Gå til indhold
BROEN Shopping fylder syv år den 10. april 2024, og der er lagt op til fest, farver og bobler.
Annoncørbetalt indhold

Fødselsdagsfest og fremtidsplaner: BROEN Shopping fylder syv år

Den 10. april 2024 kan BROEN Shopping hejse flaget og fejre syv år i Esbjerg. Vestjyllands største shoppingcenter har både kæmpet og tænkt ud af boksen i en tid med corona, krig og inflation. Nu er der lys forude og fødselsdagsfest i vente.

Denne artikel er sponsoreret af broenshopping.dk

Denne artikel er sponsoreret af Broen Shopping Esbjerg

Det startede som et ægte esbjergensisk eventyr, da BROEN Shopping slog dørene op til 30.000 kvadratmeter og et treetagers shoppingmekka tilbage i 2017. Modebutikker, restauranter og en supermarkedskæde lokkede shoppelystne til fra start, og blot et år efter åbningen kom den nye 3.000 kvadratmeter Nordisk Film-biograf med otte sale til og blev et fuldbyrdet medlem af BROEN-familien. Det er også med en vis portion stolthed, at centerchef Janni Baslund Dam kigger tilbage på de første syv år på rejsen. En rejse, der har budt på adskillige bump på vejen, men også en begivenhedsrig rejse i konstant udvikling. Som centerchefen udtrykker det:

- Det er ingen hemmelighed, at corona og de flere nedlukninger af hele BROEN Shopping satte en kæp i hjulet for vores store planer for de første år. Det tager tid at ændre på folks forbrugsvaner, og faktisk regnede vi med, at besøgstallet efter fem til syv år ville være på 3,5 millioner kunder om året. Men så kom der også lige krig i Europa, inflation, høje renter og mange lukkede gader i Esbjerg på grund af kloakering, så det ene bump blev erstattet af det andet, fortæller Janni Baslund Dam, som alligevel holder hovedet højt.

- Sidste år havde vi tre millioner kunder forbi Exnersgade, og det er okay med de mange forhindringer taget i betragtning, og jeg er ret sikker på, at vi rammer de 3,5 millioner inden for de næste par år. Vi har så mange spændende lejere i huset, Sneax Store og Jack & Jones er lige flyttet ind, mens to nye hemmeligheder er på vej.

Kampen om forbrugerne

Spændende lejere og et alsidigt butiks- og restaurantudvalg er ifølge Janni Baslund Dam vigtigt, men det er dog langt fra nok for at fange nutidens og fremtidens forbrugere. Mange foretrækker nemlig at smide varer i indkøbskurven hjemme fra sofaen. Ifølge Dansk Erhverv handlede de danske forbrugere 298 millioner gange på nettet i 2023 og brugte 185,8 milliarder danske kroner. Det stiller store krav til landets shoppingcentre – og selvfølgelig også til BROEN Shopping. Derfor er deres aktivitetskalender altid spækket med både store og små oplevelser. Med kendte og ukendte mennesker. Med musik, konkurrencer, teater og kreative workshops. Noget for alle. Meget for børnefamilier. Mere at starte bilen eller cyklen for. Derfor vil centret også allerede inden sommerferien gennemgå et brush up – en genopfriskning af centret med nye møbler, nye farver og naturelementer fordelt over de to etager.

- Udover vores planlagte brush up og mange oplevelser på plakaten, så er den gode gammeldags service stadig vigtig. Hvis du skal købe de nyeste sneakers eller den fine forårskjole til festen i weekenden, kan du jo ikke prøve kjolen gennem en computerskærm eller mærke, om skoene gnaver. Så vores styrke er helt klart en blandet pose af god service og sjove oplevelser.

Danskerne er vilde med at shoppe på nettet, men centerchef Janni Baslund Dam opfordrer folk til også at handle lokalt. Det er vigtigt for et varieret handelsliv og byen.

Fra fest til opfordring

Når BROEN Shopping fylder syv år den 10. april bliver det som altid fejret med manér. Stjernegæster som Hr. Skæg og Micki Cheng, kreaworkshops og modeshow er blot nogle af de mange festligheder i fødselsdagsugen frem til påske. I den anledning har centerchefen også en klar opfordring til folk. Nemlig at bakke op om det lokale handelsliv.

- Få eller ingen kunder kan ingen leve af, og det er så vigtigt for et varieret handelsliv og for Esbjerg by, at folk handler lokalt. Størrelsen på det enkelte køb er egentlig ikke det vigtigste – en bubble tea med børnene er lige så godt som designertørklædet til moster Maren. Det vigtigste er opbakningen, slutter Janni Baslund Dam.

KÆMPE fødselsdagsfest på BROEN Shopping – og I er inviteret!

BROEN Shopping fylder syv år den 10. april, og det bliver fejret med kæmpe fødselsdagsfest i ugen frem til påske. Fra mandag den 25. marts til onsdag den 27. marts er der fyldt program med masser af fest, farver og bobler. Få smag på nogle af aktiviteterne her.

BROEN Shopping har haft det kreative tegnebræt fremme og garanterer en festlig fødselsdagsuge for alle aldre.

Denne artikel er sponsoreret af Broen Shopping Esbjerg

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør.

JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.