Gå til indhold
PR - foto credit
Annoncørbetalt indhold

Dyre IT-løsninger er ikke længere nødvendige for at være med forrest i feltet

Dette indhold er sponsoreret af Miit

For de fleste danske virksomheder er IT-udstyr og software-løsninger en vigtig del af den infrastruktur, der bærer det daglige arbejde. Det gælder ikke blot inden for servicebranchen – men hele arbejdslandskabet, nærmest uanset hvilken branche, der er tale om. Det har tidligere været noget af det, som i opstartsfasen har gjort det problematisk for nye virksomheder at etablere sig ordentligt. For oven i det bekostelige IT-udstyr kom også udgifter til personale, som kunne tage sig af de problemer, der kan være med opsætning og drift af disse IT-systemer.

De gode løsninger kan nemt lejes af en anden virksomhed

På grund af det altomspændende internets styrke er det dog ikke længere et krav, at alt det tunge IT-udstyr befinder sig på samme matrikel som virksomhedens fysiske rammer. Og faktisk er det heller ikke nødvendigt, at personerne, der styrer IT-infrastrukturen og sikrer, at den fungerer optimalt, sidder det samme sted i landet. Dermed er det blevet meget lettere at finde gode IT-løsninger til små virksomheder, som ikke koster så meget, at det vælter budgettet fuldstændigt.

Den perfekte mulighed for små eller nystartede virksomheder

I dag er det allerede meget udbredt at leje sig til IT-ydelser og adgang til hardware i stedet for at eje det selv. Skal man ud og investere i for eksempel servere, back-upløsninger, UPS-anlæg og dyre software-pakker, løber det hurtigt op i nogle høje beløb – men ved at leje sig til løsningerne kan man slippe med at betale for det, man specifikt har brug for. Hverken mere eller mindre. Det er på den måde en skalerbar løsning, der passer perfekt til små eller nystartede virksomheder, hvor likviditeten endnu ikke er konsolideret i lige så høj grad som mange andre virksomheder med flere år på bagen.

Det personlige aspekt går ikke nødvendigvis tabt

For mange mennesker er samtalen med kolleger og andre mennesker en del af glæden ved at gå på arbejde til daglig. Derfor er det oftest rart med en IT-afdeling med gode kolleger, der er i stand til at hjælpe, når der er behov for det, og sikre, at alle de digitale arbejdsredskaber fungerer upåklageligt. Dog findes der IT-leverandører, som netop prioriterer den personlige kontakt, så det ikke bliver alt for fremmed, når man skal bruge en hjælpende hånd, eller der skal oprettes nye licenser m.v.

En af disse virksomheder er Miit, som har base i Aalborg-området, men som hjælper mange forskellige typer virksomheder rundt omkring i hele landet hver dag. Miit består af et stærkt team af fagpersoner, der udelukkende er IT-specialister. Det betyder, at man altid får en medarbejder i røret, der kan hjælpe en – på samme måde, som var det en intern del af virksomheden, bare på en anden adresse. “Vi har den gode oplevelse, at mange af vores tætte samarbejdspartnere betragter os som en integreret del af vores forretning”, udtaler direktør Mikkel Nielsen, og fortsætter: “Det viser bare, at der er behov for gode tilpassede løsninger, der er bygget med omtanke for de mennesker, der skal bruge dem.”

Dette indhold er sponsoreret af Miit

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør.

JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.