Har du pølsen, så har vi tarmen: Lille producent uden for Rødekro har fundet sin helt egen niche
Lige uden for Rødekro ligger Susanne Pedersens produktionsvirksomhed, der producerer specielle tarme til pølser. Maskinen til at trykke logoer og tekst i baggrunden er fra 1963, og flere i branchen grinede af Susanne, da hun købte den. Det gør de ikke mere, for hun klarer sig rigtig fint i sin egen niche. Foto: André Thorup
Noget så særligt som kunstpølseskind bliver produceret i stor stil på en lille fabrik i Nr. Hostrup lige uden for Rødekro. Ikke mange ved, at Susanne Pedersen driver tarmkonfektioneringsfabrikken Charles Christiansen der. En nichevirksomhed, hvis arbejde den kendte Slagter Munch i Skagen har rost på Facebook.