Gå til indhold
PR-foto credit
Annoncørbetalt indhold

Billigste Internet i Danmark

Denne artikel er sponsoreret af Billigste-internet.dk

Der findes ikke ét abonnement, der passer til alle. Det billigste internet afhænger af, hvilken type forbindelse du kan få på din adresse og her er der stor forskel i både dækning og pris. Nogle får adgang til hurtigt fibernet, mens andre stadig er afhængige af DSL eller mobilt bredbånd. Hvis du vil undgå at betale for meget, er det derfor vigtigt at kende dine muligheder og sammenligne internetpriser på tværs af teknologier.

Nedenfor ser du en oversigt over det billigste bredbånd i Danmark inden for hver internettype i 2025:

PR-foto credit

Disclaimer: Priserne i tabellen er baseret på de bedste og billigste internettilbud, fundet i juli 2025. Der tages forbehold for ændringer i priser, dækning og kampagner. Det anbefales altid, at du selv tjekker din adresse og de aktuelle vilkår hos udbyderen, før du bestiller.

Hiper — Billigste internet via Fibernet

Hiper tilbyder en af landets mest konkurrencedygtige og billigste fibernet forbindelser, og de har aktuelt et kampagnetilbud, hvor du kan få 1000/1000 Mbit fibernet til kun 99 kr./md. i 6 måneder. Herefter stiger prisen til 299 kr./md., hvilket stadig ligger blandt de laveste faste priser på markedet. Tilbuddet gælder udvalgte adresser og inkluderer både gratis oprettelse og wifi-router. Du kan tjekke din adresse direkte på deres hjemmeside.

Det er især relevant for dig, der leder efter det billigste internet via fibernet, men ikke vil binde dig i 6 eller 12 måneder. Tilbuddet forudsætter dog, at du ikke har været kunde hos Hiper de seneste 6 måneder.

Oister — Billigste internet via mobilt-bredbånd

Hvis du bare skal være online i det små, tjekke mails, læse nyheder eller scrolle sociale medier – så er Oister en af de billigste løsninger i Danmark lige nu. Du får 6 GB mobilt bredbånd for kun 49 kr./md., uden oprettelsesgebyr og uden binding. Det gør det til et oplagt valg til sommerhuset, studietasken eller som backup, når hjemmenetværket går ned.

Forbindelsen leveres som SIM-kort og virker på både mobil, tablet og computer. Du får ikke en router med, men den kan tilkøbes. Hvis du løber tør for data, nedsættes hastigheden resten af måneden – men du bliver ikke opkrævet ekstra. Og har du brug for mere data, kan du frit skifte til et større abonnement når som helst.

Det her er ikke løsningen til gaming, 4K-streaming eller hjemmearbejde i Teams. Men til prisen er det svært at finde noget, der slår Oister på mobilt bredbånd.

Altibox — Billigste internet via Coax (kabel-tv-stik)

Altibox tilbyder fast internet via både fiber og coax, men deres billigste løsning fås via kabel-tv-stik, og prisen starter fra kun 99 kr./md. for en 100 Mbit forbindelse. Du får en stabil router med i pakken, ingen oprettelsesgebyrer og adgang til deres Tryg Surf-sikkerhedspakke, som beskytter hele husstanden mod ID-tyveri og digitale trusler.

Altibox skiller sig ud ved at inkludere både telefonsupport, opdateret wifi-udstyr og antivirus i alle abonnementer, uden ekstra omkostninger. Hvis du ønsker en stærkere forbindelse, kan du frit vælge op til 1000 Mbit fra 139 kr./md. – stadig via coax, hvor det er tilgængeligt.

For dig, der leder efter det billigste internet via coax, er 100 Mbit til 99 kr. en nem løsning med overraskende meget inkluderet. Du kan altid tjekke, om din adresse er dækket via deres adresseopslag.

Call me — Billigste internet via DSL / ADSL (telefonstik)

Call me tilbyder fast internet via det klassiske telefonstik altså DSL, som stadig bruges i mange ældre bygninger og landområder, hvor fiber og coax ikke er tilgængeligt. Deres billigste løsning er en 200/20 Mbit forbindelse til 199 kr./md., uden binding og uden oprettelsesgebyr. Det er en af de få tilbageværende DSL-løsninger i Danmark, der stadig er konkurrencedygtig på pris.

Forbindelsen kører via kobberkabler og kræver typisk, at du har et aktivt telefonstik. Hastigheden afhænger af, hvor langt der er til nærmeste central, men i praksis leverer Call me ofte tæt på de lovede 200 Mbit download i byområder. Det er ikke lige så stabilt som fiber, men det fungerer fint til almindeligt internetforbrug i en mindre husstand.

Starlink — Billigste internet via satelit

Starlink er i dag det mest tilgængelige internet via satellit i Danmark. Det er primært en løsning til dig, der bor i et område uden adgang til fiber, coax eller telefonstik – for eksempel på landet, i sommerhus eller i mobile boliger. Du får hele sættet med satellitmodtager, router og kabler leveret, og installationen er simpel: peg parabolen mod himlen, og forbindelsen kører.

Prisen er højere end ved traditionelle løsninger. Du betaler ca. 2.599 kr. i udstyr og derefter 485 kr./md. i abonnement. Til gengæld får du ubegrænset data, og hastigheden ligger typisk mellem 25 og 220 Mbit/s download med omkring 5–20 Mbit/s upload. Ping-tiden er højere end ved fastnet, og signalet kan blive påvirket af vejret, men til almindeligt forbrug fungerer det fint – især hvis alternativet er intet internet overhovedet.

Typer af bredbånd i Danmark

Bredbånd er en fællesbetegnelse for alle de teknologier, der giver dig adgang til internettet – uanset om det sker via lys i et fiberkabel, signaler fra en mobilmast eller strøm gennem gamle telefonledninger. De fungerer vidt forskelligt, og netop derfor er det vigtigt at kende forskellen, før du vælger.

Fibernet er det hurtigste og mest stabile bredbånd, du kan få. Det bruger lys gennem optiske kabler og leverer samme hastighed op og ned. Det betyder, at du både kan streame, game og have videomøder uden afbrydelser – selv når hele husstanden er online. Det kræver dog, at din adresse er tilsluttet fibernettet, og det er stadig ikke alle steder i landet.

Mobilt bredbånd bruger 4G eller 5G via mobilnetværket. Du får et SIM-kort, som du kan bruge i en router, tablet eller bærbar. Det er fleksibelt og billigt, men også følsomt over for dækning og belastning på mobilmasten. Hastigheden kan derfor svinge – især i tætbefolkede områder eller hvis signalet er svagt.

Coax er bredbånd via det gamle kabel-tv-stik. Det minder om fiber i downloadhastighed, men uploaden er typisk lavere. Du deler forbindelsen med naboerne, så hastigheden kan falde i spidsbelastede perioder. Det fungerer dog stadig rigtig godt til streaming, gaming og hjemmearbejde, hvis dækningen er stærk.

DSL / ADSL er bredbånd gennem telefonstikket. Det er den ældste teknologi på listen og kører via kobberkabler. Det er stadig udbredt i områder uden moderne infrastruktur, men hastigheden er lavere, og forbindelsen kan være ustabil. Velegnet til let internetforbrug, men ikke til tunge opgaver.

Satellit bredbånd er løsningen, når intet andet virker. Her modtager du internet fra en satellit via en lille parabol. Det dækker stort set hele Danmark, men forbindelsen er dyr, og hastigheden påvirkes af vejr og latency. God til meget fjerntliggende adresser, men ikke til gaming eller tung streaming.

Hvilket internet skal jeg vælge?

Det er ikke alle, der har adgang til alle typer internet. Din adresse afgør, om du kan få fibernet, coax, DSL eller kun mobilt bredbånd. Derfor er det første skridt at finde ud af, hvad du overhovedet kan få – og her er tjekditnet.dk det mest præcise værktøj. Ved at indtaste din adresse kan du se, hvilke udbydere og forbindelsestyper der er tilgængelige hos dig.

Når du ved, hvad der kan leveres, handler det ikke om at vælge det hurtigste internet, men det der passer bedst til din hverdag.

Internet efter behov

Du behøver ikke 1000 Mbit fiber, hvis du bare tjekker mails og streamer lidt i ny og næ. I mange tilfælde betaler folk for langt mere, end de bruger – mens andre vælger for billigt og ender med en forbindelse, der ikke fungerer i praksis.

Her er nogle typiske scenarier:

Bor du alene og bruger nettet til sociale medier, nyheder og lidt Netflix?
Så er 50–100 Mbit mere end rigeligt. Mobilt bredbånd kan være nok – især hvis du vil spare penge eller flytter ofte.
Er I en familie med flere brugere, der streamer, gamer og arbejder hjemme?

Gå efter mindst 300–500 Mbit, helst med stabil upload. Fibernet eller coax er klart det bedste valg her.
Bruger du nettet professionelt til videomøder, store uploads og fjernarbejde?

Så er upload lige så vigtigt som download. Symmetrisk fibernet (fx 1000/1000 Mbit) sikrer, at alt kører uden forsinkelser.
Bor du i et område uden adgang til kabel eller fiber?

Så kan DSL være en midlertidig løsning – og hvis alt andet fejler, er Starlink via satellit din sidste udvej.
Det handler ikke om at købe det største – men om at vælge det, der matcher dit forbrug. Tænk på, hvor mange der skal bruge nettet, hvad I bruger det til, og hvor vigtigt det er, at forbindelsen er stabil hele tiden. Så er du allerede foran de fleste.

Er det billigste internet også det bedste?

Nej, ikke nødvendigvis. Det billigste internet er sjældent det bedste for alle, det hele afhænger af, hvad der betyder noget for dig. For nogen handler det om prisen. For andre er det kundeservice, stabilitet eller høj upload, der gør forskellen i hverdagen.

Et hurtigt tip: Kig altid på anmeldelser, inden du vælger. Se, hvad andre siger om dækning, svartider og teknisk hjælp. Hvis du kan, så test også deres kundeservice – ring ind eller skriv i chatten, og se hvordan de reagerer. Det kan give et realistisk billede af, hvad du får, når først forbindelsen driller.

Det bedste internet er ikke det, der står øverst i prisoversigten, men det, der fungerer i praksis – for dig.

Hvad koster internet i Danmark?

Priserne på internet i Danmark spænder bredt, fra under 50 kr. om måneden for et lille mobilt bredbåndsabonnement til over 500 kr. for satellitforbindelse i områder uden dækning. I midten finder du de fleste fibernet- og coax-løsninger, som typisk ligger mellem 99 og 299 kr./md., afhængigt af hastighed, udstyr og eventuelle kampagner.

Det, der især påvirker prisen, er:

Teknologien: Fiber er ofte billigere pr. Mbit end satellit, men kræver, at din bolig er tilsluttet. Mobilt bredbånd er fleksibelt, men begrænset i hastighed og kapacitet.

Hastigheden: Jo højere download og upload, jo højere pris. Men det er ikke altid nødvendigt at betale for 1000 Mbit, hvis du ikke bruger det.

Binding og oprettelse: Mange udbydere tilbyder lav pris mod 6-12 måneders binding. Andre har højere pris, men ingen binding – og det kan være pengene værd, hvis du vil skifte igen hurtigt.

Kampagnetilbud: Du kan ofte få de første 3-6 måneder til ekstra lav pris, men husk at tjekke prisen bagefter. Det er den samlede pris over 12 måneder, der afgør, om det er billigt i længden.

I de større byer er konkurrencen skarp, og derfor er priserne lavere og udvalget større. På landet er mulighederne færre, og det kan betyde højere priser, især hvis du er afhængig af satellit eller mobilt netværk.

Billigste-internet.dk

Hvis du vil have et bedre overblik over, hvad internet faktisk koster, så er det værd at besøge Billigste-internet.dk. De er tilbage i 2025 og har siden 2015 undersøgt markedet med fokus på én ting: at finde de billigste internetpriser i Danmark.

De fremhæver ikke bare de hurtigste forbindelser eller de største navne. I stedet viser de, hvad der virker i praksis, hvad det koster over tid, og hvordan du undgår at betale for mere end du har brug for. På siden kan du sammenligne abonnementer, tjekke din adresse og se, hvilke udbydere der leverer i dit område.

Denne artikel er sponsoreret af Billigste-internet.dk


Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør.

JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.