Gå til indhold
Det gode seniorliv kan leves i Alterna Haven i Vojens, hvor der lige nu er én ledig seniorbolig.
Annoncørbetalt indhold

Alterna Huse er klar: Det grå guld drømmer om seniorboliger

Efterspørgslen på seniorboliger er stor, og boligprojekter for mennesker med lidt gråt på toppen skyder op over hele landet. Også i Vojens, hvor Alterna Huse i 2023 kunne slå dørene op til otte nybyggede udlejningsrækkehuse. Men byggefirmaet vil mere end det.

Denne artikel er sponsoreret af Alterna Boliger

Markant flere ældre i fremtiden. Det viser tal fra Danmarks Statistik, og faktisk er antallet af 67+’ere steget med 27 procent fra 2013 til 2023. Det bliver en kæmpe udfordring for ejendomsmarkedet, og den udfordring vil Alterna Huse være med til at løse. Det familieejede byggefirma med base i Rødekro har i mere end 40 år realiseret boligdrømme fra typehuse og individuelle huse til erhvervsbyggerier og altså nu seniorboliger i den sydlige del af Jylland. De er på jagt efter investorer til endnu flere seniorboliger i byer som for eksempel Aabenraa, Rødekro, Vojens og Gram.

- Den stigende interesse for seniorboliger skyldes ofte, at mange seniorer vælger at sælge det hus, som har dannet rammen for deres familieliv med børn. Nu ønsker de ikke længere at bruge alt tiden på hus, have og vedligeholdelse, men vil gerne have tid til børnebørn, golf og rejser til Tenerife. Færre forpligtelser og mere frihed er lig med det gode seniorliv, påpeger Allan Svane Nielsen, som er medejer af Alterna Huse og uddyber:

- Og der er mange flere fordele ved at vælge en seniorbolig. Socialt fællesskab med jævnaldrende naboer, mindre risiko for ensomhed og øget livskvalitet er nogle af dem.

Alterna Haven i Vojens består af otte seniorboliger, som alle er udført i ét plan og i den velkendte Alterna-kvalitet.

Fællesskaber og fremtiden

Sidste år var starten på den nye del af forretningen i Alterna Huse med seniorboligprojektet Alterna Haven. Et projekt på otte energioptimerede udlejningsrækkehuse i ét plan på 92-95 kvadratmeter. Lyse boliger med ventilationsanlæg, gulvvarme i alle rum og egen mindre have. Et projekt, hvor der netop er lagt op til det nære fællesskab. Hvis man vil.

- Selvom hele tanken med seniorboligprojekter netop lægger op til fællesskab, er det jo udelukkende beboerne selv, som bestemmer, hvor meget og hvor lidt fællesskab, der skal på programmet. Nogle laver måske forpligtende fællesskaber med faste dage og udflugter, mens andre blot mødes en gang imellem til kortspil og et glas vin, siger Allan Svane Nielsen, som netop har erhvervet endnu en byggegrund, hvor der er lagt en plan for en ny omgang seniorboliger.

- På Bøgelygrunden på P. N. Lagonis Vej 1 i Vojens vil der skyde et tilsvarende projekt op, og vi er i fuld gang med at få udarbejdet en ny lokalplan, så byggeriet kan gå i gang. Vi forventer, at 2025 bliver året, hvor de nye seniorboliger står klar til indflytning, og man kan allerede nu henvende sig til os, hvis man er interesseret i at få mere information om boligerne, fortæller han og slutter:

- Og vi stopper ikke her. Vi håber på mange flere seniorboliger i Alterna Huse-folden i den nærmeste fremtid.

Ud over Alterna Boliger og Alterna Huse driver brødrene Allan Svane Nielsen (th.) og Henrik Gram Nielsen også Alterna Erhverv, som fokuserer på erhvervsbyggeri.

Info:
Alterna Huse
Skånevej 19
6230 Rødekro
www.alterna-huse.dk

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold


Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør.

JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.