Gå til indhold
PR-Foto credit
Annoncørbetalt indhold

Ekspert advarer: Danske virksomheder kaster milliarder i et sort hul hos Google og Facebook

Denne artikel er sponsoreret af Konvad

Mens inflation og høje renter presser dansk erhvervsliv, fosser pengene ud af virksomhedernes marketingbudgetter. En uigennemskuelig branche og perverse incitamentsstrukturer betyder, at milliarder af danske kroner hvert år sendes direkte i lommerne på tech-giganterne uden reel effekt. Løsningen kræver et fundamentalt opgør med måden, vi køber markedsføring på, lyder det fra rådgiver.

Det er dyrt at drive virksomhed i Danmark i 2026. Lønningerne stiger, råvarepriserne svinger, og forbrugerne holder på pengene. Alligevel er der én post på budgettet, som mange virksomhedledere tøver med at røre ved: Den digitale markedsføring.

Frygten for at forsvinde fra Google eller Facebooks feed er så stor, at mange virksomheder blindt betaler deres månedlige fakturaer til digitale bureauer og tech-platforme. Men spørger man eksperterne, er en stor del af disse penge spildt.

Problemet er ikke, at annoncering ikke virker. Problemet er, at den danske bureau-branche har indrettet sig på en måde, der belønner forbrug frem for indtjening.

Det perverse incitament

En meget stor del af de danske marketingbureauer opererer med en forretningsmodel, hvor de tager en procentdel af kundens annonceforbrug i honorar. Hvis en virksomhed bruger 100.000 kroner på Google Ads, tager bureauet typisk 15-20% oveni.

Modellen er nem at forstå, men den skaber en farlig interessekonflikt.

"Forestil dig en læge, der får løn baseret på, hvor meget medicin han udskriver. Han har ingen interesse i at gøre dig rask hurtigt eller med en halv dosis. Han vil have dig til at tage så meget som muligt. Det er præcis sådan, mange digitale bureauer fungerer," forklarer en kilde i branchen.

Resultatet er, at danske virksomheder bliver rådgivet til at skrue op for budgetterne, selv når det ikke kan betale sig på bundlinjen. Hver gang en virksomhed bruger en krone mere, tjener bureauet flere penge.

"Det vilde vesten" for SMV'er

Hos marketinghuset Konvad, der har specialiseret sig i at rydde op i virksomheders marketing-setups, genkender man billedet.

Daniel Guldberg, der står bag Konvad, ser dagligt eksempler på virksomheder, der er faret vild i den digitale jungle. Han kalder tilstanden for "Det vilde vesten".

"Vi ser virksomheder, der betaler tusindvis af kroner om måneden for 'SEO-optimering' eller 'Ad Management', hvor der reelt intet bliver lavet. Eller værre: Hvor bureauet blot skruer op for blusset uden at skele til, om de kunder, der kommer ind, rent faktisk er lønsomme," siger Daniel Andersen.

Ifølge ham er problemet, at marketing er blevet så teknisk kompliceret, at direktører og ejere i SMV-segmentet (små og mellemstore virksomheder) har givet op. De forstår ikke tallene, og derfor stoler de blindt på rapporterne.

"Rapporterne er ofte designet til at se gode ud. De viser mange kliks og mange visninger. Men man kan ikke betale husleje med 'likes'. Man er nødt til at kigge på den reelle værdi," understreger eksperten.

Milliarder ud af landet

Konsekvensen er ikke bare et tab for den enkelte tømrermester eller webshop. Det er et samfundsproblem. Når danske virksomheder spilder penge på ineffektiv annoncering, ryger en stor del af de penge direkte til Irland eller USA, hvor tech-giganterne Meta (Facebook/Instagram) og Google hører hjemme skattemæssigt.

Effektivisering af markedsføring er derfor også en måde at beholde værdien i de danske virksomheder på.

Tendensen peger heldigvis mod en større bevidsthed. Flere virksomheder begynder at kræve "uvildig rådgivning". Det betyder, at de hyrer konsulenter, der ikke tjener penge på selve annoncekronerne, men udelukkende på deres tid og ekspertise.

Hos Konvad mærker man tydeligt skiftet.

"Virksomhederne er begyndt at stille spørgsmål. De vil have en 'Freelance Marketingchef' eller en uvildig partner ind over, som sidder på deres side af bordet. En, der tør sige: 'Stop, det her virker ikke, lad os spare de penge'. Det er en sund udvikling, for det tvinger branchen til at blive mere ærlig," siger Daniel Guldberg.

Sådan stopper du blødningen

Hvis man som virksomhedsleder mistænker, at man betaler for meget for for lidt, er der ifølge eksperterne tre steder, man bør sætte ind her og nu:

1. Kræv ejerskab over data Mange virksomheder opdager for sent, at de ikke ejer deres egen Google Ads-konto eller Facebook Business Manager. Det betyder, at de mister al historik og data, hvis de opsiger samarbejdet med deres bureau. Det er en stavnsbinding, man aldrig skal acceptere. Sørg for, at kontrakten sikrer jer fuldt ejerskab.

2. Skift fokus fra omsætning til profit (ROAS vs. POAS) Det er let at skabe omsætning, hvis man sælger varerne billigt nok eller bruger nok penge på annoncer. Men tjener I penge? Bed jeres marketingansvarlige om at rapportere på POAS (Profit On Ad Spend) i stedet for bare ROAS (Return On Ad Spend). Det afslører hurtigt, om I reelt tjener penge på jeres annoncer, når varekøb, fragt og bureau-honorar er trukket fra.

3. Få en "Second Opinion" Ligesom man får en byggesagkyndig ud, når man køber hus, kan det betale sig at få en uvildig rådgiver til at lave et "audit" af jeres marketing-setup. Det koster typisk et engangsbeløb, men besparelsen kan ofte måles i titusindvis af kroner årligt.

Fremtiden er gennemsigtig

Der er ingen tvivl om, at digital markedsføring er kommet for at blive. Men festen, hvor man blindt kunne kaste penge efter algoritmerne og forvente guldregn, er forbi.

Fremtidens vindere bliver de virksomheder, der formår at kombinere data med sund fornuft – og som tør stille de kritiske spørgsmål til deres leverandører. For som Daniel Andersen fra Konvad formulerer det:

"Marketing skal være en investering, ikke en udgift. Hvis du ikke kan se linjen fra din annoncekrone til din bankbog, så er det på tide at trække i bremsen."

Denne artikel er sponsoreret af Konvad

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør.

JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.