Annoncørbetalt indhold “Det gør mig virkelig vred, at Emma er blevet ramt af sclerose” - + Del artikel Del Del Print Kopiér link 01 jul. 2024 kl. 13:45 Denne artikel er sponsoreret af Scleroseforeningen Siden Miriam og Emma første gang snakkede sammen en eftermiddag efter skole i 7. klasse, har de været venner. Deres venskab blev hurtigt stærkt, og det er kun blevet stærkere gennem de op- og nedture, som de to unge kvinder har oplevet. “Vi er faktisk næsten blevet familie efterhånden,” fortæller Miriam og smiler, mens hun ser over på Emma. Miriam og Emma har længe fulgtes ad i livet, men nu er deres liv begyndt at tage forskellige veje. Miriam er netop blevet færdiguddannet sygeplejerske, og hun drømmer om at blive sundhedsplejerske en dag. Hendes liv suser af sted i højt tempo med mange aftaler og jobansøgninger til hendes første rigtige arbejde. Emmas liv er derimod blevet tvunget ned i tempo, for Emma er blevet ramt af sclerose. Hun har måtte opgive sine drømme om at blive konditor og pædagog, og nu har hun i stedet fået tilkendt førtidspension. “Det gør mig virkelig vred, at Emma er blevet ramt af sclerose. Og jeg synes, det er uretfærdigt, at hun ikke kan gøre alle de ting, hun gerne vil,” siger Miriam. Emma tager ordet og fortæller, at hun igen har skulle finde nye ting at drømme om i fremtiden, og at denne gang handler det ikke om uddannelse og arbejde. “Nu drømmer jeg om at stifte familie og købe hus med min kæreste,” fortæller hun. Et vigtigt venskab Siden Emmas blev ramt af sclerose, har hun oplevet, at sygdommen gør nogle ting sværere for hende. Hun bliver fx nogle gange nødt til at bruge en rollator, når fødderne driller. Første gang, at Miriam så Emma bruge sin rollator, var også første gang, det blev tydeligt for hende, at hendes veninde rent faktisk var ramt af sclerose. “Det er gået hurtigt med Emmas sygdom, og jeg bliver meget ked af at tænke på, at Emma måske en dag bliver nødt til at sidde i kørestol på grund af sin sclerose,” siger en rørt Miriam. “Nu bliver jeg også helt rørt,” siger Emma, mens hun fjerner sine briller for at tørre en tåre væk. De to veninder giver hinanden et hurtigt knus, og bagefter hjælper de hinanden med at tjekke, at ingen af dem har fået tværet deres mascara ned af kinderne. Miriam tilføjer med et smil: “Det er vigtigt at hjælpe hinanden, når man er veninder, ikke?” Hvad er sclerose? Sclerose er en alvorlig, fremadskridende og invaliderende sygdom, og hvert år diagnosticeres omkring 700 nye tilfælde af sclerose i Danmark. Danmark har netop sat en trist verdensrekord som det land i verden med den højeste forekomst af sclerose per indbygger. En ny opgørelse fra Det Danske Scleroseregister viser, at der nu lever 18.616 danskere med sygdommen. Antallet af sclerosepatienter er fordoblet på bare 20 år, og stigningen ser ud til at fortsætte. Sclerose rammer centralnervesystemet og kan medføre en række alvorlige symptomer som nedsat muskelkraft, balanceproblemer og kognitive forstyrrelser. Den 8. september samler Scleroseforeningen ind for en verden uden sclerose. Du kan få mere information eller melde dig som indsamler på sammenmodsclerose.dk Denne artikel er sponsoreret af Scleroseforeningen Om Annoncørbetalt indhold Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør. JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites. Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel. Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde. Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.