findes dårlige folketingspolitikere

Læserbrev: Der findes ikke én samlet gruppe af folketingspolitikere i det danske samfund. jeg kan pege på mindst to grupper: Den ene halvdel er dem, der er dygtige til deres arbejde, men bliver betalt lidt for meget. Den anden halvdel består af dem, der er dårligere til deres arbejde og bliver betalt alt for meget. Før man får gjort noget ved det skel, er det svært at løse de problemer, samfundet står med. Der har lange udsigter, hvis man vil finde en politiker med indsigt. Henrik Dahl og andre opportunister bør erindre, at politikerne har fået den skole, de selv har bestilt. OK13 (kaldet normalisering af de "røde"), besparelser (kaldet effektvisering af de "blå") har været en stærk medvirkende faktor til, at man nu har en gruppe lønmodtagere, som alle borgere føler, at de er i deres gode ret til at hakke på. Tak for ingenting! Og nu det aktuelle emne: Er man indisponibel eller ligefrem resistent i forhold til at modtage undervisning, så bør det være forældrenes opgave at opdrage. I hvert fald efter 0. klasse … Lærerne lærer primært børnene ét eller flere fag. Det gælder også i gymnasiet … Vi er uddannede til at undervise i vores fag. Vi er hverken fangevogtere eller psykologer. Tænker forældre sig også, at kørelærerens opgave består i at massere elevens koncentrationsevne hen i den retning, hvor den, der tager kørekortet i det hele taget gider tage kørekortet. Næh. For dumper man, er der flere køretimer til firmaet - ud af forældrenes lommer … Sådan forholder det sig heldigvis som regel ikke i skolesystemet. I skolesystemet handler det om den viden og den indsigt, man skal bruge i sit fremtidige (arbejdes-) liv, så det burde vel være mindst ligeså vigtigt som fx et kørekort. Og tilbage til Dahl: Man burde ligeledes have et kørekort for at blive politiker. At være populist burde ikke være nok. Man kan nemlig altid finde en "evig jøde" at hakke på. Hvad Dahl bør sørge for (som magtelitær politiker) er at skabe nogle ordentlige uddannelser og nogle jobs, der er eftertragtelsesværdige at tage. Vi er kun få mennesker i dette land. Vi er nødt til at arbejde sammen. Nu har vi talt ned til hinanden længe nok - til fordommene. Nu må det snart være tid til at tale op til vores forhåbninger. Politikerne bør gå forrest med håbet - og ikke altid med med sparekniven. Henrik Dahl slutter sin svada i Berlingske forleden af med ordene: “Skolerne fortjener virkelig en bedre beskyttelse mod nævenyttige politikere, for det lider hele skolevæsenet under. Skolen er blevet en politisk slagmark, og det har den ikke godt af. Politisk indblanding ødelægger næsten alt, og det er i den grad med til at ødelægge skolen.” For første gang er jeg enig med Dahl i ét af hans udsagn, men er han da slet ikke klar over, at det netop er det, han gør, når han taler ned til lærerne, mens hans samtidig blåstempler den ene forringende besparelser efter den anden. Dahl vil gerne blande sig, men vil helst ikke blande sig. Er det sådan, vi skal forstå det. Er det nok fra hulens dyb at råbe, at der findes dårlige lærere uden at ville tale om, hvorfor der (måske) findes dårlige lærere? Jeppe drikker, ved vi - men hvorfor gør han det? Dahl vil gøre opmærksom på sig selv - men vil ikke løse problemet. Og heldigvis for det forresten. For vi har gennem flere år set, hvordan de liberale (både de blå og de røde) løser den slags. Det er ved kun at skabe dårligere vilkår for læreren. Lad lærerne være. Det sagde Bondo allerede i ´12. Det mener lærerne sikkert stadig.

Læserbrev

Problemer igen

Annonce
Læserbrev

Ta' dog afstand

Læserbrev

Tusind tak til Aabenraa Sygehus

Læserbrev: Jeg har gennem tre år været indlagt på Aabenraa Sygehus, fordi jeg har en tarminfektion. Sidste år ved juletid var mine infektionstal over 300 - normalt ligger de mellem 8 og 9. Hver gang har jeg været utrolig taknemmelig for sygehusets meget professionelle personale, og jeg har hver gang takket for deres hjælp. De yder virkelig en service ud over det sædvandlige. Men de gange, jeg har været indlagt, har jeg sådan tænkt på, hvad man kunne give andet end en æske chokolade eller en buket blomster. Derfor kom jeg for et par dage siden til at tænke på at skrive et læserbrev til JydskeVestkysten, så personalet og befolkningen, der læser avisen, får et indblik i, hvor godt et sygehus vi har hernede i Sønderjylland. Personalet har altid tid og overskud, selvom de ofte yder et arbejde for to personer. Maden er dejlig frisk. Gode valgmuligheder, hvor man kan smage, det er lavet fra bunden. Det er også vigtigt, fordi der kommer mange gamle syge og underenærede, der ud over deres sygdom har brug for ekstra næring. Man føler sig hørt af personalet og lægerne. Man føler sig tryg. Personalet og lægerne er gode til at fortælle, hvordan ens tilstand er, og hvad de vil gøre fra dag fra dag. Hvordan ens situation er, og hvor lang tid indlæggelsen er nødvendig. Og når man bliver udskrevet, er der allerede lavet planer for, hvad der er nødvendigt for at sikre, at der er den hjælp, der er brug for, så man ikke føler sig bange for at komme hjem. Derfor vil jeg takke Aabenraa Sygehus mange, mange gange for alt deres hjælp. Jeg håber, mange andre vil få den samme oplevelse som jeg.

Annonce
Læserbrev

Til Vardes byråd

Læserbrev

Fjordbrynet og bæredygtighed