Danskerne sparer overalt, ikke mindst på dagligvarer

Denne artikel er sponsoreret af promocodius.com

Inflationen får folk til at spinke og spare mere, end det har været tilfældet de sidste mange år. Det skyldes naturligvis ikke mindst, at inflationen er på sit højeste i knap 40 år, og dette byder på prisstigninger til højre og til venstre.

Som følge af de stigende priser har danskerne skruet gevaldigt ned for forbruget. Tidligere var der mange der yndede at bruge lidt ekstra på dagligvarer som en luksusgode, men det er især her, hvor der bliver sparet. At bruge rabatkoder fra Promocodius kan også være med til at spare penge, da man kan købe det man ellers ville, men bare billigere.

Megafon har foretaget en meningsmåling for TV 2 i juli 2022, der viser at hele 37 procent af de adspurgte sparer på dagligvarer. Det skyldes nok særligt, at der ud over at være sket generelle prisstigninger på langt de fleste produkter, også er enkelte produkter som er steget meget voldsomt i pris. Det gælder bl.a. æg og mejeriprodukter, hvor det i nogle tilfælde er over fordoblet i pris på ganske få måneder. Denne fordobling er særligt grum, hvis det er varer som man er vant til at købe flere gange om ugen, og som derfor er en fast del af ens kost og hverdag generelt.

Her sparer danskerne også

At der spares ekstra meget, kan også tydeligt ses ved, at der ikke mindst grundet coronakrisens nedlukninger har været en ændring i folks adfærd. Det var ikke længere muligt at bruge så mange penge på sociale aktiviteter, og med den enorme mængde af mennesker der har arbejdet hjemmefra, har der også været kraftigt reducerede eller helt eliminerede poster i form af transportomkostninger, en kop filterkaffe på farten eller en kyllingesalat i kantinen på arbejdet.

Det er dog ikke kun på dagligvarer, at der bliver sparet. Af andre områder, hvor en del fortæller at de er begyndt konkret at spare penge, kan nævnes:

·      Opvarmning til boligen og elektricitet.

·      Ferier og rejser generelt, inkl. daglige transportomkostninger.

·      Kulturelle tilbud og fritidsaktiviteter.

Der er altså mange områder, hvor en del ser deres snit til at få det hele til lidt nemmere at kunne løbe rundt. Effekten kommer blandt andet som følge af, at man helt konkret mærker det, når man er ude at handle – og denne oplevelse sætter med det samme en frygt i gang, og dermed at man må gøre noget. Eller rettere, ikke gøre noget. Det er ikke altid en rationel handling, og mange oplever at de foretager fravalg, som økonomisk set måske ikke er den smarteste måde at prioritere på. Blandt andet kan der være en idé i at holde fast i de meget energitætte fødevarer, og fravælge de, der primært har pynteformål.

Ikke alle rammes ens af de stigende priser

At så mange har valgt at spare på dagligvarerne, viser i virkeligheden, at der er en stor andel der er blevet vænnet til et forbrug, der reelt ligger over deres behov. Derfor tyer mange også som det første til en discountudgave, frem for at skære den helt væk fra budgettet – men i nogle tilfælde er selv discountudgaven også steget voldsomt i pris på kort tid. Og særligt dette rammer de, der i forvejen har levet på et skrabet budget – for her er det ganske enkelt ikke en mulighed at skære produktet helt væk. Det kan for eksempel være toiletpapir, ris eller pasta.

Indtil videre er det dog særligt dagligvarerne, som man tydeligt har kunnet se prisstigningerne på. Serviceydelser og restauranter har i mange tilfælde ikke sat deres priser op i en tilnærmelsesvist lige så stor grad, hvis overhovedet. Det kan dog forventes at der sker en overordnet stigning på stort set alle områder, inden året er omme.

Hvor længe skal spareriet blive ved?

Det er naturligvis uvist, hvor længe inflationen skal blive ved med at brage derudaf. Dog er der flere tegn på, at den inden for visse områder er blevet bremset kraftigt eller endda vendt. De store spareøvelser vil dog aftage inden for den nærmeste fremtid – den tidligere nævnte effekt, som får folk til straks at fravælge en masse ting, aftager sig, og mange vil derfor nå frem til den konklusion, at de ekstra penge for eksempelvis takeaway, oksekød eller smør nok godt kan betale sig. Den oprindelige vane har jo også sit ophav i noget, og denne lyst er det bestemt ikke utænkeligt, kan vende tilbage – også selvom inflationen ikke er aftaget fuldstændigt.

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold