41-årig ungarer fængslet i fire uger for groft bedrageri: - Han blev brugt som en nyttig idiot
Manden boede i Lysabild, inden han bosatte sig i Tyskland med sin familie. Han har i dag to jobs i Tyskland, men snakker ikke sproget. Arkivfoto: Claus Thorsted
En 41-årig ungarsk mand blev onsdag varetægtsfængslet i fire uger. Dommeren mente, at der er en begrundet mistanke om, at manden har begået groft bedrageri ved at lease tre biler og aldrig betale for dem eller levere dem tilbage igen. Mandens forsvarer mener derimod, at ungareren er blevet udnyttet.