Gå til indhold
Det er bedre at bygge småt end forkert. Derfor bygger DIN Forsyning et lille vandværk på 300 kvadratmeter med to fritstående tanke.
Annoncørbetalt indhold

DIN Forsyning bygger mindre vandværk i bæredygtighedens navn

DIN Forsyning opfører Varde Vandværk med fokus på at skabe et bæredygtigt byggeri – men også ud fra et minimalistisk princip om, at det mest optimale ville være slet ikke at bygge.

Denne artikel er sponsoreret af Din Forsyning

På en vindblæst mark nogle kilometer nord for Varde skyder der i disse måneder et nyt vandværk op. Det skal erstatte det nedslidte vandværk i Varde centrum og sende vandet fra det nyligt opdagede grundvandsmagasin ved Vittarp ud til de cirka 17.000 vandforbrugere i Varde og opland.

At vandværket bliver bygget på en mark mellem kildefeltet i Vittarp og Varde er ikke en tilfældighed. Fra begyndelsen er bæredygtighed tænkt ind i alle faser, og placeringen er også valgt ud fra tanken om mindst muligt elforbrug.

- Marken er en passende lokation, der ligger højt og midt mellem kildefeltet og byen. Det betyder, vi kan pumpe råvandet opad og lade drikkevandet løbe nedad mod byen. Samtidig betyder placeringen, at vi har god plads til at udvide vandværket, hvis der senere opstår et øget behov for vand, fortæller geolog og projektleder Søren Tygesen fra DIN Forsyning.

Materialerne til byggeriet er udvalgt efter et bæredygtighedsperspektiv, og derfor er fx skelettet til bygningen lavet i træ og vandværket har træfiberisolering.

Bedre at bygge småt end forkert

Faktisk er udvidelserne også en del af den bæredygtige og økonomisk ansvarlige tanke, for der sker meget på drikkevandsområdet for tiden med potentielt store udfordringer i fremtiden. Derfor er vandværket bygget til kun lige at leve op til de kendte krav og behov. Skulle det i fremtiden blive nødvendigt med mere plads, er udvidelsesmulighederne tænkt ind.

- Vi kunne godt bygge et stort vandværk med plads til rensning af drikkevandet eller plads til at øge kapaciteten, hvis Varde skulle vokse, eller hvis der flyttede nyt erhverv til byen. Vi kunne så også ende med at have at halvt vandværk stående tomt, hvis vi gættede forkert, fortæller Søren Tygesen.

Derfor bygger DIN Forsyning et vandværk med en bygningsmasse på 300 m2 med udendørs og fritstående rentvandstanke. Det betyder, at selve bygningen bliver væsentligt reduceret i forhold til et byggeri med indendørs tanke.

- Nogle vil måske sige, at det bare er undskyldninger for at spare penge, og økonomien har da også spillet ind. Det er jo kundernes penge, vi bruger. Det er da rart, når man gennem planlægning kan få byggeriet til både at tilgodese driftsbehovet, økonomien og miljøet, siger Søren Tygesen, der dog ikke vil sige at 32 mio. kroner er decideret discount for et moderne og fuldautomatisk vandværk.

Til den bygning, der trods alt bliver opført, er alle materialerne blevet målt ud fra materialepyramiden, hvilket har betydet, at træ har fået hovedrollen.

PR-foto credit

Denne artikel er sponsoreret af Din Forsyning

Info

Din Forsyning

Ulvsundvej 1

6715 Esbjerg N

Tlf. 74747474

E-mail: post@dinforsyning.dk

www.dinforsyning.dk

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør.

JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.