Gå til indhold
Hver dag frem til den 9. august kan I opleve Jungle Safari og safariskattejagt. Hver weekend er der også børneunderholdning, så husk at holde øje med BROENs aktivitetskalender.
Annoncørbetalt indhold

Det’ helt vildt! Jungle Safari i Vestjyllands største shoppingcenter

Det er sommer, det er sol, og det er safaritid. Har I svært ved at vælge mellem shopping og safari, så vælg et sted, der har det hele. På BROEN Shopping kan I hele sommeren dykke ned i en vild udstilling med junglens eksotiske dyr.

Denne artikel er sponsoreret af BROEN Shopping

Se den store elefant i øjnene, kom tæt på den farlige løve, og spot den muskuløse gorilla. BROEN Shopping har haft det kreative tegnebræt fremme for at skabe årets sommerudstilling, og i år har de hentet inspiration fra den afrikanske jungle. Et slaraffenland af eksotiske dyr er spredt rundt omkring på de 30.000 kvadratmeter i storcentret, men I kan meget mere end blot kigge. På safarituren kan I nærstudere de mange faktaskilte om de store, små og farlige skabninger og samtidig fordybe jer i utrolige historier om de fascinerende dyr. Et lær og leg-univers for hele familien. Og netop leg er der lagt op til, for junglen på BROEN Shopping er fyldt med vipper, trampoliner og rutsjebaner blandt de mange spændende dyr. En safari for hele familien, som I kan opleve sammen ganske gratis.

Gaveregn og fede rabatter for alle børn. Husk også at få fingrene i årets børnebillet til kun 100 kroner.

Fra sommerferiebillet til safariskattejagt

Hvis børnene ikke kan få nok af de vilde dyr, kan de fortsætte turen gennem junglen og prøve kræfter med den store safariskattejagt. Det kan de gøre med årets sommerferiebillet for børn, hvor der selvfølgelig venter en gave, når alle posterne er løst. Men det er ikke det eneste, som den 100 kroner børnebillet giver adgang til. En biografbillet til børnefilm for børn i alderen 3-11 år, gratis gaver, mad og drikke til børn og rabatter til udvalgte butikker på BROEN er også inkluderet. Salget af årets bedste sommerbørnebillet starter fredag den 23. juni og frem til den 9. august. Billetten købes hos Panduro.

Sommerjazz, SUPER sale og modestorm

Når I er mættet af Jungle Safari, er BROENs mange butikker klar til at mætte jeres shoppelyst, og hver lørdag er det til lyden af skønne toner, for her fyldes centret med sprød sommerjazz. Der er udsalg i alle butikker, hvor I kan fylde bæreposerne med lækkerier til både børn og voksne. Men det er ikke det eneste, som BROEN byder på. Faktisk hylder de den magiske sommertid og har skabt universet MODESTORM, hvor I kan få inspiration til årstidens fedeste trends. Her kan I blandt se sæsonens smukkeste kjoler, få tips til sommermakeuppen og suge idéer til, hvad I skal have på, når I skal have sand mellem tæerne.

Varme dage, lyse nætter og skønne oplevelser. Sommeren er over os, og BROEN Shopping inviterer indenfor.

Info:
BROEN Shopping
Centrum, Exnersgade 18
6700 Esbjerg
www. broenshopping.dk

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør.

JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.