Ishockey, Metalligaen, Esbjerg Energy og Aalborg Pirates 2:1 Annoncørbetalt indhold Esbjerg Energy støtter lokal kræftforskning ved årets Knæk Cancer-kamp - + Del artikel Del Del Print Kopiér link 03 nov. 2025 kl. 19:33 Artiklen er sponsoreret af Esbjerg Energy Ishockey A/S Når Esbjerg Energy onsdag den 12. november tørner sammen med Herlev Eagles i Granly Hockey Arena, bliver det ikke bare en kamp om point i Metal Ligaen – men også en kamp for livet. Traditionen tro markerer Esbjerg Energy Knæk Cancer-ugen med en særlig indsats, hvor klubben i år har valgt at støtte lokale kræftforskningsprojekter på Esbjerg Sygehus. Lokal forskning gør en forskel På Esbjerg Sygehus leder professor i kræftbehandling Frede Donskov tre banebrydende projekter, der alle har ét mål: at gøre det lettere at være kræftpatient i det sydvestjyske. Siden 2022 har forskningen udelukkende været drevet af lokale donationer, og Frede Donskov og hans team arbejder blandt andet på et såkaldt Medicinpas, der giver patienter en personlig medicinprofil. Formålet er at finde den rette dosis til den enkelte patient og dermed mindske bivirkninger. Samtidig forsker teamet i, hvordan man kan målrette behandlingen ved at undersøge kræftknuden mere præcist – og tester desuden, hvordan plantebaseret kost under kemoterapi kan styrke kroppen, forbedre livskvaliteten og støtte immunforsvaret. PR-Foto Credit Kamptrøjer med hjerte for sagen Til Knæk Cancer-kampen spiller Esbjerg Energy i særligt designede trøjer, hvor Esbjergs skyline og et rødt hjerte symboliserer, at hele byen står sammen om at støtte lokalt. I løbet af aftenen kan publikum købe “Pick a Jersey”-lodder for blot 25 kroner stykket. Efter kampen trækkes der lod om to af spillernes eksklusive Knæk Cancer-trøjer – direkte på isen. De resterende trøjer sættes herefter på auktion, hvor alt overskud går ubeskåret til den lokale kræftforskning på Esbjerg Sygehus. Energi på og uden for isen – For os handler energi ikke kun om det, der sker på isen. Det handler også om at give tilbage til det lokalsamfund, der støtter os, fortæller Ditte Wandahl Nielsen, salgs- og marketingkoordinator hos Esbjerg Energy. – Vi er stolte af at kunne bidrage til et projekt, der gør en reel forskel for mennesker her i vores by. Årets trøje og initiativ er en hyldest til fællesskabet og til de mange, der kæmper – både på isen og i livet, siger hun. Kampen mod Herlev Eagles spilles onsdag den 12. november kl. 19.00 i Granly Hockey Arena. Artiklen er sponsoreret af Esbjerg Energy Ishockey A/S Om Annoncørbetalt indhold Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør. JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites. Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel. Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde. Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.